Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

delvis varmt tag

Også kaldet delvist varmt tag, delvis varmt træbaseret tag

Et delvis varmt tag er et fladt eller svagt hældende tag, hvor det bærende pladeunderlag ligger klemt mellem to lag isolering. Den bløde isolering ligger under pladen mellem bjælker eller åse, og et hårdt lag isolering ligger oven på pladen og danner underlag for tagdækningen. Opbygningen bruges, når konstruktionshøjden indvendigt ikke giver plads til isolering nok. Hvor meget af isoleringen der skal ligge udvendigt, afgøres af bygningens fugtbelastning, ikke af hvad der er plads til.

Isolering både over og under pladen

BMI's Icopal-håndbog beskriver et delvist varmt tag som et tag, hvor pladeunderlaget er placeret mellem to isoleringslag, med blød isolering under og hård isolering som tagdækningsunderlag over. Det er den mest præcise definition, der findes på skrift hos en dansk leverandør.

Situationen opstår typisk ved bjælkespær, gitterspær med åse og tagkassetter. Er åshøjden eller bjælkehøjden givet på forhånd, er der to veje til den nødvendige isoleringstykkelse. Enten påfores der indvendigt, hvilket koster loftshøjde, eller også lægges der ekstra isolering udvendigt, som så bliver til underlag for tagpappen. Vælger man den udvendige vej, holder konstruktionen op med at være et rent koldt tag, for der er ikke længere en ventileret spalte over hele isoleringen.

Forholdet mellem lagene afgør fugten

Pointen ved at flytte isolering op over pladen er at hæve pladens temperatur, så den ikke bliver kold nok til, at fugten fra rummet under kondenserer i den. PTM-anvisning 4 om fugt sætter tal på i tabel 3.13.1.1, som gælder udvendig merisolering af kolde tage. Isolansen over membranen skal forholde sig til den eksisterende isolans som 1:1 i fugtbelastningsklasse 1, 1,5:1 i klasse 2 og 3:1 i klasse 3. I klasse 4 angives 4:1 til 8:1, som skal vurderes og beregnes i det enkelte tilfælde, og klasse 5 skal altid beregnes. Forholdstallene er isolanser og ikke millimeter, og eventuelle luftlag og overgangsisolanser skal regnes med. Formålet er ifølge anvisningen at holde fugtindholdet i trædelene under de kritiske 16 procent, svarende til under 75 procent relativ fugtighed.

Icopal-håndbogen siger det samme for den tørreste ende af skalaen. Den udvendige isolering skal udgøre mindst halvdelen af den samlede isolans i fugtbelastningsklasse 1, og forholdet for de øvrige klasser fremgår af håndbogens tabel.

Brandkravene har deres egen udgave af ordet

I PTM-anvisning 7 om brand hedder afsnit 5.2 «Delvis varme træbaserede tage», og her betyder ordet noget andet. Det handler om, at tagdækningen ligger på isolering, mens den bærende del er træbaseret og dermed brændbar. Tagdækningsspecifikationen, altså underpap plus overpap, skal være klassificeret Broof(t2) på et underlag af klasse B-s1,d0 eller bedre. For bygninger omfattet af BR18 bør der bruges mindst 20 mm mineraluld som tagdækningsunderlag, og for bygninger omfattet af de tekniske forskrifter skal der bruges 25 mm. Er en del af isoleringen celleplast, gælder der særlige regler for brandmodstand og underlag. Anvisningen tilføjer, at konstruktionen også skal vurderes fugtteknisk i det konkrete projekt.

Hvem bruger ordet, og hvem gør ikke

Ordet er ikke fælleseje. BYG-ERFA har ingen selvstændig kategori, for erfaringsblad (27) 24 01 12 definerer et varmt tag som et tag, hvor varmeisoleringen ligger helt eller delvist over den bærende konstruktion. Efter den definition er et delvis varmt tag bare et varmt tag. PTM-anvisning 4 bruger heller ikke betegnelsen, men skriver, at et koldt tag ved udvendig merisolering ændres til et varmt tag. Icopal har det som en selvstændig tagtype defineret på geometrien, mens PTM-anvisning 7 bruger det som en brandteknisk kategori. Husejerguider og byggemarkeder kender som regel kun koldt og varmt tag. Siger en rådgiver delvis varmt tag, er det derfor værd at spørge, om det er lagfølgen eller brandforudsætningen, der menes.

Det skal du være opmærksom på

  • For lidt isolering over pladen er værre end ingen. Pladen forbliver kold, mens den ventilerede spalte er væk, og så samler fugten sig i krydsfineren eller brædderne. PTM-anvisning 4 bemærker, at brædder er mindre følsomme over for skimmel end krydsfiner, og at krydsfiner af nordisk gran er mindre følsomt end sydamerikansk.
  • Når et koldt tag bygges om, lukkes den gamle ventilation. Er der risiko for, at der allerede ligger ophobet fugt i taget, anbefaler PTM-anvisning 4 at bevare ventilationen det første år og først lukke den i juli eller august, hvor fugtindholdet er lavest, samt at tage stikprøver for skimmelsvamp.
  • Der kan praktisk taget ikke ske udtørring af den nye isolering, når først tagdækningen er lagt. Isolering, der bliver våd under arbejdet, bliver våd resten af tagets liv.

Se også

  • koldt-tag. Udgangspunktet, som den udvendige isolering laver om på.
  • varmt-tag. Yderpunktet, hvor hele isoleringen ligger over den bærende del.
  • fugtbelastningsklasse. Den inddeling af indeklimaet, der bestemmer forholdet mellem lagene.
  • merisolering. Den udvendige påbygning, der i praksis skaber et delvis varmt tag.
  • dampspaerre-i-varmt-tag. Det lag under isoleringen, der skal være lufttæt, for at regnestykket holder.
  • broof-t2. Brandklassen, som tagdækningen skal opfylde på det brændbare underlag.

Kilder