Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

blyinddækning

Også kaldet bly, blyvinge

En blyinddækning er tætningen mellem tagfladen og en mur, en skorsten, en kvist eller en taghætte, udført i blyplade. Bly er så blødt, at pladen kan skæres med kniv og bankes ned i tagstenenes bølger med en træhammer, og derfor var det i mange år standardløsningen på profilerede tage. Import og salg af produkter til inddækning på bygninger med metallisk bly har været forbudt siden 1. december 2002, men reglen har undtagelser, og bly sidder stadig på mange tage fra før forbuddet.

Nærbillede af kvist med blyinddækning mod tegltag, hvor inddækningen ser løs og løftet ud ved kanten.
Nærbillede af kvist med blyinddækning mod tegltag, hvor inddækningen ser løs og løftet ud ved kanten.
Nærbillede af en rørgennemføring på et tegltag med formstøbt blyinddækning.
Nærbillede af en rørgennemføring på et tegltag med formstøbt blyinddækning.
Nærbillede af tagfod med bølgetagsten, blyinddækning mod skorsten eller mur og en zinktagrende med nedløb.
Nærbillede af tagfod med bølgetagsten, blyinddækning mod skorsten eller mur og en zinktagrende med nedløb.

Foto: Compara

Blyvingen og zinkløskanten

Bly optræder sjældent alene. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver den klassiske løsning som en kombination af bly og zink. Blyvingen skæres i en bredde, så den både kan nå ned i den første række tagstens løb og nogle centimeter op ad muren, og på taget bankes den forsigtigt i form efter tagstenene med en træhammer. På muren holdes den af en zinkløskant, der kan være lige eller trappeformet, og som ifølge samme hæfte skal stå 4 til 7 cm over tagfladen og fastgøres i en rille eller i en udkradset fuge. Løskanten bukkes i en v-form, hvor bunden lægges ind i fugen og fastholdes med en indbanket stump bly eller med murhager.

Miljøstyrelsens rapport om alternativer til blyinddækning beskriver den samme arbejdsdeling og tilføjer, hvorfor det blev bly. Bly er holdbart, formbart, formstabilt og tungt nok til at blive liggende, og det kan loddes oppe på taget. Derfor bruges det især ved profilerede tagmaterialer som tegl, betontagsten, tagbølgeplader og stålpladetage, mens plane tagflader som skifer og tagpap kun i beskedent omfang har haft brug for det. Blyplade til inddækning har efter samme rapport en godstykkelse på 1,25 mm og i mindre omfang 1 mm. Det er tyndere gods end de 2,5 til 3 mm, en blytækning på en kirke støbes af, og det er en vigtig forskel, når nogen henviser til, hvor længe bly har ligget på et kirketag.

Hvad forbuddet dækker, og hvad kilderne skriver

Blybekendtgørelsen forbyder import og salg af produkter med metallisk bly for de kategorier, der står i bilag 2. Produkter til tagdækning af bygninger har været forbudt fra 1. marts 2001, produkter til inddækning på bygninger fra 1. december 2002, og produkter til reparation samt om- og tilbygning på huse fra 1. november 2007. Kun den sidste kategori undtager fredede og bevaringsværdige bygninger samt kirkebygninger af kulturhistorisk betydning. Dertil kommer § 7, stk. 2, hvorefter forbuddet ikke omfatter produkter til reparation af eksisterende produkter. Miljøstyrelsen oplyser i sit faktaark, at kategori 8 udelukkende sigter på tagdækning og inddækning, at undtagelsen kun gælder reparation samt om- og tilbygning, og at det er kommunen, der afgør, i hvilke kategorier af bevaringsværdige bygninger forbuddet gælder.

Kilderne gengiver reglen forskelligt, og forskellen skyldes tidspunktet. Miljøstyrelsens egen rapport fra 2000 skrev, at forbuddet gælder blyinddækninger på nye bygninger, og at reparation og renovering af bygninger opført inden 1. december 2002 ikke er omfattet. Den formulering blev gentaget i fagpressen så sent som i 2008, altså efter at kategori 8 var trådt i kraft året før og havde lukket netop reparation og om- og tilbygning for andre huse end de fredede og bevaringsværdige. BYG-ERFA skrev i 2019 mere forsigtigt, at det med få undtagelser har været forbudt siden 2002. Bolius skriver kort, at bly har været forbudt i byggeri i årtier, og at det skal skiftes i forbindelse med reparation.

Det, der kom i stedet, og hvad det hedder

Miljøstyrelsens rapport gennemgik alternativerne. Blød zinkplade i 0,6 mm, kaldet inddækningszink. Plisseret formbar aluminiumsplade. Kompositbånd af kunststof med indlagt metal. Siderender, hvor vandet ledes ind under tagmaterialet, og præfabrikerede formstykker. Statens Byggeforskningsinstitut samlede løsningerne i By og Byg Anvisning 201, Blyfri taginddækninger. Et udbredt eksempel i dag er Wakaflex, som BMI beskriver som et kunststofmateriale med integreret aluminiumsstrækgitter og tætningskant, leveret i ruller på 5 meter i bredderne 28, 37 og 56 cm og i farverne rød, brun, sort og blygrå.

Ordforrådet skiller sig. Wienerberger skriver i Tegl 36 slet ikke bly, men blyfri inddækning, og anviser, at den skal nå mindst 10 cm ud over tagstenene. Byggemarkedet og grossisterne sælger fleksibel inddækning og blyerstatning. Slots- og Kulturstyrelsen og blikkenslagerfaget siger stadig blyvinge og zinkløskant.

Det skal du være opmærksom på

  • Undtagelsen følger bygningen, ikke opgaven. Bly til inddækning må efter bilag 2 kun sælges til reparation samt om- og tilbygning på fredede og bevaringsværdige bygninger og kirker af kulturhistorisk betydning, og på et almindeligt parcelhus er hverken nyt eller udskiftet bly omfattet af undtagelsen. Hvis en håndværker foreslår bly på et hus uden den status, er det værd at spørge, hvilken bestemmelse han læner sig op ad.
  • Grossisterne kræver papir på købet. Brødrene Dahl sælger blyplade i rulle under varenavnet «må kun anvendes til fredede bygninger» og skriver, at der kræves giftmeddelelse, og Blikshop skriver, at salget kræver fremvisning af giftmeddelelse. Blybekendtgørelsen indeholder ikke selv et sådant krav, så det er branchens egen måde at dokumentere, at salget er lovligt.
  • Erstatningerne er ofte aluminiumsbaserede, og aluminium er blyets dårligste nabo. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at bly uden videre kan bruges sammen med zink, kobber og jern, men at bly og aluminium bør undgås sammen. Det har betydning, når en gammel blyinddækning lappes med et nyt bånd i stedet for at blive skiftet helt.
  • Den plisserede blyplade er ikke enstemmigt anbefalet. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at den skulle være lettere at forme til tagstenene, men at resultatet giver et krøllet udseende, der ikke er kendetegnende for de traditionelle inddækninger.

Se også

  • blyvinge. Selve strimlen, der bankes ned over stenene.
  • løskant. Zinkkanten i murværket, som holder blyvingen op mod muren.
  • bly. Materialet selv, dets patina og arbejdsmiljøreglerne omkring det.
  • selvklæbende inddækning. Blyerstatningen af kunststof med indlagt metalgitter.
  • siderende. Den blyfri løsning, hvor vandet ledes ind under tagmaterialet.
  • fredet bygning. Den bygningskategori, undtagelsen i blybekendtgørelsen bygger på.

Kilder