Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

afsyring

Afsyring er rengøring af teglflader med stærkt fortyndet saltsyre. Metoden kommer fra murerfaget, hvor den fjerner mørtelrester fra nyt blankt murværk, og på tage bruges den mod mørtel, der er smurt ud over tagstenene under arbejdet med rygning, grater og forskelling. Reglen er den samme i alle danske vejledninger. Der må kun afsyres én gang.

Hvor på taget afsyring kommer i spil

TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd, skrevet af Teknologisk Institut, nævner afsyring ét eneste sted, nemlig i afsnittet om rygninger lagt i mørtel. Pjecen beskriver først, hvordan man undgår problemet. Mørtelpuden skal lægges i én arbejdsgang, og der må først renskæres, når mørtlen har sat sig, for derved undgås unødig tilsmudsning af den underliggende tagsten. Derefter står der, at de underliggende tagsten eventuelt kan rengøres ved afsyring i saltsyre, ikke blandet stærkere end 1 del 30 procent saltsyre til 20 dele vand. Tagstensproducentens anvisning skal følges, afsyring må kun udføres én gang, og syren må ikke komme i berøring med zinktagrender, skotrender eller andre konstruktionsdele.

Fremgangsmåden står i murerfagets vejledning

Selve håndværket er ikke beskrevet i tagpjecen, men i vejledningen om afsyring af udvendigt murværk, som MURO udsendte i januar 2003 på grundlag af forsøg hos Teknologisk Institut. Den ændrede praksis. Der skal ikke længere for- og eftervandes, og koncentrationen er svagere end tidligere. Syren skal leveres færdigblandet på pladsen, skiftes undervejs, fordi forurenet syre giver misfarvninger, og der arbejdes oppefra og nedad. Tidspunktet er normalt 5 til 24 timer efter opmuringen og afhænger af mørtlens bindemiddel, stenenes sugeevne og vejret. Afsyres der for tidligt, kostes mørtel ud over stenene og efterlader et gråt slør, og afsyres der for sent, skal der bruges for meget syre. Vejledningen fraråder desuden helt at afsyre blådæmpede og manganholdige sten. Blådæmpede tagsten findes også, og TEGL 36 beskriver dem, men tagpjecen gentager ikke advarslen og henviser i stedet til producenten.

Uenigheden om, hvorvidt der overhovedet skal afsyres

Her deler kilderne sig. TEGL 36 tillader afsyring på tag med et forbehold. Teknologisk Instituts side på mur-tag.dk og Petersen Tegls vejledning anbefaler derimod at lade være og i stedet arbejde så rent, at afsyring ikke er nødvendig, fordi erfaringen viser skader i form af gråligt mørtelslør, nedbrudt fugeoverflade og farveændringer på sten og fuger. Petersen Tegl tilføjer, at selv om stenene tåler syre, er der ingen garanti for, at det samlede murværk gør, og at der altid skal laves en renseprøve først. Nordisk Forum for Bygningskalk peger på kemien. Kalk er basisk, syre og base neutraliserer hinanden, og en del af mørtlen ødelægges derfor ved vask med saltsyre. Det rammer tegltaget direkte, for rygninger, grater og forskelling lægges netop i kalkholdig mørtel. Ingen af kilderne oplyser, hvordan man senere kan se, om et tag allerede er afsyret én gang.

Ordet bruges også løsere i dagligt sprog. Fjernelse af mos og alger på et gammelt tag hedder tagrens eller algebehandling, ikke afsyring. Afsyring hører til det nye mørtelarbejde.

Det skal du være opmærksom på

  • Syren må ikke ramme metaldelene. TEGL 36 nævner udtrykkeligt zinktagrender og skotrender, og syren løber nedad på en tagflade. Afdækningen skal være på plads, før arbejdet går i gang.
  • Der må aldrig afsyres indendørs. MURO skriver, at syredampe giver hvidlige belægninger på blandt andet vinduesglas og metal, kan give alvorlige korrosionsskader på metal og elektronik og påvirker indeklimaet. Det er værd at huske i et tagrum, hvor understrygningen udføres indefra.
  • Saltsyre er et farligt kemisk produkt. Arbejdstilsynet kræver en skriftlig kemisk risikovurdering, når ansatte kan udsættes for farlig kemi, og den skal bruges til oplæring og instruktion.
  • Vejledningerne handler om tegl. Hverken TEGL 36 eller murerfagets vejledning beskriver afsyring af betontagsten, så her er producentens anvisning det eneste, der gælder.

Se også

  • forskelling. Mørtelarbejdet udefra, som er den typiske anledning til afsyring.
  • mørtelrygning. Rygningen lagt i mørtel, hvor stenene nedenunder bliver tilsmudset.
  • mørtelpude. Laget under rygningsstenene, som skal lægges i én arbejdsgang.
  • mørtelkorrosion. Den anden kemiske skade i mødet mellem mørtel og zink.
  • blådæmpning. Overfladen, som murerfagets vejledning helt fraråder at afsyre.
  • tagrens. Rengøringen af det gamle tag, som forveksles med afsyring.

Kilder