Tagordbogen

Tagordbogen Undertag og fugt Fugt og ventilation

fugtadaptiv dampspærre

Også kaldet intelligent dampspærre, variabel dampspærre

En fugtadaptiv dampspærre er en membran, der ændrer sin modstand mod vanddamp efter fugtigheden i luften omkring den. Om vinteren, hvor luften inde i huset er tør ved membranen, er den tæt og holder fugten ude af isoleringen. Om sommeren, hvor konstruktionen er fugtig og varm, bliver den mere åben, så fugten kan slippe indad og ud med ventilationen. Den bruges dér, hvor en almindelig dampspærre ville lukke fugt inde uden mulighed for udtørring.

Sådan skifter modstanden

BYG-ERFA definerer den kort som «en dampspærre, der ændrer vanddampdiffusionsmodstand med den omgivende lufts fugtighed». Spændet angives enten som sd-værdi i meter eller som Z-værdi. Tallene er ikke ens fra produkt til produkt. DAFA oplyser 0,2 til 10 m for HiFoil, svarende til en Z-værdi på 1,15 til 56,8 GPa·s·m²/kg. Isola oplyser 0,2 til 35 m for AirGuard Smart2, og pro clima oplyser 0,25 til over 25 m for Intello. Byggeri og Energis dampspærreguide sætter gruppen samlet til 1,5 til 200 GPa·s·m²/kg mod 250 til 500 for traditionelle dampspærrer.

Det har en konsekvens, der sjældent står på produktsiden. DAFAs egen dampspærremanual skriver, at en dampspærre skal have en Z-værdi på mindst 50 GPa·s·m²/kg, og tilføjer så, at «ved anvendelse af diffusionsåben dampbremse eller fugtadaptiv dampbremse forholder det sig anderledes». Membranen ligger altså i store dele af året under det niveau, en almindelig dampspærre skal opfylde. Det er hele pointen, men det er også grunden til, at valget ikke kan træffes uden en beregning. Byggeri og Energi skriver, at korrekt brug «altid» kræver nøjere analyse og projektering, og at leverandørens forudsætninger skal overholdes.

Uenigheden om skygge og hældning

Den skarpeste kritik i dansk sammenhæng kommer fra BYG-ERFA-bladet om fugtadaptive dampspærrer i uventilerede paralleltage fra 2019, skrevet af Tommy Bunch-Nielsen. Det bygger på skadesager med råd, svamp og skimmel og konkluderer, at et varmt tag ofte er en bedre løsning, fordi det er svært at opfylde de mange restriktive betingelser. Tagfladen skal være fuldt solbeskinnet en stor del af året, og ingen del må ligge i permanent skygge fra træer, bygninger, brandkamme eller elevatortårne. Grønne tage, solceller og tegl- eller betontagsten udelukker løsningen.

Producentens vejledning er mildere. DAFA tillader, at permanent skygge udgør op til 30 procent per spærfag, og angiver for uventilerede tagelementer, at taghældningen ikke må overstige 30 grader på tagflader mod nord. Her siger den ene kilde altså «ingen permanent skygge», og den anden siger «højst 30 procent». Læs begge, før du beslutter dig, og bemærk at DAFAs vejledning selv kræver en fugtteknisk vurdering af den konkrete konstruktion.

Hvem bruger hvilket ord

Myndighedsnære kilder og erfaringsbladene skriver fugtadaptiv dampspærre. Producenter og byggemarkeder skriver oftere intelligent dampspærre, Isover kalder sin type klimamembran, og DAFA bruger både fugtadaptiv dampspærre og fugtadaptiv dampbremse om det samme produkt. Ordet intelligent er markedsføring, ikke en fagterm, og der findes ingen dansk klassificering, der deler membranerne op efter hvor stort spændet er.

Det skal du være opmærksom på

  • Fugtadaptiv er ikke en undskyldning for sjusk. Membranen skal stadig være lufttæt, for konvektion gennem en revne flytter langt mere fugt end diffusion gennem en hel flade. DAFAs manual anslår faktoren til 100 til 1.000 gange.
  • Der må kun være ét dampspærrende lag i konstruktionen. Sidder der et diffusionstæt lag udenfor, eller er der lagt en gammel PE-folie ind bagved, virker den fugtadaptive membran ikke efter hensigten.
  • Produkterne er udelukket i fugtige rum. Isola skriver, at AirGuard Smart2 ikke må bruges i svømmehaller og badefaciliteter, og DAFA udelukker frysehuse, skøjtehaller og svømmehaller for HiFoil.
  • Byggefugt må ikke bygges ind. DAFA stiller det som en betingelse i uventilerede tagelementer sammen med krav om, at loftbeklædningen har lav diffusionsmodstand, og at isoleringen ikke er fugtabsorberende.

Se også

  • dampspærre. Grundtypen, som den fugtadaptive membran er en variant af.
  • dampbremse. Membran med lavere dampmodstand, men uden den variable funktion.
  • sd-værdi. Målet, spændet på en fugtadaptiv membran angives i.
  • fugtbelastningsklasse. Afgør sammen med konstruktionen, om løsningen overhovedet må bruges.
  • paralleltag. Konstruktionen, hvor skaderne med fugtadaptive membraner er set.
  • uventileret tagkonstruktion. Den opbygning, membranen typisk skal gøre mulig.
  • konvektion. Fugttransporten, som en fugtadaptiv membran ikke hjælper mod.

Kilder