Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

ståltag

Også kaldet stålpladetag, tag af stål, tag i stålplader

Et ståltag er et tag, hvor tagdækningen består af tynde stålplader med en korrosionsbeskyttende belægning. Ordet er hverdagssprog og handelssprog, ikke fagsprog. Fagbøger og standarder samler stål med zink, kobber og aluminium under overbegrebet metaltag eller taler om tyndplader. Ståltag siger derfor kun noget om metallet, ikke om profil, godstykkelse eller belægning.

Hvem siger hvad

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage bruger slet ikke ordet stål om tagdækning. Der står jernplade, pandeplade og bliktag, og styrelsen skriver, at jernplader som tagdækning findes på mindre betydningsfulde huse, men aldrig har været meget anvendt i Danmark. Tag- og facadehåndbogen har stål med som to af metaltagenes materialer, nemlig «stålplader, metalliseret og plastbelagt» og «syrefast, rustfri stål», sideordnet med zink, kobber og aluminium. Dansk Stålinstituts Tyndplade Gruppe skriver tyndplader, ståltrapezplader og profilerede tagplader og henviser til DS/EN 508-1, Tagbeklædning af tyndplader, del 1, stål.

Byggemarkedet taler et andet sprog. XL-BYG har kategorien «Tagplader stål», men overskriften på siden er ståltag, og teksten fortæller, at mange danskere vælger at udskifte deres gamle tag til et ståltag. Producenterne står midt imellem. DS Stålprofil kalder produkterne ståltagplader og bruger ståltag i brødteksten, mens Lindab holder sig til stålprofiler, tagstensprofiler og tagplader. Fagkilderne klassificerer efter materiale og produkt, handelen navngiver efter det, kunden søger på.

Hvad der ligger under ordet

Ståltag dækker flere produkter, der monteres forskelligt. DS Stålprofils produktkatalog fra august 2026 deler tagbeklædningen op i trapezplader, sinusplader, pandeplader, tagstensprofiler og klikfalsprofiler. De valsede plader er beskrevet under profilplade og tagstensprofil, og de pressede og stenbestrøede plader, der også sælges som ståltag, under stenbelagt stålplade. Forskellen er praktisk, for lægteafstand, skrueplacering og mindste taghældning følger det enkelte profil og ikke materialet.

I industribyggeriet er pladen mere end en belægning. Tyndplade Gruppen konkluderer, at ståltrapezplader kan anvendes i sædvanlige tagskiver og skivekonstruktioner, altså som en del af bygningens afstivning, og en sådan plade ligger på stålåse, ikke på trælægter.

Belægningen afgør, ikke stålet

Stål ruster, og holdbarheden ligger derfor i overfladen. Tag- og facadehåndbogen forklarer, at zinklaget danner et galvanisk element med stålet, så det er zinken, der tæres, hvis belægningen får et hul. Oven på zinken lægges typisk en organisk belægning. DS Stålprofil klassificerer sine overflader efter EN 10169-2 i korrosionsklasser fra RC1 til RC5+ og oplyser i kataloget fra august 2026 polyester 25 µm som RC3, aluzink AZ 185+ som RC4 og GreenCoat Pural BT 50 µm som RC5+, med garanti mod gennemtæring på 20 år for de to første og 50 år for den sidste. En garanti er ikke en forventet levetid, men den periode, hvor leverandøren hæfter for gennemtæring, og den flytter sig. Samme leverandørs montagevejledning fra oktober 2013 opgav 15 års garanti på aluzink.

Det skal du være opmærksom på

  • Påstanden om, at ståltaget er flere hundrede år gammelt, kan ikke dokumenteres for stål. XL-BYG skriver, at et tag med stålplader er en klassisk tagløsning, der har været benyttet i adskillige hundrede år. Slots- og Kulturstyrelsen daterer de bølgeformede jernplader til sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det er bly, kobber og zink, der har den lange danske historie, ikke stålet.
  • Et tilbud på «ståltag» kan ikke sammenlignes med et andet, før profil, godstykkelse og belægning står i tilbuddet. DS Stålprofils katalog viser godstykkelser fra 0,40 til 0,60 mm og seks overflader med hver sin korrosionsklasse og garanti.
  • Levetiden bliver lovet uden belæg. XL-BYG skriver, at et ståltag har en meget lang levetid, uden at oplyse hvor længe eller under hvilke forudsætninger, og Bolius angiver to forskellige levetider for stålpladetage i to artikler om det samme materiale. Tallene gengives ikke her, for de siger intet om belægningen eller om afstanden til kysten.

Se også

  • metaltag. Overbegrebet, fagkilderne bruger, hvor stål er ét af flere metaller.
  • profilplade. Den valsede plade, som er den mest udbredte form for ståltag.
  • tagstensprofil. Stålpladen, der er præget, så taget ligner tegl.
  • stenbelagt stålplade. Den pressede og stenbestrøede plade, der også sælges som ståltag.
  • pandeplade. Det ældre danske ord for den profilerede jern- og stålplade.
  • aluzink. Den metalliske belægning, mange ståltagplader leveres med.

Kilder