Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

to-lags løsning

Også kaldet tolagsdækning, dobbeltdækning, 2-lagsløsning, to-lagstagdækning

En to-lags løsning er en tagpapdækning, hvor der ligger to baner oven på hinanden. Nederst en underpap, der lukker taget og fungerer som sikkerhedslag, og øverst en overpap, der tager sol, regn og slid. De to lag svejses sammen med forskudte samlinger, så en utæthed i det ene lag ikke går lige igennem til underlaget. Modstykket er en et-lags løsning, hvor overpappen ligger alene.

Faldet afgør, hvor mange lag der skal til

Begge de store leverandører på det danske marked bruger tagets fald som den afgørende parameter, men de sætter grænserne forskelligt.

Phønix Tag Materialer tillader i PTM-anvisning 1 kun en et-lags dækning på nye tage ved fald på mindst 1:5. Ved 1:20 og 1:40 skal der to lag til. Ved renovering oven på en eksisterende tagdækning kan bestemte renoveringsprodukter bruges alene helt ned til 1:40, men Phønix skriver samtidig, at der ved fald lig 1:40 skal bruges to lag i skotrender med mindre fald og ved alle inddækninger. Falder taget mindre end 1:40, er to lag det eneste, der står i tabellen, og Phønix tilføjer, at renovering uden opbygning af fald svarende til 1:40 normalt bør undgås.

Icopal, der i dag hører under BMI, har et andet skema i Tagpapbogen. På nye tage kræves to lag ved både 1:40 og 1:20 og ét lag ved 1:5. Ved renovering nøjes Icopal med ét lag allerede ved 1:20, men holder fast i to lag ved 1:40. Sammenholdt med Phønix betyder det, at det samme renoveringstag med fald på 1:40 kan udføres med ét lag efter den ene leverandørs skema og skal udføres med to efter den andens. Der findes ikke et fælles dansk normkrav, der afgør striden. Bolius skriver kort og godt, at bygningsreglementet ikke stiller specifikke krav til udførelsen af tage med tagpap.

Hvad det andet lag egentlig gør

Icopal beskriver i Tagpapbogen, at sikkerheden for et tæt tag groft sagt kun afhænger af, om overlæg og inddækninger er udført korrekt, og at belastningen på netop de detaljer vokser, jo lavere hældningen er. Det er derfor, det ekstra lag først og fremmest er en løsning på lave hældninger. Icopal skriver, at firmaet siden starten af firserne generelt har anbefalet to lag, og at prisforskellen i praksis ikke er så stor, som navnet antyder. Samme kilde skriver, at der på tage med tilstrækkelig hældning eller på sekundære bygninger med lavere forventninger ofte med fordel kan bruges ét lag.

Underpappen har også en byggeteknisk fordel undervejs. Icopal beskriver, at man hurtigt kan lukke taget med et lag underpap, hvor detaljerne ikke er så vigtige, og at Icopal Base kan ligge uafdækket i op til 12 måneder, før overpappen kommer på.

Levetidspåstanden og hvad den bygger på

To-lags løsningen er det, leverandørerne bruger, når de dokumenterer holdbarhed. Phønix Tag Materialer henviser til feltundersøgelser foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut og til en teknisk godkendelse til anvendelsen fra ETA Danmark, TGA nr. 2018/004, udstedt 1. juli 2024 med gyldighed til 1. juli 2027.

Det er værd at læse, hvad certifikatet faktisk siger. Feltundersøgelsen omfatter 12 sager med i alt omkring 26.639 kvadratmeter tag, og den viser, at de oprindelige fysiske egenskaber stort set er bevaret efter 25 år. Den levetid, certifikatet derefter angiver, er dobbelt så lang som alderen på de tage, der er set på. Certifikatet slutter selv af med, at den angivne forventede levetid ikke kan betragtes som en garanti fra ETA Danmarks side, og Phønix knytter forudsætningen til, at taget udføres og vedligeholdes efter PTM-anvisningerne.

Det skal du være opmærksom på

  • Garanti og levetid er ikke det samme. Bolius skriver, at flere af de firmaer, der lægger tagpap, giver op til 15 års garanti på både produkt og udførelse. En garantiperiode er en aftale om, hvem der betaler ved fejl, og siger ikke, hvornår taget er slidt op.
  • Bolius skriver, at et tagpaptag består af enten ét eller to lag afhængigt af producenten. Det er upræcist. Leverandørernes egne tabeller gør antallet af lag afhængigt af tagets fald og af, om det er et nyt tag eller en renovering.
  • Antallet af lag afgør ikke alene brandforholdet. Icopal skriver, at brandgodkendelserne er givet efter afprøvning på et bestemt underlag, og at produkterne derfor ikke må bruges i andre kombinationer end de afprøvede. Kravet til tagdækningen er som regel BROOF(t2).
  • Ordvalget skiller. Phønix skriver to-lags og to-lagstagdækning, Icopal skriver 2-lagsløsning, og i EPD-sammenhæng bruges to-lagsløsning. Det er det samme.

Se også

  • et-lags løsning. Modstykket, hvor overpappen ligger alene.
  • underpap. Det nederste af de to lag.
  • overpap. Det øverste lag, som svejses fast til underpappen.
  • tagfald. Det mål, der afgør, hvor mange lag der kræves.
  • skotrende. Stedet, hvor kravet til lagene ofte skærpes i forhold til resten af taget.
  • broof (t2). Den brandklasse, den samlede opbygning skal opfylde.

Kilder