Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

kipbjælke

Også kaldet kipdrager, rygningsbjælke, mønningsbjælke, toprem, kiprem, åsbjælke

En kipbjælke er den bærende bjælke, der ligger i husets længderetning oppe i tagryggen og bærer spærenes øverste ende. Den bruges i tage med bjælkespær, altså hvor loftet følger tagfladen og der derfor hverken er hanebånd eller gitter til at holde konstruktionen sammen. Kipbjælken er en bærende konstruktionsdel, ikke en lægte, og dens ender skal have noget at hvile på hele vejen ned gennem huset.

Hvad kipbjælken gør i et bjælkespærstag

Et bjælkespær er en ret bjælke pr. tagflade uden hanebånd. To sådanne spær, der blot mødes i toppen, kan ikke bære sig selv. De folder sig ud og skubber ydervæggene udad. Kipbjælken giver spærene et fast, lodret vederlag i toppen, så hvert spær virker som en bjælke fra murrem til kip i stedet for som den ene halvdel af et trekantet spærfag.

Derfor er kipbjælken en betingelse og ikke et tilvalg hos flere spærfabrikker. Ringsted Spær skriver, at der for at kunne benytte konstruktionen skal etableres kiprem, og Roust Spær skriver, at plankespær altid skal understøttes i kip, og at spærtypen kun bruges i bygninger, hvor understøtning ved eller nær kip er mulig. Roust Spær anbefaler samtidig, at spændvidden på kipremme i boliger ikke overstiger 7 meter. Palsgaard Spær nævner derimod slet ikke en kipbjælke på sin side om plankespær, men tilbyder en type med momentstiv kipsamling, hvor spærparret gøres stift i toppen. Kilderne er altså uenige om, at bjælkespær altid kræver en kipbjælke. De er enige om, at toppen skal håndteres, enten med en bjælke eller med en samling, der kan optage moment.

Seks ord for det samme, og et af dem betyder også noget andet

BYG-ERFAs byggeordbog definerer kipbjælke som den øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion og opregner kipdrager, rygningsbjælke, mønningsbjælke, toprem, kiprem og åsbjælke som samme ting. I praksis deler ordbrugen sig. Spærfabrikkerne og arbejdsmiljøvejledningerne siger kiprem, mens rådgiverne siger kipbjælke, og Træinformations program BJÆLKEdim regner efter eget udsagn på kipbjælker og tværbjælker under bjælkespær.

Toprem er den af de seks, man skal passe på med. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagværker bruger ordet om det modsatte sted i taget og skriver, at spærene forneden typisk hviler på enten en toprem eller stolper. BYG-ERFAs egen artikel om rem opregner desuden murrem, tagrem, fodrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem som forskellige remtyper. Hører du toprem på en byggeplads, så spørg, om det er oppe i kippen eller nede på muren. Åsbjælke hører derimod hjemme i det gamle tømrede tag, hvor styrelsen beskriver sulekonstruktionen med spær, der foroven hviler på en åsbjælke båret af suler. Funktionen er den samme, men ordet bruges om historiske tagværker.

Materiale, montage og afstivning

Kipbjælken er sjældent almindeligt spærtræ. Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg skriver i faktabladet om montage af bjælkespær med kiprem, at kipremmen ofte er en limtræsrem, men også kan være en gitterdrager eller en stålbjælke. Den hejses på plads med kran, styres ned i sadlingsbeslag fra et stillads ved gavlene og sikres mod kæntring, før spærmontagen begynder. Beslagene til spærene sidder ifølge faktabladet enten på oversiden af kipremmen eller på siden af den, og de to løsninger giver ikke samme resultat, hverken indvendigt eller for isoleringen omkring bjælken.

Taget bærer heller ikke sig selv, før det er afstivet på tværs. BYG-ERFA udgav erfaringsbladet om store træspær og tværafstivning af tagkonstruktioner, nummer (47) 17 03 07, efter at tage på supermarkeder og staldbygninger var kollapset eller havde fået store deformationer, og bladet peger særligt på spær med løs top.

Når kipbjælken skal ind i et hus, der allerede står

Ønsket om loft til kip i et hus med hanebåndsspær ender tit i et forslag om at fjerne hanebåndene og lægge bæringen op i en ny kipbjælke. Det er en ændring af de bærende konstruktioner. BR18 kræver, at bærende konstruktioner indplaceres i en konstruktionsklasse, og § 487, stk. 3, kalder kun en ombygning simpel, når den ikke har væsentlig betydning for hovedkonstruktionens statiske virkemåde og lastnedføring. Hvor der er tvivl, anses ombygningen for kompleks.

Det skal du være opmærksom på

  • Kipbjælken samler taget i to punkter. Lasten fra hele tagfladen ender i bjælkens ender, typisk i gavle, tværvægge eller søjler, og den skal føres videre ned til fundamentet. En åbning eller et vindue netop dér, hvor kipbjælken lander, er en klassisk kilde til problemer.
  • Spændviddetal fra spærfabrikkerne gælder spærene og ikke kipbjælken. Ringsted Spærs tabeller for bjælkespær forudsætter, at nedbøjningen højst er 1/400 af spændvidden for egenlast, og fabrikken angiver højst 45 gange 245 mm i almindeligt konstruktionstræ, mens Palsgaard Spær angiver op til 45 gange 295 mm og spændvidder op til 6,3 meter afhængigt af taglast, hældning og afstand mellem bjælkerne. Kipbjælken skal beregnes for sig.
  • Vejledningerne henviser ikke altid til gældende litteratur. Faktabladet fra november 2017 henviser til TRÆ 58 Træspær 2 om afstivning, men den bog udgik i 2019 og blev erstattet af TRÆ 75, som Træinformation nu udgiver i 2. udgave fra 2025.

Se også

  • bjælkespær. Spærtypen, kipbjælken hører til.
  • kip. Selve linjen i taget, bjælken ligger under.
  • toprem. Ordet, der både bruges om kippen og om remmen på muren.
  • ås. Den langsgående bærebjælke, som åsbjælken i det gamle tag er en variant af.
  • rygningslægte. Lægten øverst i taget, som bærer rygningsstenene og ikke taget.
  • konstruktionsklasse. Indplaceringen, en ny kipbjælke i et eksisterende hus udløser.

Kilder