Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten Faggrupper og roller

skorstensfejer

Også kaldet skorstensfejning, skorstensfejersvend, skorstensfejermester

En skorstensfejer renser skorstene, røgrør og ildsteder for sod og fører samtidig brandpræventivt tilsyn med anlægget. Arbejdet er lovpligtigt og reguleret i skorstensfejerbekendtgørelsen, og det må kun udføres af faglærte, der har bestået fagets svendeprøve, mesterskole eller en tilsvarende uddannelse. For husejeren er skorstensfejeren desuden den håndværker, der oftest står oppe ved skorstenspiben, og derfor den, der stiller krav til tagtrin og adgangsvej.

Hvad fejeren skal, og hvad hun må stoppe

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 541 af 22. maj 2017 om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg, kaldet skorstensfejerbekendtgørelsen, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 1245 af 17. oktober 2023. Aftrækssystemer til pejse, brændeovne og lignende ildsteder for fast brændsel skal renses en gang om året, det samme gælder oliefyrede anlæg under 120 kW indfyret effekt, mens oliefyrede anlæg over 120 kW skal renses to gange om året. Fejeren kan efter forhandling med ejeren sætte terminerne både op og ned ud fra anlæggets stand, brug og sodmængde.

Finder fejeren glanssod, altså det hårde, blanke sodlag, som ikke kan børstes af, skal aftrækssystemet udfræses, inden laget giver brandrisiko, og et system med glanssod, der ikke kan udfræses, må ikke bruges. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver samme fænomen med et ældre ord og skriver, at glanssoden skal hugges ned. Under fejningen fører skorstensfejeren brandpræventivt tilsyn og skal give kommunen besked, hvis der er mangler med særlig brandfare, eller hvis forholdene strider mod bygningsreglementet. Ved skorstensbrand skal fejeren møde op, rense og indstille til kommunen, om brugen skal forbydes.

Adgangsvejen op til piben

BR18 § 317, stk. 2 kræver, at der er sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder, hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen. Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at ejendommen er lovlig, og altså også for adgangsvejen, men reglen udpeger ikke en bestemt løsning. Bolius skriver direkte, at tagtrin ikke er et krav, men at skorstensfejeren kan kræve det. Branchevejledningen om skorstensfejerarbejde peger på stigebeslag i tagudhænget, tagtrin eller en transportabel tagstige med rygningsbøjle og advarer mod at lægge sikkerheden i ét enkelt trin. Ved taghældning på 34 grader eller derover, eller ved arbejde over 5 meter, kræves særlige foranstaltninger, og på hældende tage skal der bruges faldhindrende udstyr.

Det er ikke teori. Højesteret stadfæstede i 2017 en bøde til en skorstensfejermester, fordi to svende havde renset skorstene stående på rygningen af et tag med cirka 40 graders hældning i cirka 6 og 7,8 meters højde uden sikring. Retten fastslog, at en branchevejledning ikke kan fritage arbejdsgiveren for arbejdsmiljøloven, og bøden endte på 25.000 kr. Kan fejer og ejer ikke blive enige om en forsvarlig adgangsvej, ender sagen hos kommunen, som kan nedlægge forbud mod at bruge skorstenen.

Kommunen, gebyret og det frie valg

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes borgerne, og kan beslutte, at der opkræves gebyr sammen med ejendomsbidraget. Men Social- og Boligstyrelsens vejledning slår fast, at borgeren har frit valg af skorstensfejer og gerne må betale fejeren direkte. Her er kilderne uenige. Bolius skriver, at det er kommunen, der sender skorstensfejeren ud og opkræver betalingen, og flere kommuner, blandt andre Odsherred og Kerteminde, skriver stadig, at gebyret opkræves sammen med ejendomsskatten. Kommunerne bruger ordet kommunens skorstensfejer, bekendtgørelsen kender kun skorstensfejeren, og lauget skelner mellem mester og svend.

Uenigheden fortsætter ved afmelding. Odsherred skriver, at man selv afmelder, hvis skorstenen ikke bruges. Kerteminde skriver det modsatte, nemlig at man ikke kan afmelde, blot fordi ildstedet ikke bruges, og at det skal være fysisk afbrudt fra skorstenen. Ordet autoriseret skorstensfejer, som blandt andre Bolius bruger, svarer ikke til nogen dansk autorisationsordning. Autorisation dækker el, vvs, kloak, gas og asbestnedrivning. Skorstensfejerfaget er lovreguleret gennem uddannelseskravet, og skoledelen ligger på EUC Syd i Tønder, som er den eneste erhvervsskole i landet, der uddanner skorstensfejere.

Det skal du være opmærksom på

  • Tagtrin og stigebeslag monteres i tagfladen og i tagets bærende dele. Bestil dem hos tagdækkeren eller blikkenslageren, ikke som en hurtig løsning oven på en færdig tagflade, så gennemføringen ikke bliver et utæt punkt. Regningen er husejerens.
  • Anmeldelse af skorstenen til BBR er bygningsejerens ansvar, ikke skorstensfejerens, selv om flere kommunale sider omtaler det som en anmeldelse til skorstensfejermesteren.
  • Skorstensfejerens tilsyn er brandpræventivt. Det er ikke en tilstandsvurdering af skorstenspibe, inddækning eller tagflade, selv om fejeren ofte er den første, der ser en revnet pibe eller en løs inddækning.

Se også

  • tagtrin. Trinnet på tagfladen, som fejeren står på ved skorstenen.
  • tagstige. Den løse stige op ad tagfladen, som branchevejledningen peger på, når der ikke er tagtrin.
  • skorstensinddaekning. Tætningen rundt om piben, som fejerens tilsyn ofte afslører fejl i.
  • skorstensbrand. Det, fejningen og det brandpræventive tilsyn skal forebygge.
  • skorstenspibe. Den synlige del over taget, som fejeren arbejder ved.
  • faldsikringsudstyr. Den sikring, Højesteret krævede brugt ved fejning på hældende tage.

Kilder