Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Regler og myndigheder

ansøgning om byggetilladelse

Også kaldet byggeansøgning

En ansøgning om byggetilladelse er den henvendelse, en bygherre sender til kommunalbestyrelsen, før et byggearbejde går i gang. Indholdet er fastlagt i bygningsreglementet BR18 § 10, og ansøgningen skal efter § 9 sendes gennem kommunens digitale løsning og signeres digitalt af ejeren. I daglig tale hedder den en byggeansøgning, men det er ordet ansøgning om byggetilladelse, der står i reglementet.

Hvad ansøgningen skal indeholde

BR18 § 10, stk. 1 stiller fem faste krav. Ansøgningen skal identificere ejendommen, for eksempel med matrikelbetegnelse og adgangsadresse. Den skal identificere arbejdet, blandt andet med tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. Den skal oplyse den planlagte benyttelse, og ved ombygning også den hidtidige. Den skal indeholde oplysninger til registrering i Bygnings- og Boligregistret. Og den skal indeholde en erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet der er relevante for byggearbejdet.

Stk. 2 lægger mere til, når det er relevant, blandt andet hvilken konstruktionsklasse og brandklasse byggeriet henføres til. Ved ombygning gælder det kun, hvis de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for brandforholdene ændres. De fleste kommuner tager imod ansøgningen gennem portalen Byg og Miljø, som drives af KOMBIT for kommunerne, mens enkelte har egne løsninger, for eksempel Københavns Kommune med MinByggesag.

Et tagarbejde udløser sjældent en ansøgning

BR18 § 5, stk. 1, nr. 3 fastslår, at ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, når arbejdet hverken medfører væsentlig anvendelsesændring eller udvidelse af etagearealet og udføres efter de præ-accepterede løsninger for brand. En udvendig efterisolering på højst 25 cm regnes ikke som en udvidelse af etagearealet.

Undtagelsen gælder ansøgningen, ikke reglerne. Derfor er det en fælde, at flere gør-det-selv-sider skriver, at bygningsreglementet «betragter» en tagudskiftning som almindelig vedligeholdelse. Det står der ikke. BR18 § 277 kræver, at bestemmelserne i § 279 overholdes ved udskiftning af bygningsdele uanset rentabilitet, og § 279 med bilag 2, tabel 3 sætter mindstekravet for loft- og tagkonstruktioner til en U-værdi på 0,12 W/m²K ved ombygning. Bolius' byggesagkyndige formulerer det praktiske sådan, at nyt tag ikke kræver byggetilladelse, men at man skal til kommunen, hvis isoleringen gør konstruktionen højere, så byggeretten eller lokalplanen kommer i spil. Det svarer til § 5, stk. 2, hvorefter der skal søges alligevel, hvis der skal laves en helhedsvurdering efter kapitel 8.

Når det ikke er kommunen, der skal spørges

§ 5, stk. 3 gør opmærksom på, at fritagelse fra byggetilladelse ikke fritager fra anden lovgivning. På en fredet bygning er det Slots- og Kulturstyrelsen, der er myndighed. Styrelsen regner udskiftning af enkelte tagsten eller skifersten som almindelig vedligeholdelse, mens udskiftning af materiale i bygningen står på listen over arbejder, der går ud over vedligeholdelse og derfor kræver tilladelse. Styrelsen advarer selv om, at mange arbejder, som ejere og håndværkere normalt kalder vedligeholdelse, kræver tilladelse. En lokalplan eller en tinglyst servitut kan tilsvarende binde tagmateriale og farve, uden at der nogensinde skal søges byggetilladelse.

Det skal du være opmærksom på

  • Ansøgningen skal signeres digitalt af ejeren. Tagentreprenøren kan udfylde den, men kan ikke uden videre stå som underskriver.
  • Servicemål og faktisk ventetid er ikke det samme. Regeringen og KL aftalte i december 2015 nationale servicemål, hvor et enfamiliehus er sat til 40 kalenderdage. Københavns Kommune oplyser samtidig på egen side, at sagsbehandlingstiden aktuelt er omkring tre måneder i gennemsnit, og at man kan forvente under fem måneder. Forskellen skyldes, at servicemålet først tæller fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.
  • At du slipper for ansøgningen betyder ikke, at du slipper for reglerne. Bliver arbejdet udført i strid med bygningsreglementet, er det stadig et ulovligt forhold, som kommunen kan kræve lovliggjort.

Se også

Kilder