Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

saltudtræk

Også kaldet saltudfældning, salpeterudtræk

Saltudtræk er vandopløselige salte, der opløses i fugten inde i murværket, vandrer med vandet ud mod overfladen og bliver liggende som hvide krystaller eller et pudderagtigt lag, når vandet fordamper. På en skorsten ses det på piben, i fugerne og på pudsede flader. Det hvide lag i sig selv er ikke skaden. Det er kvitteringen for, at der er både salt og fugt i konstruktionen, og det er kombinationen, der nedbryder fuger og puds.

Hvorfor skorstenen er særlig udsat

En skorstenspibe får fugt fra to sider. Udefra rammer slagregn og sne, og er toppen ikke tæt afdækket, løber vandet ned i murværket. Indefra kommer røggasserne. Videncentret Bolius skriver, at skorstene fra oliefyr får flere skader end andre, fordi der ved afbrændingen dannes svovldioxid, som nedbryder kalken i mørtelfugerne, og at fugerne derfor er langt mere nedbrudte end andre steder på huset. Teknologisk Institut beskriver den kemiske vej videre. Gips, altså calciumsulfat, kan dannes ved reaktion mellem kalk og svovlsur luft, og gips giver mørke misfarvninger og i sjældnere tilfælde forvitring.

Dertil kommer, at en pibe, der ikke længere varmes igennem, står kold og fugtig hele året. Bolius peger på den kolde skorsten som årsag til fugtskader, der ikke opstår i en varm skorsten, både når skorstenen er nedlagt, og når et nyt og mere effektivt fyr har sænket røggastemperaturen.

Hvidt er salt, brunt er sod

De to skader forveksles ofte og skal behandles hver for sig. Saltudtræk er lyst. Løbesod er brunt til sort og består af kondenserede tjærestoffer fra røggassen, som suges ind i sten og fuger og med tiden trænger ud på ydersiden. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver løbesod som sortbrune skjolder, der nedbryder mørtlens sammenhængskraft og over tid gør, at skorstenen må ommures. Bolius' løsning på løbesod er at fjerne puds og maling, udkradse fugerne og pudse op med en spærrende specialmørtel. Det hjælper ikke mod salte, og børstning hjælper ikke mod løbesod.

Bemærk, at hverken Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer om skorstene og ildsteder eller Bolius' skorstensartikler bruger ordet saltudtræk. Styrelsen nøjes med at skrive, at nedbrudte sten og fuger skyldes slid fra vejr, temperaturforskelle og røgens skadelige stoffer. Ordet hører hjemme hos murere og facaderensere, mens BYG-ERFA og bevaringssiden skriver saltudblomstring og saltudfældning.

Salpeter er et misvisende navn

Mange kalder fænomenet salpeterudtræk eller mursalpeter. Teknologisk Institut skriver, at natriumsulfat normalt er hovedbestanddelen af det, der kaldes mursalpeter, altså sulfater og ikke salpeter, som kemisk er nitrater. Murerhåndbogen fra samme institut og Forlaget Tegl siger noget andet og kalder de hvidlige udfældninger mursalte af kalium, magnesium og calcium, naturligt forekommende i leret. Instituttets eget notat om saltskader modsiger den forklaring på ét punkt og fastslår, at magnesiumsalte er uden betydning i Danmark. Uenigheden er ikke akademisk. Hvilket salt der er tale om, afgør, ved hvilken luftfugtighed det krystalliserer, og dermed hvor i murværket trykket opstår.

Det skal du være opmærksom på

  • Vask ikke saltet af. Både Bolius og Murerhåndbogen anviser tør børstning, fordi vand opløser saltene og trækker dem ind i murværket igen. Mur & Tag skriver desuden, at afsyring med saltsyre ikke er en metode til fjernelse af misfarvninger, og Slots- og Kulturstyrelsen nævner kemisk afrensning som en metode med risiko for at danne nye salte i mineralske underlag.
  • Salte kan i praksis ikke fjernes igen. Teknologisk Institut skriver, at salte, der først er kommet ind i murværksmaterialerne, stort set er umulige at få ud, og at udbedring derfor begynder med at standse tilførslen af vand og salt. Instituttet advarer også om, at saltene koncentrerer sig i en ny fuge, så omfugning kræver en mørtel med relativt stor styrke. BYG-ERFA anviser for små murede skorstene, at nedbrudte fuger udkradses til mindst 25 mm dybde og udfyldes helt med kalkcementmørtel KC 35/65/650 eller tilsvarende styrke, og at ren kalkmørtel er uegnet.
  • Kilderne er uenige om alvoren. Bolius' fagekspert kalder salpeterudtræk ganske uskadeligt og anbefaler tålmodighed, og Mur & Tag skriver, at salpeterudslag kun ses på nyopført murværk inden for det første år, og at hvidlige udfældninger efter to år ikke er salpeterudslag. BYG-ERFA og Teknologisk Institut beskriver derimod salte som årsag til forvitring og nedbrydning af tegl og mørtel gennem hele bygningens levetid. På en gammel skorsten er det den sidste beskrivelse, der er relevant, for her er murværket hverken nyt eller tørt.

Se også

  • saltudblomstring. Det samme fænomen beskrevet som murværksskade i almindelighed.
  • skorstenspibe. Den del af skorstenen, hvor saltudtrækket normalt viser sig.
  • afskalning. Det, der sker, når saltene krystalliserer lige bag et puds- eller malingslag.
  • reparation-af-smaa-murede-skorstene. Fremgangsmåden ved omfugning og pudsning af piben.
  • afsyring. Rengøringen med syre, der selv kan tilføre nye salte.
  • foring. Den løsning, der hæver temperaturen i en kold pibe og dermed fjerner en del af fugtkilden.

Kilder