Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

folieflange

En folieflange er det stykke tilbehør, der lukker undertaget tæt omkring et rør, som føres op gennem tagfladen, typisk en faldstammeudluftning eller en ventilationshætte. Navnet kommer af, at flangen sidder på undertagsfolien og ikke på den synlige tagdækning. Den findes både som en stiv plade med et færdigt hul og som en todelt krave, der klemmer folien mellem sig.

Hvad flangen sidder og gør

Undertaget er tagets vandafledende lag under stenene, og hver gang et rør bryder det lag, opstår der et hul, som vandet skal ledes uden om. Komproment beskriver i sin montagevejledning for betontagsten kort, at folieflanger anvendes ved gennemføring af undertag, og placerer den dermed i tilbehørspakken til et stentag sammen med multihætter og faldstammer.

Selve tætningen sker på to måder, alt efter hvilken type flange man har fat i. Icopals monteringsblad for Folieflange 100 beskriver pladetypen. Hullet i undertaget saves op, der påføres fugemasse mellem undertag og flange, flangen fastgøres med fem søm eller skruer, og røret skubbes gennem en EPDM-gummimembran, indtil mindst én ribbe på røret ligger over membranen. Randers Tegls tilbehørskatalog viser den samme type med en plade på 260 x 470 mm og en åbning på 170 x 230 mm til rør på 150 x 150 mm.

Den anden type klemmer i stedet. Isolas rørgennemføring er af polypropylen og består af to halvdele, hvor en O-ring sikrer den vandtætte samling, og de skrues sammen om undertaget. Kima, hvis vejledning ligger hos Silvan, bygger ribber på undersiden af sin krave netop for at sikre, at der ikke kan komme kontakt mellem undertag og skruer.

Hvem bruger ordet

Ordet står ikke alle steder. Folieflange bruges af tagstensleverandørerne i tilbehørskatalogerne og af byggemarkederne i webshoppene. I undertagsvejledningerne er det fraværende. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning for undertag, KliiMAs montagevejledning og Icopals egen arbejdsvejledning for undertage bruger ikke ordet en eneste gang. De skriver rørgennemføring, undertagsmanchet eller krave. Læseren kan altså møde fire ord for det samme stykke plast.

Grænsen for hvad en flange kan klare

Flangen er en løsning på små huller, og kilderne er uenige om, hvor grænsen går. Icopals arbejdsvejledning sætter den ved rør op til Ø 150 mm og 150 x 150 mm, hvorefter der skal monteres krydsfinerplade glat med spærets overside, og undertaget skal klæbes til plade og gennemføring. Kimas vejledning angiver maksimalt 200 x 200 mm. KliiMA kræver 18 mm krydsfiner mellem spærene, så snart gennemføringen er større end en faldstamme, og mindst 40 mm klæb på hver side, når der tapes mellem gennemføring og undertag.

Fælles for de større løsninger er, at flangen ikke står alene. Både Icopal og KliiMA foreskriver en rende over gennembrydningen, som fører vandet uden om. KliiMA angiver et fald på mindst 50 mm mod tilstødende spærfag. Phønix Tag Materialer løser det samme problem ved at sænke krydsfinerpladen cirka 2 cm under spærhovedet oven for gennemføringen, så der ikke dannes en sæk i undertaget foran røret, hvor vandet kan samle sig.

Det skal du være opmærksom på

  • Pladetypen fastgøres med skruer eller søm tæt ved undertaget, og det er tætningens svage punkt. Skruerne må ikke perforere folien uden for flangens pakning. Kima har bygget ribber ind under sin krave for at undgå netop den fejl, hvilket antyder, hvor almindelig den er.
  • Producenterne oplyser forskellige underlag for det samme princip. Icopals blad for Folieflange 100 skriver, at flangen monteres på fast underlag, mens webshoppene sælger folieflanger som egnede til alle undertage af banevarer, monteret direkte på lægten. Læs monteringsvejledningen for den flange, du har i hånden, og ikke en anden.
  • DUKO klassificerer undertagsmaterialer, ikke tilbehør. Klasselisterne indeholder baner og plader, og der står ingen flanger. En anvendelsesklasse på dugen siger derfor ingenting om, hvor tæt eller holdbar gennemføringen bliver. Produktsiderne lover lang levetid og UV-bestandighed uden at oplyse prøvningsgrundlag.

Se også

  • gennemføring. Selve hullet i undertaget, som flangen skal lukke.
  • taggennemføring. Det samlede forløb, hvor rør eller kabel føres gennem tagfladen.
  • undertag. Det lag, flangen tætner, og hvis type afgør montagemetoden.
  • manchet. Det tilsvarende formstykke i dampspærren, altså på konstruktionens varme side.
  • krave. Det ord tagpapbranchen bruger om tætningen omkring en gennemføring.
  • ventilationsstuds. Studs med flange, der ventilerer hulrummet frem for at føre et rør igennem.
  • utæt undertag. Den skade, en dårligt udført gennemføring ender med at give.

Kilder