Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

underfals

Også kaldet UF

Underfalsen er den ene halvdel af en stående fals på et falset metaltag. Den er den underliggende kant, som ligger fast, mens overfalsen fra nabobanen føres hen over den og lukkes ned. Hver bane på et almindeligt falset tag har en underfals i den ene side og en overfals i den anden, og det er skellet mellem dem, der bestemmer, hvilken vej banerne skal lægges.

UF på tegningen og på banen

Betegnelsen kommer fra producentens tegninger. RHEINZINKs håndbog i falseteknik viser en skitse over leveringsformer af forprofilerede baner, hvor hver bane er mærket med OF i den ene side og UF i den anden, og håndbogen forklarer forkortelserne direkte. OF er overfalsen, den overliggende fals, og UF er underfalsen, den underliggende. Normalbanen, som håndbogen kalder B1, har en overfals i den ene side og en underfals i den anden. Ved siden af findes specialbaner med to overfalse, som skal bruges, hvor begge sider af en åbning skal have udvendigt rettede false, for eksempel ved en vinduesåbning, hvor sideinddækningen skal se ens ud i begge sider. En sådan specialbane kan ikke laves ved at vende en normalbane om, for så ender begge sider med underfals i stedet.

Underfalsen ligger fast, før overfalsen kommer

I selve arbejdet er rækkefølgen fast. Underfalsen hæftes til underlaget med hafter, som bukkes ind i opkanten, og banen ligger dermed klar, før nabobanen lægges ud over den med sin overfals. Når overfalsen er ført på plads, lukkes de to kanter sammen til en stående dobbeltfals, enten med falsemaskine på lange baner eller med falsetang i hånden ved detaljer og korte stykker. Ligger der tætningsbånd i falsen, hvilket RHEINZINK kræver ved taghældninger fra 3 til 7 grader, skal overfalsen lukkes som vinkelfals for hver 50 cm svarende til falsetangens bredde, og de lagte baner skal lukkes samme dag, for at tætningsbåndet ikke skal svulme op og spærre for falsemaskinen.

Ordet bruges også om, hvilken vej en tilslutning vender, ikke kun om selve falsen mellem to baner. I håndbogens vindskededetaljer giver en vinkelfals udført som underfals en tilslutningshøjde svarende til falshøjden, mens den samme detalje udført som overfals giver en tilslutningshøjde på cirka 25 mm. Samme sted i taget, men to forskellige mål, fordi det afgør noget for tilslutningen, om falsen vender som over eller under.

Hvem der bruger ordet

OF og UF hører hjemme i producentmaterialet, på tegninger og på bestillingssedler til forprofilerede baner. Hverken TEKNIQs arbejdsvejledning Metaltage eller Landspriskurant for blikkenslagerarbejde 2020 bruger underfals som fagterm, og VMZINCs tekniske vejledning bruger heller ikke ordet. De danske brancekilder beskriver i stedet falsen som helhed og taler om lukning og falsning, ikke om de to halvdele hver for sig. Møder man UF, er det derfor typisk i en tegning eller en materialebestilling til en forprofileret bane, og sjældnere i en akkordaftale eller et tilbud fra en blikkenslager.

Det skal du være opmærksom på

  • Underfalsen bestemmer lægningsretningen sammen med overfalsen. Fordi normalbanen har en af hver, ligger det fast, hvilken vej banerne skal lægges ud over hinanden, og en enkelt bane kan ikke bare vendes for at ændre retning.
  • Ved en åbning, hvor begge sider skal se ens ud, rækker en almindelig bane ikke. Der skal bestilles en specialbane med to overfalse, for ellers får den ene side en underfals, hvor der skulle have været en overfals.

Se også

  • overfals. Den anden halvdel af samlingen, som lukkes ned over underfalsen.
  • stående dobbeltfals. Den færdige samling, over- og underfals danner sammen.
  • falsning. Selve arbejdet med at bukke og lukke de to fals-halvdele.
  • hafte. Beslaget, der holder underfalsen fast til underlaget, før overfalsen lægges.
  • falsetang. Håndværktøjet, der lukker samlingen i hånden ved detaljer.
  • tætningsbånd i fals. Båndet, der stiller ekstra krav til, hvor tit overfalsen skal lukkes.

Kilder