Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

skærv

Også kaldet skærven

Skærven er selve teglstenens lerkrop, altså stenen uden overfladebehandling. I oplægningsanvisningen TEGL 36 bruges ordet om den tørrede, ubrændte tagsten, som engobe eller glasur påføres, før stenen brændes. Hos V. Meyer bruges ordet om den færdige stens røde teglmateriale, det man ser i snitfladen på en tilskåret sten. Ordet skal ikke forveksles med skærver i betydningen knust sten.

Ordet i teglværkets sprogbrug

TEGL 36 fra Murerfagets Oplysningsråd, med tekst og tegninger ved Teknologisk Institut, sætter parentesen om ordet ét eneste sted. Om engoberede tagsten står der, at fælles for begge typer overflader er, at behandlingen påføres den ubrændte, tørrede tagsten, skærven, der efterfølgende brændes ved ca. 1.000 grader. Samme anvisning beskriver glasering på to måder, hvor den ene påføres ubrændte, tørrede tagsten og den anden færdigbrændte sten, der brændes igen.

Skærven er altså det, overfladebehandlingen sidder på. Det er derfor ordet er brugbart. Uden det bliver man nødt til at sige «stenen» to gange i samme sætning, først om lerkroppen og så om det færdige produkt med farve på.

Ubrændt eller brændt lerkrop

Kilderne trækker i hver sin retning. TEGL 36 knytter skærven til den ubrændte, tørrede sten. V. Meyer skriver i sin oplægningsvejledning, at transport- og håndteringsskader kun må duppes op på den røde skærv og ikke på den engoberede overflade, fordi det giver nuanceforskelle. Der er tale om en færdigbrændt sten på taget, så V. Meyer bruger ordet om den brændte lerkrop under farvelaget.

Det tyske ord Scherben, som det danske ord ligger tæt op ad i fagbrug, dækker begge dele. BMI Deutschlands Dachlexikon skriver både om brændfarver på skærven og om engober, der påføres den endnu ubrændte tagsten. Modsætningen er reelt kun sproglig. Skærven er lerkroppen, uanset om den har været i ovnen eller ej, og TEGL 36 nævner den blot i det ene tilfælde, hvor det ubrændte er pointen.

TEGL 36 modsiger i øvrigt sig selv i afsnittet lige efter. Indledningen siger, at engoben påføres den ubrændte skærv, mens afsnittet om naturengobering nedenunder siger, at teglmelet påføres overfladen af de brændte tagsten. Randers Tegl skriver, at engoben hældes over stenen, og at tegl og engobe brændes sammen. BMI beskriver det på samme måde. Den ubrændte version er altså den, de øvrige kilder bakker op om.

Det andet skærv

I almindeligt dansk betyder skærver knust eller sprængt sten med skarpe kanter, brugt som bærelag under veje og jernbaner og som pyntelag i haver. Den betydning møder man også på taget, for grus og skærver har været brugt som afdækning og som ballast på flade tagpaptage. De to ord er stavet ens og har intet med hinanden at gøre. Står der skærver med flertals-r i en tagbeskrivelse, handler det næsten altid om sten i løs vægt, ikke om tegl.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er sjældent i danske kilder. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tegltage bruger det ikke, og heller ikke Den Store Danske eller den gamle SBI-anvisning nr. 35 om teglprodukter. Man kan derfor ikke regne med, at en håndværker eller en sagsbehandler kender ordet i teglbetydningen.
  • Skærven har sin egen farve, og den er ikke nødvendigvis stenens. På en engoberet eller glaseret sten sidder farven kun på oversiden, så tilskårne sten i skotrender og langs grater viser skærvens farve i snittet. Det er den forskel, V. Meyer advarer om ved dupning af skader.

Se også

  • engobering. Behandlingen, der påføres skærven inden brænding.
  • ædelengobering. Engoben med glas i, hvor rækkefølgen i TEGL 36 er den samme.
  • glasur. Den lukkede overflade, der kan påføres både ubrændt og brændt sten.
  • blådæmpning. Farve, der ikke kommer fra en behandling, men fra selve skærven i ovnen.
  • tegltagsten. Det færdige produkt, skærven er kroppen i.
  • ballast. Løsningen på fladt tag, hvor ordet skærver dukker op i den anden betydning.

Kilder