Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagkonstruktion

kopbånd

Også kaldet hjørnebånd

Et kopbånd er et kort stykke tømmer, der sidder skråt i hjørnet mellem en lodret stolpe og et vandret stykke tømmer, typisk en drager eller en bjælke. Båndet gør knudepunktet stift, så konstruktionen ikke kan skride sammen som en saks. Det kaldes også hjørnebånd, og i tømrersproget bruges skråbånd ofte om det samme.

Hvad kopbåndet laver i knudepunktet

En stolpe med en bjælke ovenpå er i sig selv et ustabilt led. Sætter man et skråbånd ind i hjørnet, bliver de tre stykker tømmer til en trekant, og trekanten kan ikke deformere sig uden at træet selv giver efter. Kopbåndet arbejder på tryk, og derfor er samlingen i hver ende afgørende. Tømrervirksomheden Winther A/S beskriver, at der udføres en skrå forsats i begge ender af båndet, så trykkraften overføres ved kontakttryk mellem træfladerne, og at samlinger med forsats ikke skal limes, fordi kraften så flytter sig fra kontaktfladen over i limfugen. Krydser båndet en løsholt undervejs, laves en skrå overskramning med gennemgående forsats, blandt andet for at undgå excentrisk kraftoverførsel og vridning. Samme kilde kalder knudepunktet med en stolpe og to krydsende bjælker, forbundet med kopbånd i begge retninger, for en kongestol.

Uenighed om, hvad båndet forbinder

Alle kilder er enige om formen, altså det skrå stykke i hjørnet. De er ikke enige om, hvilke to bygningsdele det sidder imellem. BYG-ERFAs byggeordbog skriver, at kopbåndet forbinder drager og stolpe og sikrer stivhed i konstruktionens tværretning. Byggeriets Regler beskriver det som et ikke indmuret skråt tømmerstykke, der er tappet eller bladet ind som afstivning mellem stolpe og bjælke, altså med vægt på, at båndet står frit og ikke er en del af tavlmuren. Bolius skriver, at kopbåndet går mellem en stolpe i ydervæggen og en tværliggende drager gennem huset og holder stivheden mellem væg og tagkonstruktion.

Slots- og Kulturstyrelsen bruger ordet snævrere. I de faglige retningslinjer for bindingsværk er kopbånd skrå tømmerstykker, der anbringes i hjørnet mellem bjælkeender og stolper, og de nævnes som understøtning af udkragede stokværk på linje med knægte. Styrelsen holder samtidig kopbånd adskilt fra skråbånd, som hos dem er de korte skråstivere nederst i fagene, og fra stormbånd, der går fra fodrem op til stolpen over løsholthøjde. Den skelnen findes ikke i tømrersproget, hvor kopbånd, hjørnebånd og skråbånd bruges om hinanden.

Hvor ordet dukker op i et tagrum

Kopbånd hører til i den ældre, tømrede konstruktion. Søren Vadstrup beskriver langsgående tømmer i tagrum og på etager, for eksempel i pakhuse, hvor stole og dragere blev nummereret ved stolpernes rod, ved begge kopbånds nedre ender og ved tapsamlingen på selve drageren. Det er den situation, en husejer typisk møder ordet i, nemlig en stolperække på loftet, der bærer en drager, med et skråt bånd i hvert hjørne. Til gengæld optræder ordet slet ikke i Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer for tagværker. Her hedder de skrå stabiliserende dele skråbånd, skråstivere, skråstolper og tænger. Ordet kopbånd er altså bindingsværkets og tømrerhåndværkets ord mere end tagværkslitteraturens.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet har to helt forskellige betydninger i samme ordbog. BYG-ERFA oplyser, at kopbånd også kan betegne et retvinklet fladjernsbeslag, der forbinder en vinduesrammes lodrette og vandrette stykker. Står ordet i et tilbud, så få afklaret, om det er tømmer eller beslag.
  • Et kopbånd er ikke pynt. Fjernes det for at få plads i et loftsrum, forsvinder stivheden i knudepunktet, og lasten flytter sig ud i stolpe og drager. Det er en statisk ændring, ikke oprydning.
  • På en fredet bygning er reparation af tømmeret ikke frit. Slots- og Kulturstyrelsens praksis er at bevare så meget af det oprindelige tagværk som muligt, og der meddeles som udgangspunkt ikke tilladelse til lasker eller sømbeslag.

Se også

  • tagværk. Den samlede bærende trækonstruktion, kopbåndet indgår i.
  • spærfag. Tagværkets tværsnit, som kopbåndet ofte afstiver i forhold til.
  • tagrem. Det langsgående tømmer over stolperne, båndet typisk sidder op mod.
  • styrtrum. Loftsrummet i den ældre konstruktionstype, hvor tømrede bånd er almindelige.
  • tværafstivning. Den moderne betegnelse for det samme statiske problem.
  • vindkryds. Nutidens diagonalafstivning, der løser opgaven med stålbånd i stedet for tømmer.

Kilder