Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

aftrækssystem

Også kaldet aftræk, røgaftræk

Et aftrækssystem er bygningsreglementets ord for hele den vej, forbrændingsprodukterne følger fra et ildsted eller et fyr og ud i det fri. Det dækker skorstenen, røgrøret, samlingerne og tilbehøret under ét, og det gælder både den murede pibe og det præfabrikerede stålsystem. Ordet bruges kun om anlæg, der brænder noget. Kanaler fra bad, køkken og ventilationsanlæg hedder noget andet i reglementet.

Et myndighedsord, som fagfolk sjældent siger

Definitionen står i bygningsreglementets vejledning om skorstene og kravet om byggetilladelse. Her hedder det, at der i bygningsreglement 2018 benyttes terminologien aftrækssystemer for skorsten og røgrør med tilhørende samlinger og andre systemer af enhver art, der modtager forbrændingsprodukter fra et eller flere fyringsanlæg. BR18 kapitel 12 bruger konsekvent ordet, og det samme gør skorstensfejerbekendtgørelsen, der ligefrem hedder bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg.

Uden for lovteksten lever ordet skorsten videre. Produktstandarden hedder DS/EN 1443 Skorstene, generelle krav, og både producenter, skorstensfejer og husejer taler om skorstenen. Grænsen den anden vej er skarp. I BR18 kapitel 22 om ventilation optræder ordet aftrækssystem slet ikke, for der hedder det aftrækskanal og afkast. En emhætte har altså ikke et aftrækssystem i reglementets forstand.

Klassifikationen er dokumentationen

Et CE-mærket system bærer en kode fra produktstandarden. Aduros stålskorsten er klassificeret EN 1856-1 T450 N1 D Vm L50050 G25 ved ventileret installation, og TermaTech angiver en tilsvarende kode for sine rør fra 80 til 150 mm. Bogstaverne er ikke pynt. BR18 § 320 kræver mindst temperaturklasse T400 til manuelt fyrede fastbrændselsanlæg, pejse og brændeovne og mindst T250 til automatisk fyrede anlæg og pilleovne. § 321 kræver klasse G, altså modstandsevne mod sodild, ved olie og fast brændsel, og § 322 kræver klasse W, hvor røggassen kondenserer. Vejledningen til kapitel 12 anbefaler tæthedsklasse N1 til systemer beregnet til undertryk, N2 til skorstensforinger og P1 til systemer beregnet til overtryk.

G-tallet er det, husejeren mærker. Det angiver den mindste afstand til brændbart materiale i netop den montage, systemet er prøvet i. Hos Aduro giver samme rør 25 mm ved fri luftpassage og 50 eller 70 mm med isoleringskrave, alt efter kravens tykkelse.

Højden over taget afgøres af to regelsæt

BR18 § 316 er et funktionskrav. Aftrækssystemer fra olie- og fastbrændselsanlæg skal afsluttes lodret og have en højde, placering, udformning og lysningsareal, så trækforholdene er tilfredsstillende, og så røgen ikke giver gener. Vejledningen tilføjer, at aftræk fra fast brændsel altid bør være højere end bygningens højeste punkt, og at der skal holdes mindst 2,5 m til skel.

Målene står derimod i miljølovgivningen. Brændeovnsbekendtgørelsen, BEK nr. 199 af 4. februar 2022, kapitel 4, kræver for fast brændsel til og med 30 kW, at et aftrækssystem, der etableres eller ændres væsentligt efter bekendtgørelsens ikrafttræden, udmunder mindst 1 meter over tagfladen ved hældninger op til og med 5 grader, mindst 40 cm over tagrygningen eller mindst 1 meter fra tagfladen ved hældninger fra 5 til og med 20 grader, og mindst 40 cm over rygningen eller 2,30 meter vandret fra tagfladen ved stejlere tage. Udmundingen skal desuden rage mindst 1 meter over ventilationsindtag, vinduer og døre inden for 15 meter.

Aduro henviser direkte til brændeovnsbekendtgørelsen, mens TermaTech opstiller de samme mål under overskriften lovkrav uden at nævne, hvor de kommer fra. Kilderne trækker ikke helt samme vej. Muligheden for at nøjes med 1 meter over tagfladen kan placere udmundingen under rygningen, hvilket bygningsreglementets vejledning netop fraråder ved fast brændsel.

Der hvor systemet bryder tagfladen

Efter § 319 skal systemet sikres mod tilstopning, for eksempel fra redebygning, og renses det fra toppen, kræver § 317, stk. 2, sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder. Aduro skriver, at skorstensfejeren kan stille krav om tagtrin eller en rensesektion, hvis skorstenen står mere end 160 cm over taget. Vejledningen til kapitel 12 peger på, at en skakt bør være ventileret og omslutte systemet, også i et uudnytteligt tagrum. Ved tagdækninger, der ikke kan klassificeres som BROOF(t2), altså blandt andet stråtag, kræver § 324 særlig sikkerhed mod brand, og begge producenter noterer skærpede regler for stråtage.

Det skal du være opmærksom på

  • En nedlagt skorsten er ikke bare til at tænde op i igen. Vejledningen om skorstene og kravet om byggetilladelse betegner genibrugtagning som en væsentlig anvendelsesændring, der kræver både byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Et helt nyt aftrækssystem i et enfamiliehus er derimod i mange tilfælde undtaget fra byggetilladelse efter BR18 § 5, selv om kravene i kapitel 5, 12 og 15 stadig skal overholdes. Samme vejledning gør opmærksom på, at det er ejerens ansvar at få skorstenen registreret i BBR, for ellers kan skorstensfejerbekendtgørelsens krav ikke overholdes i praksis.
  • Bolius skriver, at alle typer skorstene skal være helt tætte. Reglementet arbejder ikke med absolut tæthed, men med tæthedsklasser og med et krav i § 303 om undertryk i installationen under normal drift. Vejledningen anbefaler derfor allikerist eller skorstenshætte over murede skorstene og en aftrækssikring, der afbryder fyringen ved tilstopning, dog ikke ved overtryksfyring, og nævner en kuliltealarm som supplement.
  • Skiftes kedlen, skal aftrækket følge med. Forordet til vejledningen om energiforsyningsanlæg slår fast, at kravene gælder den samlede installation, at aftrækket skal tilpasses en ny kedel, og at det ikke er tilladt at afmontere kedlens retardere for at hæve røggastemperaturen og dermed trækket.

Se også

  • skorsten. Det ord, næsten alle bruger om den samme bygningsdel.
  • røgrør. Forbindelsen fra ildstedet ind i systemet, som reglementet regner med.
  • aftrækskanal. Ventilationens kanal, som netop ikke er et aftrækssystem.
  • skorstenshøjde. Målene over tagfladen, som miljølovgivningen fastsætter.
  • afstand til brændbart materiale. Det, G-klassen i klassifikationen handler om.
  • fejeadgang. Adgangen på taget, som § 317 kræver ved rensning fra toppen.
  • stålskorsten. Den CE-mærkede systemudgave, klassifikationskoden hører til.

Kilder