Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

hulbånd

Også kaldet forankringsbånd, båndjern, montagebånd, BMF-bånd

Et hulbånd er et smalt, perforeret stålbånd på rulle, som klippes i længder og sømmes eller skrues fast til træ. Hullerne sidder tæt hele vejen, så båndet kan fastgøres hvor som helst uden at bore. På taget bruges det til at samle og afstive trækonstruktioner, og i daglig tale er det også navnet på det bånd, der binder tagkonstruktionen ned til fundamentet.

Hvad båndet skal holde fast

Et tag bliver ikke presset ned af vinden. Det bliver suget op. Når det blæser hen over en tagflade, opstår der undertryk på læsiden og ved tagfoden, og den kraft vil løfte taget af huset. Vindforankring er den ubrudte kæde af beslag og bånd, der fører den opadrettede kraft fra spærene ned gennem væggen og videre ned i noget tungt nok til at holde igen, altså fundamentet. Hulbånd og lodrette forankringsbånd er det led i kæden, der optager selve trækket.

Bolius beskriver, at forankringen typisk laves med metalankre eller metalbånd, der støbes fast i fundamentet, og at ankrene skal støbes mindst 250 mm ned i betonen. For konstruktioner af lette materialer angiver Bolius et anker eller hulbånd for hver anden eller tredje meter. Bolius henviser for begge dele til SBi-anvisning 254 om småhuses styrke og stabilitet. Bygningsreglementet nævner hverken hulbånd eller det tal. BR18 § 340 kræver i stedet, at konstruktioner projekteres og udføres, så der ikke opstår skade på personer og bygninger, og § 344 henviser til Eurocodes med danske nationale annekser. Den konkrete båndtykkelse og afstand er altså en beregning, ikke en fast opskrift.

Hulbånd og vindtrækbånd er ikke det samme

Her er kilderne værd at læse langsomt. Simpson Strong-Tie, der producerer beslagene i Boulstrup under det tidligere navn BMF Bygningsbeslag, fører hulbånd som et selvstændigt produkt, BANH. Det leveres i 20x1,0 og 20x1,5 mm i galvaniseret stål S250GD med Z275 zinkbelægning, og producenten skriver, at det anvendes til forankring og samling af småkonstruktioner som carporte, pergolaer, legehuse og legeredskaber. Til fastgørelse angives CNA3,1 kamsøm eller CSA4,0 beslagskruer.

Til den bærende vindafstivning af et hus fører samme producent derimod vindtrækbånd, BAN, i 0,9, 1,5, 2,0 og 3,0 mm og i bredderne 25, 40 og 60 mm, fastgjort med CNA4,0 kamsøm eller CSA5,0 beslagskruer. Producenten skriver, at båndene skal være stramme i det færdige byggeri for at være virksomme, og systemet Wind Secure indeholder derfor båndstrammere og et sokkelanker, BPTD, der forankrer tagkonstruktionen til en nedstøbt M12 gevindstang.

I daglig tale holder den sondring ikke. Byggemarkederne sælger begge dele i én kategori, som Carl Ras kalder hulbånd og vindafstivning, og forhandlere markedsfører BAN-ruller som BMF hulbånd. Bolius, håndværkere og bygherrer bruger ordet hulbånd om ethvert perforeret bånd, der forankrer noget. Bruger du ordet over for en ingeniør, kan du risikere at få det svar, at hulbånd er til carporte. Bruger du det i byggemarkedet, får du en rulle bånd.

Det skal du være opmærksom på

  • Et hulbånd virker kun, hvis det er stramt og fastgjort i begge ender. Et bånd, der er sømmet fast i nogle få af hullerne med almindelige søm i stedet for kamsøm eller beslagskruer, ser rigtigt ud og bærer ingenting. Producenten angiver bestemte fastgørelsesmidler for hver båndtype, og de er ikke frit udskiftelige.
  • Båndene er galvaniserede, ikke rustfaste. Hvor båndet er støbt i beton, sidder i murværk eller er udsat for fugt, ruster galvaniseringen op med tiden, og båndet kan være gennemtæret længe før nogen opdager det. Der findes rustfaste udgaver af både hulbånd og vindtrækbånd.
  • Hvor et forankringsbånd bryder gennem en tæt konstruktion, laver det et hul. Bolius nævner, at der ved gennembrud skal udføres en fugtspærre. Det er den detalje, der oftest glemmes, fordi båndet monteres af tømreren og fugtspærren hører til en anden fagentreprise.

Se også

  • vindforankring. Den samlede kæde fra spær til fundament, som hulbåndet er et led i.
  • vindtrækbånd. Producentens betegnelse for det kraftigere bånd til bærende afstivning.
  • vindkryds. De krydsende bånd eller trædiagonaler, der stiver tagfladen af.
  • ankerbeslag. Beslaget, der overfører trækket mellem spær og rem.
  • kamsøm. Sømtypen, båndene skal fastgøres med for at give den beregnede styrke.
  • stormskader på tagkonstruktioner. Det, der sker, når forankringen er utilstrækkelig.
  • tagrem. Den vandrette rem, båndet oftest fastgøres til i overgangen mellem væg og tag.

Kilder