Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

anfaldsspær

Et anfaldsspær er det første hele spær inde i huset, hvor valmen begynder. Det er her graterne fra tagets hjørner løber op og slutter, altså falder an, og derfor har spæret navn efter det. Anfaldsspæret er som regel udformet præcis som husets øvrige hele spær, mens de afkortede spær ude i selve valmen er noget andet.

Hvor spæret sidder, og hvad der falder an mod det

I en valm er gavltrekanten skåret af og erstattet af en skrå tagflade. Tagfladerne mødes i to udadgående skæringslinjer, graterne, og graterne skal ende et sted foroven. De ender ved det første hele spær, regnet inde fra huset, og det spær kalder Palsgaard Spær anfaldsspær eller hovedspær. Ringsted Spærfabrik beskriver samlingen konkret i sin opstillingsvejledning, hvor graterne stiksømmes til hovedspæret med tre søm 3,8 gange 100 mm, mens graternes nederste ende fastgøres til remmen med vinkelbeslag.

Anfaldsspæret er altså ikke et særligt fremstillet spær. Det er et almindeligt spær fra spærplanen, som bare tilfældigvis er det sted, hvor valmen slutter og det normale tag begynder. Selve valmen består af andre dele. Valmbukkene er afkortede spær uden top, som graterne og stikspærene ligger af på, og stikspærene er de korte spær, der går fra remmen op mod graten. Hos Hjallerup Spærfabrik opstilles valmen i en fast rækkefølge, hvor det første hele spær sættes en halv bygningsbredde inde, hvorefter det midterste stikspær, graterne og resten følger.

Hvorfor lasten samler sig i området omkring valmen

Når gavltrekanten erstattes af en tagflade, forsvinder de hele spær ude i enden, og den last, de ellers ville have båret, skal føres et andet sted hen. Den samler sig i graterne og videre ned i valmbukkene og ind i det hele spær ved valmens fod. Palsgaard Spær beskriver derfor valmbukken som dimensioneret til at optage belastningen fra grater og stikspær.

Træinformation skriver i vejledningen «Store træspær, behov for afstivning», som er udarbejdet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at det første valmspær skal optage last fra et større areal end de øvrige spær og samtidig har mindre højde, hvorfor det udføres som et flerdobbelt spær. Vejledningen er skarp i mælet om afvalmede tage. Den skriver, at tagkonstruktioner i afvalmede tage ikke er tilstrækkeligt afstivende i sig selv, og at hanebåndet i valmspærene kan bøje ud med stor fare for kollaps, hvis det ikke er fastholdt, for eksempel af en gitterbjælke.

Ordet bruges ikke af hele branchen

Anfaldsspær er ikke et almindeligt anerkendt fagord, og det er værd at vide, hvis en tømrer kigger uforstående. Palsgaard Spær bruger det. Ringsted Spærfabrik skriver hovedspær om samme del, og Hjallerup Spærfabrik skriver normalspær og bruger slet ikke ordet. Træinformations vejledning for styrelsen bruger heller ikke ordet, men taler om normale gitterspær og valmspær.

De klassiske danske bygningsordbøger har det ikke. Hverken Søren Kochs fagudtryk fra det traditionelle byggeri, opslagsværket «Danske bygningsudtryk» eller BYG-ERFA's byggeordbog, der bygger på Ulrik A. Hovmands «Illustreret byggeordbog», har et opslag om anfaldsspær, selv om alle tre kender grat og gratspær. Ordet ser ud til at høre hjemme i den moderne gitterspærbranche og ikke i det traditionelle tømrersprog.

Det skal du være opmærksom på

  • Anfaldsspær og valmbuk er ikke det samme, og de to bliver blandet sammen. Anfaldsspæret er et helt, almindeligt spær. Valmbukken er et afkortet, ofte flerdobbelt spær, og det er den, leverandøren har dimensioneret særligt til lasten fra grater og stikspær.
  • Ordet står sjældent på spærplanen. Hjallerup Spærfabrik understreger, at alle mål på spærplanen er til midt spær, så tal om placeringen ud fra planens mål og spærnumre i stedet for ud fra et ord, leverandøren måske ikke bruger.
  • Ved afvalmede tage er afstivningen et selvstændigt punkt. Træinformation anbefaler i vejledningen for styrelsen, at tagspærsleverandøren kontaktes for en gennemgang, hvis man er i tvivl om, hvordan valmspærene er afstivet.

Se også

  • valmbuk. Det afkortede spær i valmen, som grater og stikspær ligger af på.
  • gratspær. Spæret i det udadgående hjørne, som løber op og falder an mod anfaldsspæret.
  • stikspær. De korte spær i valmfladen, hvor fagsproget er mest uens.
  • hovedspær. Det ord, flere spærfabrikker bruger i stedet for anfaldsspær.
  • valm. Selve den skrå tagflade for enden af huset.
  • gitterspær. Den præfabrikerede spærtype, hele diskussionen om valmens dele knytter sig til.

Kilder