Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tegl og betontagsten

nonnetagsten

Også kaldet nonne

Nonnetagsten er den bredere af de to sten i et munke- og nonnetag. Den har form som et halvt, let konisk rør og ligger nederst på lægterne med den hule side opad, så den leder vandet ned ad tagfladen. Hen over samlingen mellem to nonner ligger den smallere munketagsten med den hule side nedad. Tagtypen er middelalderlig og findes i dag kun på ganske få bygninger i Danmark.

Sådan ligger nonnen i tagfladen

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver stentypen sådan, at munke- og nonnetagsten består af halve koniske rør, og at nonnetagstenene ligger nederst med den konkave side opad, mens de smallere munketagsten ligger oven på og dækker samlingen mellem nonnetagstenene med den konvekse side opad. Den Store Danske beskriver det samme, blot med den tilføjelse at munkene har en tap, og at nonnerne er de lidt fladere og bredere sten, der ligger i rækker på lægterne.

Nonnen har hverken fals eller vinge. Tætheden opstår af formen, af overlægget i faldretningen og af mørtel i samlingerne. Det er værd at vide, at der ikke findes en gældende dansk oplægningsanvisning for stentypen. TEGL 36, Oplægning af tegltage fra Murerfagets Oplysningsråd fra marts 2021, behandler vingetagsten og falstagsten og oplyser, at producenterne typisk tillader mindst 20 graders taghældning for begge typer, når der er undertag. Hverken munke eller nonner nævnes i anvisningen. Lægteafstand, binding og hældning må derfor aftales konkret i den enkelte sag.

Ordet og hvem der bruger det

Fredningsmyndigheden skriver nonnetagsten og munketagsten. Center for Bygningsbevaring skriver munke-nonnetegl og munke-nonner. Den Store Danske har nonne som selvstændigt opslagsord og oplyser, at ordet kommer af latin nonna. Bolius, som skriver til husejere, bruger vendingerne nonne-munke og munk på nonne. Kilderne bruger altså forskellige ord, men de er enige om rollefordelingen. Nonnen er den brede nederste sten.

Vær opmærksom på, at munkesten betyder noget andet i murværk. Slots- og Kulturstyrelsens registrering af Stenhuset i Kalundborg bruger begge betydninger i samme sætning, når huset beskrives som grundmuret i røde munkesten med stejlt heltag, der er dækket med munke- og nonnetegl.

Hvor tagtypen findes i dag

Munke- og nonnetegl hører sammen med bæverhaler til de to middelalderlige tagstenstyper i Danmark. Omkring 1550 kom vingetagstenen til landet og blev dominerende, og Slots- og Kulturstyrelsen betegner tegltage med munke-nonnetagsten som sjældne i Danmark i dag. Et bevaret eksempel er Stenhuset i Præstegade 23 i Kalundborg, som i fredningsregistreringen kaldes Danmarks bedst bevarede middelalderlige beboelseshus.

Nye sten kan skaffes. Center for Bygningsbevarings leverandøroversigt nævner, at der produceres danske håndstrøgne tagsten i flere modeller, herunder vingetagsten, bæverhaler samt munke og nonner. På en fredet bygning kræver en tagomlægning tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, som stiller krav om materialer og metoder, der passer til bygningens type og alder.

Det skal du være opmærksom på

  • Romerfalstagsten er ikke det samme. Den efterligner udtrykket fra munke- og nonnetaget, men er én falset sten i stedet for to løse halvrør, og den lægges efter producentens anvisning for falstagsten.
  • Der findes ingen dansk anvisning for stentypen. Da TEGL 36 ikke omtaler munke og nonner, kan hverken lægteafstand, mindste hældning eller stormbinding slås op ét sted, og de skal derfor aftales skriftligt inden oplægningen.
  • Et gammelt tegltag uden undertag er afhængigt af mørtlen. Center for Bygningsbevaring anbefaler eftersyn og vedligeholdelse af understrygning og forskelling med 3 til 5 års mellemrum.

Se også

  • munketagsten. Den smallere sten, der ligger oven på og dækker samlingen mellem nonnerne.
  • munke- og nonnetegl. Selve tagdækningen, som nonnen indgår i.
  • romerfalstagsten. Den moderne falstagsten, der efterligner udtrykket i én sten.
  • bæverhale. Den anden middelalderlige tagstenstype i Danmark.
  • vingetagsten. Stentypen, der fra 1500-tallet fortrængte munke og nonner.
  • understrygning. Tætningen med mørtel indefra, som ældre tegltage uden undertag hviler på.

Kilder