Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

løb

Løb betyder to ting på et tegltag. Det er dels den rende i tagstenens overflade, som vandet løber ned ad, dels den lodrette række sten, der går fra tagfod til kip. Begge betydninger handler om samme sag, nemlig vandets vej ned ad tagfladen. Ordet bruges især af murere og af folk, der arbejder med bevaring, mens teglværkernes egne vejledninger skriver det på en anden måde.

Renden i stenen og rækken ned ad taget

En vingetagsten er svunget i tværsnittet. Den lave del af svinget er løbet, og det er her regnvandet samles og løber videre ned på stenen under. Vingen ligger hen over naboens løb og lukker samlingen. I Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage bruges ordet begge veje i samme tekst. Blyvingerne ved en skorsten skæres i en bredde, så blyet kan nå ned i den første række tagstens løb, og lidt længere fremme står der, at man skal lægge en ekstra række sten langs gavlen, hvis gavlmuren ikke er parallel med tagstenenes løb. Første sted er løbet renden i stenen, andet sted er det retningen på de lodrette rækker.

Center for Bygningsbevarings anvisning om genbrug af gamle teglsten bruger ordet konsekvent om rækken. Taget skal afsluttes ved gavlen med et helt løb, uanset om gavlen står parallelt med løbene eller ej, og stenene krages ca. 1½ cm ud over gavlafslutningen. Ved prøveoplægning på jorden udlægges tre rækker sten, som anvisningen kalder løb, med elleve sten i hver.

Overlægget i løbene styrer lægtegangen

Det praktiske indhold af ordet ligger i sætningen om, at overlægget i løbene skal være størst muligt. Jo længere den øvre sten dækker ned over den nedre, jo længere er vandets vej på det tætte, og jo mindre bliver risikoen for, at slagregn og fygesne arbejder sig ind over kanten. Overlægget er direkte bundet til lægteafstanden, og de to kilder når frem til målet ad hver sin vej. Center for Bygningsbevaring lægger stenene helt sammen, deler målet og finder på den måde lægtegangens mindsteværdi, hvorefter stenene trækkes fra hinanden, så meget som et forsvarligt overlæg tillader, og det giver størsteværdien. TEGL 36 fra 2021 lægger 24 sten i to rækker med bagsiden opad, måler over ti sten fra underkant nakke til underkant nakke, deler med ti og lægger 3 mm til. Bevaringssiden arbejder altså med et spillerum, branchen med ét tal.

Hvem bruger ordet

TEGL 36 bruger slet ikke ordet løb. Den skriver lodrette rækker om det samme og taler om overdækning i faldretningen i stedet for overlæg i løbene. Højslevs oplægningsvejledning for vingetegl normalformat bruger det heller ikke. Ordet står derimod i Slots- og Kulturstyrelsens materiale og i Center for Bygningsbevarings anvisninger. Møder du det i et tilbud eller i en tilstandsrapport, er det derfor et tegn på, at den, der skriver, står i den håndværksmæssige og bevaringsfaglige tradition frem for i teglværkernes tekniske sprog.

Det skal du være opmærksom på

  • Understrygningsmørtel må ikke komme så langt frem, at den kan ses udefra. Kommer mørtlen tæt på stenenes løb, suger den vand, og det kan give frostsprængninger.
  • Løb i betydningen lodret række er ikke det samme som løbende meter. Forkortelsen lbm på et tilbud er en længdeenhed og har intet med tagstenens rende at gøre.
  • Løbet fører kun vandet, hvis stenene ligger tæt. Bliver overlægget for kort, fordi lægteafstanden er sat efter noget andet, hjælper ingen understrygning på det.

Se også

  • overlæg. Det stykke, den øvre sten dækker ned over den nedre i løbet.
  • lægteafstand. Målet, der bestemmer hvor stort overlægget i løbene bliver.
  • prøveoplægning. Den udlægning på jorden, hvor løbene måles op før lægtningen.
  • vingetagsten. Stenen med det svungne tværsnit, hvor løbet er den lave del.
  • dækbredde. Det tilsvarende mål på tværs, målt fra vingekant til vingekant.
  • blyvinge. Blystrimlen, der bankes ned i første række tagstens løb ved en mur.
  • understrygning. Tætningen indefra, som ikke må nå frem til løbet.

Kilder