Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Grønne tage

beskyttelseslag

Også kaldet beskyttelsesdug, beskyttelsesmåtte

Et beskyttelseslag er det lag, der lægges oven på tagets vandtætte membran for at skåne den, når der bygges videre oven på taget. På et grønt tag ligger det mellem membranen og drænlaget og skal tage det slid, som trillebøre, drænplader, skærver og substrat ellers ville give. Ordet bruges løst i branchen, og det er ikke det samme som en rodspærre. Nogle kilder lader beskyttelseslaget dække både slid og rødder, mens leverandørerne sælger de to funktioner som to forskellige produkter.

Hvor laget sidder i opbygningen

Et grønt tag er en stak af lag med hver sin opgave. Fra bunden kommer tagkonstruktionen, den vandtætte membran, et beskyttelseslag, et drænlag, et filterlag og øverst vækstlaget med planterne. Københavns Universitets videnblad om grønne tages typologi og opbygning beskriver «et eller flere såkaldte beskyttelseslag, der har til formål at beskytte mod vand og rodgennemtrængning bl.a. under anlæggelsen af det grønne tag». Formuleringen er bred med vilje, for på nogle tage er det ét lag, og på andre er det tre. Aarhus Kommune bruger i sit hæfte om grønne tage fra oktober 2011 endnu en formulering og taler om «et kombineret beskyttelses- og drænlag oven på en vand- og rodtæt membran».

Hos leverandørerne er ordet snævrere. Byggros beskriver beskyttelsesduge som nålefiltede geotekstiler af polypropylen, der lægges som separation mellem lagene, filtrerer og optager vand, og virksomheden oplyser flademasser fra 150 til 200 gram pr. kvadratmeter for filterdugen op til 1.200 gram pr. kvadratmeter for den vandholdende type. Samme leverandør skriver udtrykkeligt, at de almindelige geotekstiler ikke er resistente mod rødder, og henviser til rodbeskyttelsesfolie som et selvstændigt produkt. Den skelnen er værd at holde fast i, når en tilbudstekst blot lover «beskyttelseslag».

Beskyttelse mod slid er ikke beskyttelse mod rødder

Phønix Tag Materialer bruger i PTM-anvisning 10 om udførelse af grønne tage, 6. udgave fra 2023, slet ikke ordet beskyttelseslag om et selvstændigt lag. Anvisningen taler i stedet om rodhæmmende tagpap, som er tilsat et additiv, der stopper rodvæksten, eller om en rodspærre af sammensvejst PE-folie uden additiv. Begge dele skal være testet efter DS/EN 13948, som er den harmoniserede metode for rodgennemtrængning, og resultatet skal fremgå af ydeevnedeklarationen. PTM oplyser, at testen tager to år, og at den tyske FLL-test kan tage op til fire år, hvorefter resultatet kan konverteres.

Anvisningen tilføjer en advarsel, som sjældent står på produktsider. Et produkt, der har bestået DS/EN 13948, er ikke nødvendigvis sikkert mod rodskud, altså mod udløbere fra planter som kvikgræs og bambus. Til intensive tage stiller PTM derfor et ekstra krav om modstand mod rodskud.

Hvornår rodbeskyttelsen må undlades

Her er kilderne ikke enige. PTM skriver, at rodhæmmende tagpap eller rodspærre kan undlades på ekstensive grønne tage, hvis der foreligger en vedligeholdelsesplan med fjernelse af andre planter end mos og sedum, og sætter ingen grænse for opbygningens tykkelse. Byggros henviser derimod til SBi-anvisning 273 og skriver, at rodbeskyttelse kan undlades på ekstensive tage under 60 millimeter, forudsat at der findes en plejeplan. Tykkelsesgrænsen findes altså hos den ene og ikke hos den anden, og en bygherre bør få skrevet ind i aftalen, hvilken af de to linjer entreprenøren følger. For intensive tage er der ingen tvivl. Her kræver PTM altid rodhæmmende overpap eller rodspærre.

Det skal du være opmærksom på

  • Tæthedsprøven skal ske før lagene kommer på. PTM anbefaler tæthedsprøve af tagdækningen, inden anlægsarbejdet begynder, især på intensive tage, fordi lokalisering af utætheder bagefter er en krævende proces. Ekstensive systemer kan derimod ofte fjernes lokalt ved reparation.
  • En dug alene beskytter ikke membranen mod rødder. Beskyttelsesdug, filterdug og separationsdug er geotekstiler mod mekanisk slid og sammenblanding af lag. Kræver taget rodbeskyttelse, skal den komme fra rodhæmmende tagpap eller en svejst folie, ikke fra dugen.
  • Ballast er også et beskyttende lag, men med en anden opgave. På tagterrasser og omvendte tage lægges grus, skærver eller fliser over membran og isolering, og på grønne tage bruger PTM stenballast eller fliser til brandbælter, som anvisningen sætter til mindst en meter og med højst 40 meter mellem bælterne. De lag beskytter mod vind, sollys og brand, ikke mod rødder.

Se også

Kilder