Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

elementskorsten

Også kaldet modulskorsten

En elementskorsten er bygget af præfabrikerede blokke af pimpsten eller letbeton, der sættes oven på hinanden med skorstenslim i stedet for at blive muret op sten for sten. Elementet rummer både røgkanalen og den isolerende ydervæg, og skorstenen leveres som et byggesæt med rensemodul, bøsning og afdækning. Over taget bliver den næsten altid pudset eller skalmuret, så den udvendigt ligner en muret skorsten.

Elementer, lim og en pibe der alligevel er muret

Definitionen «i stedet for muret» holder kun ned gennem huset. Selve stammen samles af moduler, men den del, der stikker op over tagfladen, skal behandles udvendigt. Schiedel angiver i sine tekniske data for Isokern NEM, at frosttesten forudsætter, at skorstenen pudses, og i anvisningen til Isokern Air står, at en skorsten udendørs skal overfladebehandles. Derfor bliver piben i praksis enten pudset, vandskuret eller skalmuret med en halv sten, og så er det igen murerarbejde.

Terminologien er ikke fast. Producenten selv skriver modulskorsten og modulelementer i sit salgsmateriale og enkeltmodul i monteringsanvisningen. Skorstensfejerne kalder typen elementskorsten og skelner mellem murede skorstene, elementskorstene og stålskorstene. Bolius har ikke nogen selvstændig artikel om typen og nævner den kun som «muret modulskorsten» i en prissammenligning med stålskorsten. I daglig tale bruger mange husejere mærkenavnet Isokern om enhver elementskorsten, uanset fabrikat.

Klassekoden afgør, hvor tæt træværket må ligge

Elementerne er CE-mærkede efter en produktstandard, for Isokern NEM efter DS/EN 1858 og for Isokern Air efter DS/EN 12446, og de bærer en klassekode. Bygningsreglementet stiller kravene i klassesprog. Efter BR18 § 320 må et manuelt fyret fastbrændselsanlæg ikke have et aftrækssystem under klasse T400, og et automatisk fyret ikke under T250. § 321 kræver, at systemet er klassificeret G, altså modstandsdygtigt over for sodild, og § 323 sætter grænsen for overfladetemperatur efter DS/EN 1443.

Her er producentens egne papirer ikke enige med hinanden. Produktsiden for Isokern NEM skriver «0-afstand til brændbart materiale ved røggas temperatur på max. 400 grader C», mens monteringsanvisningen til samme system angiver to koder, T400 N1 D 3 G00 og T600 N1 D 3 G50, og på forsiden skriver, at skorstenen må anvendes med 0 cm eller 5 cm afstand til brændbart materiale. Nul millimeter gælder altså den lave temperaturklasse, og bruges skorstenen i den høje, skal der 50 mm fri afstand til brændbart. Uanset koden skal renselåger holde 20 cm til brændbart materiale ifølge anvisningen, og skorstensfejer.nu angiver 200 mm fra renselemme.

Gennemføringen i tagfladen

Monteringsanvisningen forbyder, at der befæstes materiale på skorstenen. Undertag og inddækning kan derfor ikke bare skrues fast i elementet, men skal tilsluttes i puds eller skalmur. BYG-ERFA peger i erfaringsblad (27) 10 05 26 om små, murede skorstene på utæt inddækning mellem tag og skalmur som en kritisk årsag til vandskade, og det er nøjagtig den samlingsdetalje, en skalmuret elementskorsten har.

Skal skorstenen uden om et spær eller ryde rygningen, findes der knækelementer på 7,5, 15 og 30 grader, men en trækning skal understøttes af en skorstensstol, og anvisningen oplyser, at skorstenen ikke kan armeres, når den trækkes. Er mere end 2 meter fri, for eksempel over taget, skal den armeres, og Enkeltmodul NEM er godkendt til armering op til 6,75 meters højde. Underlaget skal være plant, stabilt og ubrændbart, minimum et betondæk på 10 cm, og en fritstående skorsten kræver fundament i frostfri dybde, minimum 90 cm.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om godkendelsen. Bolius skriver, at alle skorstensdele skal være MK-godkendte efter bygningsreglementets krav, mens ETA-Danmark, der administrerer ordningen, selv kalder MK-godkendelse «en frivillig dansk ordning for materialer og konstruktioner». Skorstensfejer.nu skriver, at skorstenselementer, foringsrør og stålskorstene skal være CE-mærket efter europæiske standarder. Bygningsreglementet stiller krav i DS/EN-klasser, ikke i MK-numre.
  • Højden over taget opgives forskelligt. Miljøstyrelsens brændefyringsportal gengiver brændeovnsbekendtgørelsens krav om mindst 40 cm over tagrygningen, eller 1 meter fra tagfladen ved hældninger til og med 20 grader og 2,3 meter vandret ved stejlere tage, samt 1 meter over vinduer og ventilationsindtag inden for 15 meter. Bolius skriver 1 meter over tagfladen. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om murede piber, at de mindst skal være 80 cm over tagryggen. Tallene stammer fra hver sit regelsæt, så tjek hvilket der gælder for dit anlæg, før du bestiller elementer.
  • Ved stråtag gælder skærpede krav. Monteringsanvisningen kræver, at skorstenen skalmures med mindst en halv sten og pudses med et 3 cm armeret pudslag, der begynder 30 cm under stråtaget og fortsætter helt igennem, og at renselågen holder mindst 100 cm til stråtaget. Slots- og Kulturstyrelsen bruger det samme pudsmål for murede skorstene, men kræver en hel sten i vangen gennem stråtaget.

Se også

  • skorsten. Overbegrebet, som elementskorstenen er én udførelse af.
  • isokernskorsten. Mærkenavnet, der i daglig tale bruges om hele typen.
  • staalskorsten. Den anden præfabrikerede løsning, som elementskorstenen oftest holdes op imod.
  • afstand-til-braendbart-materiale. Det krav, klassekoden på elementerne afgør.
  • skorstensinddaekning. Samlingen mellem tagfladen og skorstenens puds eller skalmur.
  • skorstenshoejde. Målene over tagryggen, som kilderne opgiver forskelligt.

Kilder