Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

højvakuumbitumen

Også kaldet HVB

Højvakuumbitumen, forkortet HVB, er destillationsbitumen, der har været gennem en ekstra destillation ved høj temperatur og lavt tryk. Ved den behandling koges de tunge olier af, og tilbage bliver en hårdere bitumen. Ordet beskriver en råvare og et procestrin på raffinaderiet, ikke en færdig tagpaptype, man kan bestille hos en leverandør.

Sådan bliver bitumen hårdere under vakuum

Bitumen er det, der bliver tilbage, når de lettere olier er destilleret fra råolien. Icopal Håndbog kalder resten for destilleret bitumen eller straight run bitumen og tilføjer, at den kan have forskellig konsistens. Vil man have den hårdere, kan man destillere videre, men de resterende olier koger så højt, at de ville blive nedbrudt ved almindeligt tryk. Lex beskriver netop vakuumdestillation som metoden til stoffer, hvis kogepunkter er så høje, at de ville blive destrueret under kogning ved atmosfæretryk. Sænker man trykket, kan de koges af alligevel.

Det er de olier, Icopal kalder tungtflygtige, altså dem der først fordamper ved høj temperatur. Sammenhængen står tydeligst, hvis man læser opslaget om fluxning i samme nomenklatur. Fluxning er tilsætning af tungtflygtige olier, hvorved viskositeten og dermed smeltepunktet varigt sænkes. Højvakuumdestillation gør det modsatte. Færre olier giver hårdere bitumen med højere smeltepunkt.

Icopals nomenklatur beskriver i øvrigt HVB på to lidt forskellige måder på samme side. Under opslaget Bitumen står, at de hårdest vakuumdestillerede bitumener kaldes højvakuumbitumen, altså en gradsbestemmelse. Under opslaget Højvakuumbitumen defineres det som destilleret bitumen underkastet en ekstra destillation til fjernelse af tungtflygtige olier, altså en proces. De to udsagn peger på det samme, men den ene sætter ingen grænse for, hvornår noget er hårdt nok til at hedde HVB.

Hårdt er ikke det samme som brugbart på et tag

Et tag skal hverken flyde om sommeren eller knække om vinteren, og derfor er det ikke hårdheden alene, der tæller, men afstanden mellem brudpunkt og blødgøringspunkt. Om destilleret bitumen skriver Icopal, at det temperaturinterval er ret lille. Det er netop begrundelsen for, at branchen enten blæser luft gennem den varme bitumen og får oxyderet bitumen, eller tilsætter polymer og får SBS- eller APP-bitumen.

Forskellen kan aflæses direkte i materialekravene. I PTM-anvisning 2 om materialekrav kræves for underpap af oxyderet bitumen en kuldefleksibilitet efter EN 1109 på højst 0 °C, mens kravet til underpap af SBS-bitumen er højst minus 20 °C. Begge deklareres efter produktstandarden EN 13707. Ingen af tabellerne opererer med højvakuumbitumen som kategori.

Hvem bruger ordet

Ordet lever stort set kun ét sted i dansk fagsprog, nemlig i Icopals og BMI's nomenklatur. Den danske Wikipedia-artikel om bitumen bruger det også, men angiver selv Icopals produktbeskrivelse som kilde, så det er samme kilde to gange. Phønix Tag Materialer, der udgiver PTM-anvisningerne, inddeler i stedet efter oxyd og SBS, både i materialekravene og i produktnavnene. En husejer møder derfor aldrig ordet på en faktura.

På europæisk plan har hårde bitumener deres egen ramme i EN 13305 om hård industribitumen, hvor tagdækning og mastiks nævnes blandt anvendelserne, mens oxyderet bitumen har EN 13304. Hvilke konkrete danske produkter der er lavet på hvilken råvare, kan man ikke læse ud af standardnumrene.

Det skal du være opmærksom på

  • HVB er ikke en kvalitetsbetegnelse for et tag. Hårdere bitumen er ikke det samme som bedre bitumen, og hverken Icopal eller Phønix knytter en tagpapegenskab til ordet.
  • Møder du ordet i en gammel beskrivelse eller et gammelt datablad, siger det noget om råvaren, ikke om, hvordan taget skal udføres. Kravene til det færdige produkt står i EN 13707 og i PTM-anvisningerne.
  • Blæst bitumen og højvakuumbitumen forveksles let, fordi begge er hårdere end udgangspunktet. De er fremstillet på hver sin måde og opfører sig forskelligt i kulde.

Se også

  • bitumen. Grundstoffet i tagpap, som højvakuumbitumen er en hård udgave af.
  • destilleret bitumen. Udgangspunktet, som får den ekstra tur gennem vakuumdestillationen.
  • oxyderet bitumen. Den anden måde at ændre bitumens temperaturegenskaber på.
  • blødgøringspunkt. Den ene ende af det temperaturinterval, hårdheden måles imod.
  • brudpunkt efter Fraass. Den anden ende, altså hvornår bitumen knækker i kulde.
  • klæbeasfalt. Hård bitumen i blokform, hvor høj hårdhed netop er meningen.

Kilder