Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

murrem

Også kaldet murlægte

En murrem er et vandret stykke tømmer på toppen af muren, som spær eller bjælker hviler på. Den fordeler tagets tryk ud på murværket, giver tømreren en lige og plan flade at lægge spærene af på, og den er det sted, spærene skrues eller sømmes fast til huset. Ordet bruges både om det gamle tømmer, der lå indmuret i murkronen, og om den moderne rem, der lægges oven på bagmuren.

Hvad remmen gør i konstruktionen

Remmen har tre opgaver på én gang. Den overfører den lodrette last fra spærene til muren over et større areal, den udligner de unøjagtigheder, der altid er i overkanten af en muret eller støbt væg, og den er fastgørelsespunktet for spærfoden, typisk med vinkelbeslag eller spærbeslag.

Hvor vigtig den er som bærende led, er der ikke enighed om. Ringsted Spær skriver i sin egen vejledning, at det for deres spær er underordnet, om spærene ligger af direkte på muren eller på en murrem, og at remmen først og fremmest løser problemet med, at der ikke må skæres i et spær, hvis murens højde varierer. Fabrikken tegner en rem på 50 gange 100 mm på sine tegninger og oplyser, at der ved meget store spændvidder kan være brug for en bredere rem, fordi kontakttrykket mellem spær og rem bliver for stort. Går remmen hen over en åbning, for eksempel et garagehul eller et skydedørsparti, skal dens styrke regnes igennem i hvert enkelt tilfælde. Dansk Byggeris toleranceafsnit for murrem trækker den anden vej og advarer om, at kraftoverførslen fra tagkonstruktionen til underlaget bliver svækket ved for høj påforing, altså når remmen bliver klodset op for at komme i kote.

Selve tolerancerne står samme sted. Koter over facaden er i normal toleranceklasse plus 3 og minus 10 mm over 15 m, planhed plus minus 3 mm på 3 m, og forudsætningen er, at underlaget højst afviger plus 5 og minus 15 mm. Afsnittet noterer samtidig, at hverken DS/EN 1995-1-1 for trækonstruktioner eller DS/EN 1996-2 for murværk stiller krav til murremmens kote. Siden er fra 2012, og Dansk Byggeri henviser selv videre til tolerancer.dk, som kræver JavaScript og derfor ikke kan læses uden browser.

Murrem, tagrem eller murlægte

Ordforrådet er ikke ensartet. BYG-ERFAs ordbog definerer murrem som tømmer indlagt i murkronen som underlag for bjælker eller spær og angiver murlægte som andet ord for det samme, med Danske bygningsudtryk som kilde. Slots- og Kulturstyrelsen bruger i sine faglige retningslinjer for tagværker konsekvent tagrem om den rem, spærene hviler på forneden, hvad enten den ligger på grundmur eller på stolper. Murerfagets Oplysningsråd bruger også tagrem i Murerhåndbogen. Spærfabrikkerne og byggemarkederne siger murrem. Bemærk at tagrem hos andre kilder betegner en rem øverst i tagkonstruktionen, så ordet dækker to forskellige ting alt efter hvem der taler.

Formuleringen indlagt i murkronen hører til den ældre byggemåde, hvor tømmeret lå i murværket. I nybyggeri i dag ligger remmen oven på bagmuren.

Fugt i overgangen mellem træ og murværk

Murkronen er et af de steder, hvor træ og murværk mødes, og hvor tagets fugt samler sig. Slots- og Kulturstyrelsen nævner tagremmen sammen med spærfødderne som særligt udsat for råd, svamp og insektangreb, og styrelsen anbefaler ved genopmuring af skadet murværk, at der ikke mures helt tæt til træet, netop for at undgå fugtophobning mellem tagværk og murværk.

Moderne praksis går den modsatte vej og gør samlingen tæt. Murerhåndbogen beskriver, at tømreren klæber en strimmel dampspærre oven på murkronens afdækning på bagmuren, inden remmen monteres, og at strimlen senere tapes sammen med loftets dampspærre. Remmen ligger altså midt i husets tæthedsplan, og en glemt strimmel opdages først, når der er kondens i tagfoden.

Det skal du være opmærksom på

  • Forankringen skal have en sammenhængende vej fra remmen og ned. Bolius beskriver, at spærene fastgøres til remmen på bagmuren, og at forbindelsen videre ned sikres med metalankre eller bånd støbt mindst 250 mm ned i fundamentet. En rem, der er godt sømmet til spærene, men ikke hænger sammen med muren, hjælper ikke mod vindsug.
  • Kilderne er ikke enige om, hvordan remmen holdes tør. Slots- og Kulturstyrelsen vil have luft omkring træet i ældre murværk, mens dagens nybyggeri lukker samlingen tæt med fugtspærre og dampspærrestrimmel. Blander man de to metoder på samme hus, får man en tæt samling omkring et stykke træ, der ikke kan tørre.
  • Opklodsning af en skæv rem er ikke et kosmetisk problem. Toleranceafsnittet peger direkte på, at høj påforing svækker kraftoverførslen til underlaget.

Se også

  • rem. Overbegrebet, som murrem, tagrem og fodrem er varianter af.
  • murkrone. Den afdækkede top af muren, som remmen ligger på.
  • tagrem. Det ord Slots- og Kulturstyrelsen og Murerhåndbogen bruger om samme bygningsdel.
  • spærfod. Spærets nederste ende, som lander på remmen.
  • vinkelbeslag. Det beslag, spæret typisk fastgøres til remmen med.
  • vindsug. Den kraft, forankringen fra rem til fundament skal holde imod.

Kilder