Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

bæreknast

Også kaldet lægteknast, nakkeknast

En bæreknast er den fremspringende klump på tagstenens bagside, som griber ned bag lægten og bærer stenen. Den holder stenen på plads mod tyngdekraften, uden at der skal sømmes eller skrues gennem selve stenen. Ordet bruges mest i opslagsværker. På taget siger håndværkeren og oplægningsvejledningerne som regel nakken.

Det knasten gør på lægten

Tagsten hænger. De ligger ikke løst oven på lægterne, men griber ned bag dem med knasten på bagsiden, så tagfladen holdes på plads af sin egen vægt. Vindsuget er en anden sag, og den løses med tagstensbindere og skruer, ikke af knasten.

Knasten er samtidig det punkt, alle mål på tagfladen regnes fra. Producenterne opgiver stenens længde under nakke, og TEGL 36 beskriver, hvordan den korrekte lægteafstand findes ved at lægge sten med bagsiden opad og måle fra underkant nakke på den første sten til underkant nakke på den ellevte, dividere med ti og for vingetagsten lægge 3 mm til.

Højden af knasten er ikke ligegyldig. TEGL 36 nævner bæreknastens højde i sin liste over de forhold, der bestemmer tolerancerne ved vingetagstenens skrå hjørneafskæringer, sammen med tagstenens længde og bredde på plus minus 2 procent målt over ti sten, lægtningen på plus minus 3 mm og udlægningen af dækbredden på plus minus 2 mm. Anvisningen forklarer ikke selv mekanismen, men den regner knastens højde med blandt de mål, der skal gå op, for at tagfladen bliver tæt.

Flere navne på den samme klump, og uenighed om hvor mange klumper der er

Her er kilderne ikke enige. BYG-ERFAs byggeordbog, der bygger på Ulrik A. Hovmands Illustreret byggeordbog fra 1998, definerer knast som en klump på tagstenens bagside, der forhindrer stenen i at glide, og skriver, at den også kaldes binderknast, nakkeknast og lægteknast. Altså ét fænomen med fire navne.

Lex, Danmarks Nationalleksikon, skiller dem ad. Frits Gravesen skriver i artiklen om tegl, at tagsten på undersiden har en bæreknast, der hviler på taglægterne, og en bindeknast, hvorigennem cirka hver tredje sten bindes til lægterne med trådbindere. Det er to forskellige knaster med hver sin opgave.

De praktiske vejledninger følger Lex og ikke ordbogen. Randers Tegl skelner konsekvent mellem nakken eller nakkeknasten øverst og binderknasten længere nede, altså bindeknopen, som JP-binderen trykkes op gennem. TEGL 36 gør det samme og skriver ved gavle uden udhæng, at nakke- og binderknast slås af de sten, der svummes og henmures i mørtel. Selve ordet bæreknast optræder kun ét sted i TEGL 36, netop i tolerancelisten. Resten af anvisningen siger nakke.

Bevaringsfaget bruger ordet i en helt tredje betydning. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tegltage med vingesten nævner hverken knast eller nakke om stenens bagside, men skriver om nakkede sten, altså sten der er hugget af i det øverste højre hjørne ved vingen, fordi lægteafstanden på gamle huse kunne være helt nede omkring 26 cm. Hæftet bruger desuden lægtegang, hvor producenterne skriver lægteafstand.

Det skal du være opmærksom på

  • Skæres en sten til, ryger knasten ofte med, og så kan stenen ikke længere hænge på lægten. BMIs monteringsvejledning for tegl- og betontagsten kræver, at skårne tagsten, hvor nakker er fjernet, fastgøres med rustfri skrue med tætningsskive.
  • Knasten kan knække. Randers Tegl foreskriver, at der ved montering af stigetrin lægges en 20 gange 35 mm liste på mindst 550 mm langs bagkanten af lægten for at aflaste trykket på nakkeknasterne, og at listen ikke må trykke mod nakkeknastens bagside.
  • Er du i tvivl om, hvad en håndværker mener, så spørg hvilken knast. Bæreknast og binderknast sidder ikke samme sted og gør ikke det samme, selv om byggeordbogen behandler navnene som synonymer.

Se også

  • nakke. Det ord, oplægningsvejledningerne faktisk bruger om den bærende knast.
  • bindeknop. Knasten med hul, som tagstensbinderen griber fat om.
  • længde under nakke. Målet fra knastens underkant og ned, som lægteafstanden regnes ud fra.
  • lægteafstand. Afstanden mellem lægterne, der bestemmes ved måling fra underkant nakke.
  • lægtningstolerance. De plus minus 3 mm, der indgår i samme tolerancesæt som knastens højde.
  • nakkeklemme. Nødløsningen, der klemmer om nakken, hvor de almindelige bindere ikke kan sidde.
  • nakket sten. Den historiske betydning af ordstammen, hvor det er stenens hjørne og ikke bagsiden, der er tale om.

Kilder