Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Kviste

solcellekvist

Også kaldet solfangerkvist

En solcellekvist er en kvist, hvor solcellerne er bygget ind i selve kvisttaget i stedet for at ligge oven på det. Betegnelsen stammer fra de danske kvistproducenter, som kalder løsningen en energiproducerende kvist. Formålet er dels at skjule solcellerne i en lille tagflade, dels at lade kvisten selv dække noget af det varmetab, den tilføjer huset.

Hvorfor kvisten overhovedet fik solceller på

En ny kvist i et eksisterende tag øger varmetabet. Der kommer vinduer, flunker og linjetab, hvor der før var isoleret tagflade. Bygningsreglementet lukker ikke af for den slags ombygninger, men stiller en betingelse. Efter BR18 § 276 kan bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, udføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser. Det er hele forklaringen på, at kvistproducenterne begyndte at bygge solceller og solfangere ind i kvisttaget. Kvisten skulle kunne bære sit eget energiregnskab.

Bygmas og Quattro Færdigkvists fælles hæfte om kviste henviser stadig til den tilsvarende bestemmelse i BR15, kapitel 7.3.2, og regner den kompenserende ydelse op mod kvistens beregnede varmetab. I hæftets eget eksempel har solcellekvisten 1,44 kvadratmeter solcelle, som anslås til cirka 144 kWh om året, mens hele kvistkonstruktionens varmetab opgøres til 87,72 kWh om året. Nettotilskuddet til ejendommen bliver 77,28 kWh om året. Solfangerkvisten i samme hæfte har 2,7 kvadratmeter solfanger fordelt på to tagflader og anslås til cirka 1.000 kWh om året mod et varmetab på 151,14 kWh. Producentens egne tal viser altså, at varmesiden yder langt mere pr. kvist end elsiden.

Hvad den lille tagflade kan og ikke kan

Kvisttaget er en meget lille flade, og den vender som hovedtaget eller dårligere. På en heltagskvist med sadeltag ligger de to flader hver sin vej, og hæftet skriver selv, at udbyttet afhænger af orienteringen, mest mod syd og mindst mod nord. Producenten skriver desuden lige ud, at der skal et vist antal solceller til, før det kan svare sig, og anbefaler derfor, at en lokal solcelleinstallatør kobles på og leverer den samlede løsning. Solcellekvisten sælges altså ikke som et anlæg i sig selv, men som den del af anlægget, der skal se pænest ud. Begrundelsen i hæftet er visuel, ikke energimæssig.

Hvem bruger ordet

Ordet hører hjemme hos kvistproducenterne. Solcellebranchen og brandlitteraturen bruger i stedet BIPV om solceller, der indgår i klimaskærmen, og BAPV om anlæg monteret uden på den. Bolius, der skriver bredt om integrerede solceller i tag og facade, bruger slet ikke ordet kvist. Bemærk også, at solcellekvist og solfangerkvist ikke er det samme. Solceller giver strøm, solfangere giver varmt vand eller radiatorvand, og de to kviste har hvert sit rørføringsbehov og hver sit regnestykke. Quattro omtaler i dag på sit eget website kviste med indbyggede solfangere og en energineutral solfangerkvist, mens solcelleudgaven ikke fremhæves.

Det skal du være opmærksom på

  • Regneeksemplerne i kvisthæftet er fra 2016 og forudsætter, at strømmen kan modregnes på elregningen, samt en elpris på 2 kr. pr. kWh og en oliepris på 10 kr. pr. liter. Adgangen til årsbaseret nettoafregning blev lukket i 2012, og sidste frist for at søge sig ind på overgangsordningen var 31. marts 2022. Økonomien i eksemplerne kan derfor ikke overføres til et nyt anlæg.
  • Der findes ingen brandvejledning, der rammer denne løsning. DBI's vejledning 39 om brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg er hverken målrettet enfamiliehuse eller bygningsintegrerede anlæg, og den omfatter udtrykkeligt ikke BIPV. DBI bemærker samtidig, at solcelleanlæg ikke opfattes som en del af bygningen, når det skal afgøres, hvem der har pligt til at opretholde brandsikkerheden.
  • Det er kvisten og ikke solcellen, der udløser myndighedssagen. Bolius skriver, at et integreret solcelleanlæg som udgangspunkt ikke kræver byggetilladelse, men at lokalplan og servitutter kan stille krav til tagets udseende. En kvist ændrer bygningens ydre og øger ofte bruttoetagearealet, og kvisthæftet henviser derfor til både lokalplan og byggetilladelse.

Se også

  • færdigkvist. Den præfabrikerede kvisttype, solcelle og solfangervarianterne er bygget over.
  • BIPV. Fagudtrykket for solceller, der indgår i klimaskærmen, altså det en solcellekvist teknisk set er.
  • BAPV. Modsætningen, hvor panelerne monteres uden på taget i stedet.
  • tagintegrerede solceller. Samme idé udført i hovedtagfladen frem for i kvisttaget.
  • solfanger. Varmeudgaven, som producentens materiale regner et markant større udbytte for.
  • energikrav ved renovering. Reglerne om energibesparelser ved ombygning, som kvisten skal leve op til.

Kilder