Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

faldopbygning

Også kaldet opbygning af fald

Faldopbygning er den måde, et fladt tag får hældning nok til, at regn og smeltevand finder vej til tagbrønd, kasserende eller tagrende. Faldet kan enten være bygget ind i selve konstruktionen, for eksempel ved at spær påfores eller dækket støbes med hældning, eller det kan lægges oven på et vandret dæk som kileskåret isolering. Uden faldopbygning bliver vandet stående i lunker på fladen.

Hvor meget fald der skal til

Bygningsreglementet stiller et funktionskrav, ikke et tal. Vejledningen til kapitel 14 om fugt og vådrum, paragraf 334 til 339, skriver, at regn og smeltevand fra sne skal føres væk fra bygningen, og at vand fra tage normalt vil kunne løbe af på forsvarlig vis, hvis hældningen på tagfladen er større end 1:40, altså 2,5 cm pr. meter.

Tallet 1:40 kommer fra branchen. PTM-anvisning nr. 3 om underlag for tagpapdækninger sætter hældningskravet til tagpaptage til 1:40 eller 25 mm pr. meter med en tolerance på minus 5 mm pr. meter, så den lokale hældning må ende på 1:50. For kasserender er kravet 1:100, og for sammenskæringslinjer mellem modfaldskiler og en tagflade med fald 1:40 er kravet 1:165, altså 6 mm pr. meter. På omvendte tage og duo-tage, hvor membranen ligger beskyttet, er hældningskravet 1:100, men det kræver normalt et afretningslag for at holde lunkekravene. Videncenter for Energibesparelser bruger samme tal i energiløsningen om efterisolering af fladt tag og skriver, at hældningen enten etableres i underlaget for isoleringen eller i selve isoleringen med kiler.

Faldplan, kuvertfald og modfaldskiler

PTM-anvisning nr. 14 anbefaler, at der laves en faldplan, både ved renovering og ved nybyggeri, så der ikke efterlades områder på taget uden afvanding. Faldplanen skal lægges, så gennemføringer, ovenlys og ventilationsanlæg ikke spærrer for vandet, og de må derfor ikke placeres tættere end 0,5 m fra sammenskæringslinjer og skotrender. Selve mønstret kan udføres som kuvertfald, som fald mod indvendige tagbrønde med modfaldskiler imellem, eller som fald ud mod tagkanten til en tagrende eller en kasserende. Kilerne leveres normalt som nummererede sæt efter en tegning fra leverandøren. Rockwools egen side om renovering af flade tage nævner ikke noget faldkrav, men henviser videre til SBi-anvisning 224.

Ved renovering er 1:40 en anbefaling og ikke et krav

Det er her, kilderne bliver interessante. PTM-anvisning nr. 3 skriver direkte, at der ikke er krav om at etablere fald 1:40 ved renovering oven på en eksisterende tagpap- eller folietagdækning. Det er en anbefaling. Til gengæld gælder der lempeligere lunkekrav, når man springer faldopbygningen over. På en tagflade med fald på mindst 1:40 må vanddybden i en lunke være 10 mm, den enkelte lunke må være 1,5 m², og lunker må dække 10 % af fladen. På en renoveret flade uden faldopbygning er tallene 15 mm, 5 m² og 15 %. Er underlaget skævt, kan det rettes op med et mellemlag, for eksempel løs Leca, der afrettes vandret, inden kilerne lægges. Det forudsætter mekanisk fastgjort underpap.

PTM-anvisningerne skriver, at fald på 1:40 forlænger tagpapdækningens levetid væsentligt, og at de lempeligere lunkekrav ved renovering vil kunne medføre reduceret levetid. Der står ikke hvor meget, og anvisningerne udgives af Phønix Tag Materialer, som selv sælger tagpap. Sammenhængen mellem stående vand og skader er veldokumenteret, blandt andet i BYG-ERFA-bladet (47) 09 08 10, men et konkret levetidstal for faldopbygning findes ikke i kilderne.

Det skal du være opmærksom på

  • Faldopbygning med kiler hæver tagfladen, og det højeste punkt hæver den mest. Stern, opkanter, ovenlys, døre og altantærskler skal kunne følge med. Videncentrets energiløsning kræver en opkant på mindst 150 mm ved alle taggennembrydninger, og sternhøjden skal tilpasses husets arkitektur.
  • Et tag uden fald bliver ikke lovligt af at få nyt tagpap. Lever afvandingen ikke op til reglementets krav om, at vandet kan løbe af, er en ren omlægning en udsættelse af problemet, ikke en løsning på det.
  • Faldopbygningen løser ikke stoppede afløb. PTM-anvisning nr. 14 anbefaler, at man i renoveringssituationer både forbedrer faldet og etablerer nødafløb.

Se også

  • kileskåret isolering. Den almindeligste måde at opbygge fald på et vandret dæk.
  • modfaldskile. Kilen, der vender faldet, så vandet ledes ind mod afløbet.
  • kuvertfald. Faldmønstret, hvor fladen brydes som en konvolut ned mod et afløb.
  • lunkekrav. De grænser for stående vand, som faldopbygningen skal holde tagfladen inden for.
  • kasserende. Renden langs tagkanten, hvor der accepteres mindre fald end på fladen.
  • nødafløb. Sikringen mod, at vandet stiger, når det almindelige afløb stopper til.

Kilder