Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

klæbeasfalt

Også kaldet blokasfalt, blokbitumen, klæbebitumen, fast asfalt

Klæbeasfalt er bitumen, der bruges til at klæbe tagpap sammen og til at tætte mindre detaljer. Ordet dækker to helt forskellige ting. I tagpapbranchens ordlister er klæbeasfalt en fast blok af ren bitumen, der smeltes og hældes varm ud. På hylden i byggemarkedet er klæbeasfalt derimod en kold, sejtflydende masse i spand eller patron, som smøres på med spartel. Køber du efter ordet alene, kan du få begge dele.

Blokken der smeltes

Den ældste betydning står i nomenklaturen i Byggebogens blad om tagpapdækning fra 1969 under opslagsordet fast asfalt. Definitionen lyder, at det er ren asfalt med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur, og at den anvendes opvarmet til 180 til 200 grader til klæbeformål. Samme blad henviser fra varmflydende asfalt til fast asfalt, og det skelner skarpt fra koldflydende asfalt, som er asfalt gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af et flygtigt opløsningsmiddel.

Nomenklaturen i Icopal Håndbog fører definitionen videre i dag. Her hedder opslagsordet klæbebitumen, og teksten siger ren bitumenblok med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur, anvendt opvarmet til cirka 200 grader til klæbeformål. Klæbemasse peger på samme definition, og blokasfalt og blokbitumen henviser videre til klæbeasfalt. De to ordlister er altså enige, bortset fra at 1969 angiver et interval og BMI et enkelt tal. Bemærk også, at 1969-bladet selv gør opmærksom på, at branchen bruger asfalt og bitumen i flæng, mens nogle teknikergrupper reserverer bitumen til den rene vare fra raffinaderiet og asfalt til bitumen med fyldstof i.

Massen i spanden

Det produkt, der faktisk sælges under navnet Klæbeasfalt, er noget andet. Phønix Tag Materialers datablad fra 1. oktober 2024 beskriver en sejtflydende bitumenopløsning tilsat mineralske fibre og fyldstoffer, som påføres et tørt og rengjort underlag med spartel eller fugepistol. Databladet oplyser et bitumenindhold på cirka 67 procent, et fiberindhold på cirka 3,8 procent og et opløsningsmiddelindhold på cirka 29 procent, der kan fortyndes med mineralsk terpentin. Anvendelsen er klæbning af tagpap på lavhældningstage samt reparation af tagpaptage og skifertage og kitning og fugning ved ovenlys, hætter og tagnedløb. Den krævede styrke opnås efter 8 døgns afhærdning ved mindst 10 grader. Bygma beskriver tilsvarende sit sortiment som koldasfalt og skelner mellem klæbeasfalt til tagpap, tagasfalt til overstrygning og bygningsasfalt til sokler og murværk.

Målt på 1969-nomenklaturen er hyldeproduktet altså ikke fast asfalt, men koldflydende asfalt. Ordet er med andre ord vandret over på det modsatte produkt, uden at ordlisterne er fulgt med.

Hvad der klæber tagpap i dag

Varm bitumen som primær klæbemetode er stort set væk fra nybyggeriet. Phønix Tag Materialers egen guide til tagpap fremhæver svejsning med gasbrænder, sømning, mekanisk fastgørelse og selvklæbende baner, mens klæbeasfalt kun optræder ved detaljer og reparationer. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tagpap holder til gengæld fast i det gamle sprog og skriver, at overlæg enten kan koldklæbes eller klæbes med flydende, opvarmet asfalt, og at et fuldklæbet tag kan være udført med påstrøget varm asfalt eller med svejsebaner. Hæftet bruger desuden ordet koldbeg om et plastisk asfaltprodukt til udbedring af skader, og det advarer om, at stenkulstjære fra gamle tage opløser den asfaltbitumen, der findes i nyere tagpap. Vil du forstå en gammel tagbeskrivelse, er det den ordbog, der gælder. Vil du købe materialet i morgen, er det den kolde masse, du får.

Det skal du være opmærksom på

  • Kold klæbeasfalt er brandfarlig, selv om der ikke er ild involveret. Phønix Tag Materialer oplyser et flammepunkt på cirka 37 grader og brandfareklasse II-1 for produktet. Den varme metode med smeltet bitumen ved omkring 200 grader hører derimod hjemme under reglerne for varmt arbejde, hvor BFA Bygge og Anlæg definerer varmt arbejde som alt arbejde, hvor der er risiko for at antænde bygningsdele.
  • Opløsningsmidlet stiller krav til arbejdet. Databladet angiver MAL-kode 1-1 fra 1993. Efter bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter angiver tallet før bindestregen de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra produktets flygtige bestanddele, mens tallet efter bindestregen dækker kontakt med hud, øjne og luftveje.
  • Kold masse hærder langsomt og kræver tørt vejr. Databladet regner med 8 døgns afhærdning ved mindst 10 grader, og Bygma advarer om, at våd asfalt delvis vaskes af i regn. Det er ikke et produkt, man smører på i en byge og betragter som færdigt.

Se også

  • koldflydende asfalt. Nomenklaturens navn for netop den kolde, opløsningsmiddelbaserede variant, som hyldeproduktet i praksis er.
  • varmklæbning. Metoden, hvor bitumen påføres varm, og som blokken oprindeligt hørte til.
  • koldklæbning. Alternativet uden opvarmning, som Slots- og Kulturstyrelsen sidestiller med varm asfalt ved overlæg.
  • blødgøringspunkt. Den egenskab, definitionen på fast asfalt hviler på.
  • oxyderet bitumen. Blæst bitumen, hvor temperaturintervallet er øget med luft.
  • fugeasfalt. Nabobegrebet til tætning af fuger frem for klæbning af flader.
  • varmt arbejde. Regelsættet, der rammer alt arbejde med smeltet bitumen og åben ild på taget.

Kilder