Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

byggesagsgebyr

Også kaldet gebyr for byggesag

Byggesagsgebyret er den betaling, kommunen kan opkræve for at behandle en ansøgning efter byggeloven. Det er frivilligt for kommunen at opkræve det, og kommunen vælger selv mellem at opgøre gebyret efter tidsforbrug eller at tage et mindre, fast gebyr. Derfor koster den samme tagsag ikke det samme i to nabokommuner, og i nogle kommuner koster den ingenting.

Hjemlen og de to modeller

Hjemlen er byggelovens § 28, stk. 1. Bestemmelsen lyder, at opkræver en kommunalbestyrelse gebyrer for behandlingen af ansøgninger i henhold til loven, kan kommunalbestyrelsen opgøre gebyrerne efter tidsforbrug eller opkræve et mindre, fast gebyr. Reglerne er udmøntet i bygningsreglementets § 39. Kommunen kan også vælge helt at lade skatten betale byggesagsbehandlingen, og det fremgår udtrykkeligt af styrelsens vejledning til § 39.

Historikken forklarer, hvorfor gebyret ser ud som det gør. Med lov nr. 640 af 12. juni 2013, der trådte i kraft 1. januar 2015, skulle kommunerne opgøre gebyret efter tidsforbrug, og kun for småbygninger som carporte, garager og udhuse måtte der tages et fast gebyr. Fra 1. juli 2016 blev det faste gebyr udvidet til alle sagstyper, og samtidig kom der et loft over det. Loftet pris- og lønreguleres hvert år den 1. januar og er i 2026 fastsat til 1.230 kr. Viborg Kommune opkræver netop 1.230 kr. pr. sag i 2026 og ligger dermed på loftet. De to modeller kan ikke kombineres inden for den samme sagstype.

Hvad et tagarbejde faktisk udløser

De fleste tagudskiftninger kræver ingen byggetilladelse, og hvor der ingen ansøgning er, er der heller ikke noget gebyr. Gebyret dukker først op, når taget bliver til en byggesag, altså ved kvist, ved inddragelse af tagetagen til beboelse, ved dispensation eller ved lovliggørelse af noget, der allerede er lavet.

Vejledningen til § 39 skelner skarpt mellem afslag og afvisning. Får du afslag efter en egentlig sagsbehandling, må kommunen opkræve gebyr, og det må den også, hvis du selv trækker ansøgningen tilbage undervejs. Afviser kommunen derimod sagen på forhånd, fordi ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, er der ikke hjemmel til gebyr. Der kan heller ikke opkræves byggesagsgebyr for tilladelser efter anden lovgivning. Vejledningen bruger landzonetilladelsen som eksempel. Den gives efter planloven, og den må ikke faktureres som byggesagsgebyr, selv om byggetilladelsen forudsætter den.

Prisen afhænger af postnummeret

Timepriserne for 2026 ligger langt fra hinanden. Aalborg Kommune oplyser 710 kr. i timen, Odsherred 925 kr. og Aarhus 1.065 kr. Københavns Kommune har ikke opkrævet byggesagsgebyr siden 1. januar 2019. DI Byggeri opgjorde i juli 2022, at 24 af landets 98 kommuner slet ikke opkrævede gebyr, 63 brugte timepris og 6 et fast gebyr.

Spredningen er ikke frit valg for kommunen. Grundlovens § 43 sætter grænsen. Overstiger gebyrindtægterne kommunens omkostninger, er der reelt tale om en skat, og den hjemmel findes ikke i byggelovgivningen. Kommunen skal kunne dokumentere sammenhængen, og et skøn er ikke nok. At det kan gå galt, viser Københavns egen sag. Forvaltningen erkendte, at den hverken kunne tidsregistrere eller fakturere korrekt, og kommunen valgte i 2018 ikke at betale de 7,5 mio. kr. tilbage, der var opkrævet for meget.

Det skal du være opmærksom på

  • Gebyr efter tidsforbrug forfalder tidligst, når bygningen lovligt kan tages i brug, jf. BR18 § 39, stk. 5. Kommunen kan efter stk. 6 dele det i to rater, hvor den første falder ved tilladelsen. Regningen for en tagsag kan derfor komme længe efter, at håndværkeren er kørt.
  • Timeprisen fortæller ikke, hvad sagen koster. En kommune med lav timepris og mange registrerede timer kan blive dyrere end en kommune med høj timepris og en effektiv sagsgang. Bed om kommunens gebyrinstruks, ikke kun om taksten.
  • Klageadgangen går på kommunens afgørelse efter byggeloven, jf. byggelovens § 24, stk. 1. Selve timeprisen er fastsat af kommunalbestyrelsen som en takst og er ikke en afgørelse, du kan få prøvet i Byggeklageenheden.

Se også

Kilder