Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Tagafvanding

befæstelsesgrad

Også kaldet befæstelse

Befæstelsesgraden er et tal mellem 0 og 1, der beskriver, hvor stor en del af en grund der er dækket af hårde, tætte overflader som tag, asfalt, fliser og beton. Vandet kan ikke sive ned gennem de flader, så det løber videre til kloak eller til et anlæg på grunden. Tallet bruges både som en fysisk beskrivelse af en overflade og som et administrativt loft, kommunen sætter for, hvor meget regnvand en ejendom må sende i kloakken.

Sådan regnes befæstelsesgraden ud

I den tekniske brug ganger man grundens areal med et tal for hver overfladetype. Spildevandskomitéens Skrift 27 definerer befæstelsesgraden som en faktor mellem 0 og 1,0, der beskriver den del af arealet, som er befæstet med hårde overflader, hvorfra der umiddelbart afvandes ved regn. Skriftet skelner skarpt mellem befæstelsesgraden og afløbskoefficienten. Afløbskoefficienten er produktet af befæstelsesgraden, den hydrologiske reduktionsfaktor og tilslutningsgraden. Den hydrologiske reduktionsfaktor tager højde for, at en del af regnen bliver hængende i lavninger og på våde flader, og Aarhus Kommunes hydrauliske notat til LAR-metodekataloget sætter den ofte til mellem 0,8 og 1,0.

Tallene for de enkelte overflader er ikke ens hos alle. Rudersdal Kommunes spildevandsplan og Struer Kommunes befæstelsesgradsbilag bruger begge en tabel, der henviser til DS 432, hvor tagflader og tætte terrænbelægninger sættes til 1,0, belægninger med grus- eller græsfuger til 0,8, grusbelægning til 0,6 og grønne områder uden belægning til 0,1. Aarhus Kommunes notat bruger en anden tabel med flisebelægning på 0,7, græsarmering på 0,4 og grusarealer på 0,3. For en gruset indkørsel er der altså forskel på, om man regner efter den ene eller den anden liste. For tagflader er der ingen uenighed. De regnes som 1,0 begge steder.

Kommunen sætter loftet, og det er ikke det samme fra kommune til kommune

Det tal, en husejer møder, står i den kommunale spildevandsplan. Vejle Kommune definerer maksimal befæstelsesgrad som den befæstelsesgrad med afledning til kloak, der kan etableres uden tilbageholdelse eller forsinkelse af regnvandet, og sætter den til 0,35 for åben lav boligbebyggelse, 0,5 for tæt lav og 0,6 for erhverv. Struer Kommune bruger 0,35 for boligområder og 0,8 for bymidte. Albertslund Kommune regner med 0,3 for boligområder og giver selv eksemplet, at en parcelhusgrund på 800 kvadratmeter dermed kun må aflede vand fra 240 kvadratmeter. Der findes ikke ét landsdækkende tal, og en lokalplan kan gå forud. Struer skriver direkte, at hvis en gældende lokalplan tillader en bestemt befæstelsesgrad, er det den, der gælder.

Overskrider man loftet, skal det overskydende vand håndteres på grunden. Kommunerne nævner nedsivning, faskine, regnbed, forsinkelsesbassin, permeabel belægning og grønt tag som muligheder. Struer Kommune skriver, at nedsivning skal vælges, hvor det er muligt, og at det så vidt muligt skal være tagvandet, der nedsives, fordi det er mindre forurenet end vand fra parkerings- og oplagsarealer.

Taget er den del, du ikke kan regne ned

For tagfolk er pointen enkel. Tagfladen tæller fuldt med, uanset materialet, og den kan ikke gøres mere gennemtrængelig ved at vælge tegl frem for tagpap. Det gør taget til den tungeste post i regnestykket på en almindelig parcelhusgrund, og det er derfor, en tilbygning, en carport eller en udestue kan udløse krav om et nedsivningsanlæg, selv om selve taget over huset ikke røres. Ordet dukker derfor op i byggesager om alt andet end tage.

Det skal du være opmærksom på

  • Samme ord bruges om to forskellige ting. I Skrift 27 er befæstelsesgraden en beskrivelse af overfladen, og afløbskoefficienten er noget andet og lavere. I flere kommunale spildevandsplaner bruges ordene som synonymer, og Struer Kommunes tabel bærer begge overskrifter over de samme tal. Spørg derfor, hvilken definition der ligger bag et tal, før du regner videre på det.
  • Loftet er kommunalt og varierer. 0,3 i Albertslund og 0,35 i Vejle og Struer for boligområder er ikke store forskelle, men de er reelle, og de gælder kun i den kommune, de står i.
  • At et grønt tag nævnes som en løsning betyder ikke, at det automatisk sænker befæstelsesgraden i regnestykket. Kommunerne omtaler det som en måde at holde vand tilbage på egen grund, og hvordan det konkret modregnes, afgøres i tilslutnings- eller nedsivningstilladelsen.

Se også

  • afløbskoefficient. Det tal, befæstelsesgraden indgår i, og som ofte forveksles med den.
  • faskine. Den mest brugte løsning, når loftet for befæstelsesgraden er nået.
  • regnbed. Alternativ til faskine, som kommunerne nævner i samme åndedrag.
  • permeabel belægning. Belægning, der sænker befæstelsesgraden på terræn i stedet for på taget.
  • grønt tag. Den eneste tagløsning, der overhovedet diskuteres som vandtilbageholdende.
  • bebyggelsesprocent. Det andet planlægningstal, befæstelsesgraden ofte forveksles med.

Kilder