Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Inddækninger

reces

Også kaldet indhak

En reces er et indhak i murværket, hvor tagfladen støder op mod en lodret flade. Ordet bruges især om det indhak, der mures ind i en skorstens sokkel, så tagstenene kan føres et stykke ind i muren og fuges tæt. Det er en muret inddækning, altså en tætning i selve murværket i stedet for i zink eller bly.

Hvad ordet dækker

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om inddækning af tegltage beskriver løsningen sådan, at der opbygges en reces, som hæftet selv oversætter med indhak, i skorstenens sokkel. I recessen kan tagstenene føres et par centimeter ind, hvorefter indmuringen lukkes med hydraulisk kalkmørtel. Bemærk verbet. Recessen opbygges, altså mures den med, mens skorstenen står op. Den er derfor lettest at få på en pibe, der alligevel skal mures om.

På en eksisterende skorsten må man i stedet skabe hakket bagefter. Her anviser samme hæfte, at man i kraftigere murværk kan skære en rille på seks til syv centimeter ind i murværket med en vinkelskærer og hugge ud, så tagstenene kan mures ind i revnen. Er murværket kun en halv sten tykt, er der ikke sten nok at hugge i, og så bygger man i stedet en musetrappe af udkragede sten, som tagstenene skydes ind under.

Murerfaget kalder det en fals

Her er kilderne uenige om både ordet og indholdet. Ordbogsbetydningen af reces på dansk er ikke bygningsteknisk. Lex beskriver reces som en ældre juridisk betegnelse for en beslutning efter forudgående forhandling, kendt fra Den Koldingske Reces og Den Store Reces, og fører ordet tilbage til latin recessus, tilbagetræden. Det er den latinske grundbetydning, bygningsbevaringen har lånt, og hæftet føjer da også indhak til i parentes, fordi læseren ikke forventes at kende ordet. Murerhåndbogen bruger det ikke, og tegltagenes egen oplægningsvejledning, TEGL 36, bruger det heller ikke.

TEGL 36 kalder detaljen en fals og skriver, at der udspares mindst en kvart stens fals i muren. Vejledningen lader dog ikke tagstenene gå ind i falsen. Der føres undertaget ind i falsen og klæbes fast, mens selve tagstenene tætnes med forskelling ovenpå. Det er en anden konstruktion end den, bygningsbevaringen beskriver, selv om hakket i muren ser ens ud på en tegning. Skal du forklare en murer, hvad du vil have, er ordene fals og udhugning derfor mere præcise end reces.

Glidelaget er det, der afgør holdbarheden

Begge kilder er til gengæld enige om det væsentligste. Der skal ligge et lag imellem tagsten og mørtel, så de to kan bevæge sig i forhold til hinanden. Slots- og Kulturstyrelsen foreskriver oliehærdet papir eller tagpap i glidefladen for at undgå revner ved sætninger i taget. TEGL 36 skriver, at der lægges et lag af for eksempel vådt papir oven på tagstenene, før forskellingen udføres, netop for at der kan ske bevægelse mellem tagsten og mur. Uden det binder mørtlen stenen så hårdt, at den kan knække.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet er nærmest kun i brug i bygningsbevaringen. Bruger du det over for en murer eller i et byggemarked, risikerer du at blive misforstået. Sig indhak, fals eller udhugning i stedet.
  • Recessen mures med. Skal den laves på en stående pibe, kræver det udhugning eller opskæring af murværket, og det er et indgreb i en skorsten, der er i drift.
  • Slots- og Kulturstyrelsen kalder den murede inddækning diskret, billig og tæt sammenlignet med zink. TEGL 36 anviser til nybyggeri metalinddækninger som normalløsningen. Uenigheden handler ikke om teknik alene, men om hvilken bygning der tales om.

Se også

  • muret inddækning. Overbegrebet for tætninger udført i murværk i stedet for metal.
  • musetrappe. Alternativet i halvstens murværk, hvor der ikke kan hugges ud.
  • fals. Murerfagets ord for det samme indhak, brugt lidt anderledes i TEGL 36.
  • skorstenssokkel. Den brede nederste del af piben, hvor recessen sidder.
  • hydraulisk kalkmørtel. Mørtlen, hæftet foreskriver til at lukke indmuringen.
  • forskelling. Den udvendige mørteltætning, TEGL 36 bruger sammen med falsen.

Kilder