Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

stående vinkelfals

Også kaldet vinkelfals

En stående vinkelfals er den samling, hvor to metalbaners opbukkede kanter lukkes med én enkelt ombukning i stedet for to. Falsen står op fra fladen som en smal, tydeligt markeret ryg. Den bruges mest på facader og på mindre flader som vindskeder, stern og brystninger, og på tage kræver den væsentlig mere hældning end den stående dobbeltfals.

Én flig og cirka 25 millimeter

RHEINZINK beskriver forskellen kortest. I modsætning til den stående dobbeltfals lukkes der ved vinkelfalsen kun en flig, enten på maskine eller manuelt. Producenten opgiver falshøjden til ca. 25 mm og falsbredden til ca. 12 mm og fremhæver, at falsen udmærker sig ved beskedne materialespændinger. Banerne kan monteres vandret, lodret eller diagonalt og samles på tværs med en enkelt tværfals.

Målene på banen står to steder på samme side og passer ikke sammen. Produktprogrammet oplyser en panelbredde på ca. 530 mm ud af en coilbredde på 600 mm, mens planlægningsafsnittet længere nede på siden anbefaler en banebredde på 430 mm eller derunder ud af et bånd på 500 mm. Banelængden skal efter samme afsnit begrænses til højst 6,0 m, fordi længere baner ikke er praktisk mulige at arbejde med bag et stillads, og 4,0 m kaldes den optimale længde.

Hældningen, sneen og vandets frie løb

Vinkelfalsen er ikke en dobbeltfals med færre arbejdstrin. Den tåler mindre vand. TEKNIQ skriver i Tag- og facadehåndbogen, at hvis der af hensyn til det arkitektoniske helhedsindtryk er ønske om at benytte en stående vinkelfals, må taghældningen ikke være under 25 grader, svarende til 47 procent, og der må ikke forekomme taggennembrud, der forhindrer vandets frie løb. Stående dobbeltfals kan efter samme håndbog anvendes generelt fra dækning med minimumfald til lodret dækning.

RHEINZINKs tabel over falsesystemer sætter den samme grænse på mindst 25 grader, men tilføjer en note, TEKNIQ ikke har med. I snerige områder anbefaler producenten en taghældning på mindst 35 grader for stående vinkelfals. Mellem 25 og 35 grader er det altså en reel forskel på de to kilder, og den handler om sne, der bliver liggende, ikke om regn, der løber af.

Til gengæld kan vinkelfalsen noget, dobbeltfalsen ikke kan. RHEINZINK skriver, at en tværfals ikke altid sikrer ekspansions- og bevægelsesmulighed ved stående dobbeltfals, og at en langsgående fals udført som vinkelfals ved taghældninger på mindst 25 grader giver mulighed for at optage ekspansion i selve falsen.

Mest en facadefals

Både producent og branche placerer vinkelfalsen som den markerede samling frem for den tætte. RHEINZINK anbefaler af rent optiske grunde facadebeklædninger i falseteknik udført som vinkelfals og fraråder stående dobbeltfals på facaden, fordi der kan forekomme uforholdsmæssigt flere spændingsbetingede deformationer og mekaniske beskadigelser fra værktøj og maskiner.

TEKNIQ fører vinkelfalsen op som nummer tre i sin liste over syv samlingsmetoder ved tagkantbeklædning og skriver, at den kan anvendes, hvor der er ønske om en stående og bred markering af samlingen. Landspriskurant for blikkenslagerarbejde bruger nøjagtig den samme nummererede liste, hvor vinkelfalsen står som nummer tre mellem den dobbeltfalsede skyder og snydefalsen. Håndbogen og akkorden bruger altså ordet ens, og det er ikke en selvfølge i faget.

Det skal du være opmærksom på

  • Vinkelfalsen optræder også som et arbejdstrin. Når en dobbeltfals lægges med tætningsbånd, kræver RHEINZINK, at overfalsen lukkes som vinkelfals for hver 50 cm under montagen, og at de lagte baner lukkes helt senest samme dag. En fals, der står som vinkelfals på et lavthældende tag, er derfor ikke nødvendigvis færdig.
  • Grænsen på 25 grader gælder tagfladen, men TEKNIQ knytter netop forbuddet mod taggennembrud, der spærrer for vandets frie løb, til denne falstype. Skorstene og ovenlys hører derfor med i valget af falstype.
  • Bredden på banen er ikke fri. Producenten anbefaler smallere baner til facade end sit eget standardpanel og begrunder det med den bølgedannelse i tynde plader, der ikke kan undgås helt.

Se også

  • stående fals. Overbegrebet, som vinkelfals og dobbeltfals hører under.
  • stående dobbeltfals. Den dobbelt ombukkede variant, der tåler lave hældninger.
  • enkeltfalsning. Den liggende samling med én ombukning, som ordet også bruges om.
  • tværfals. Samlingen på tværs, som banerne i vinkelfals samles med.
  • banebredde. Målet mellem falsene, som producenten anbefaler mindre på facader.
  • vindskede. En af de mindre flader, systemet er beregnet til.

Kilder