Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Ovenlys og tagvinduer

forsatsrude

Også kaldet forsatsvindue, forsatsramme

En forsatsrude er et ekstra lag glas, der sættes op indvendigt bag et eksisterende vindue. Mellem den gamle rude og forsatsruden opstår et luftlag, der nedsætter varmetabet og dæmper støj, uden at det oprindelige vindue ændres udvendigt. På tage bruges løsningen især bag gamle støbejernstagvinduer, hvor forsatsruden enten sidder i tagvinduets egen indvendige ramme eller er sat op i lysningen bag vinduet.

Hvad forsatsruden gør bag et gammelt tagvindue

Et gammelt støbejernstagvindue med enkeltglas isolerer dårligt af to grunde. Støbejernet leder varmen, og enkeltglasset holder ingenting tilbage. Søren Vadstrups vejledning for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen beskriver, at det værste ikke er varmetabet, men at den varme rumluft slår sig som kondens på vinduets kolde flader, så de dugger og drypper. En forsatsrude hæver temperaturen på den indvendige glasflade og flytter det kolde punkt ud i konstruktionen. Det er derfor, løsningen optræder både i bevaringsvejledninger og som fabriksmonteret del af nyere støbejernstagvinduer, hvor en indvendig forsatsramme med energiglas følger med den gående ramme, når vinduet åbnes. Glasindustrien gør i sit faktaark opmærksom på, at forsatsrammer gør bygningen tættere, så behovet for ventilation af rummet stiger, og at det kan løses med udeluftventiler i ydervæggen.

Aabenraa Kommunes vejledning om kviste og tagvinduer anbefaler direkte, at man sætter en forsatsrude i lysningen bag et støbejernstagvindue, hvis tagetagen er taget i brug. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for tagvinduer nævner derimod ikke forsatsløsninger. De skriver, at der i uisolerede tagflader kan bruges jernvinduer med enkeltglas, mens der i isolerede tagflader som udgangspunkt skal bruges en vinduestype med termoglas og en konstruktion, der forhindrer de kondensproblemer, som kan opstå ved støbejernstagvinduer. To offentlige kilder peger altså i hver sin retning på det samme problem.

Forsatsramme, fast forsats, rammeløs rude og koblet ramme

Ordet forsatsrude bruges bredt om alt indvendigt ekstraglas, men Slots- og Kulturstyrelsen skelner mellem fire løsninger. En forsatsramme er en oplukkelig ramme i træ. En fast forsatsløsning har glasset siddende i en fals i en ramme, der er fastgjort i lysningen, og bruges ved vinduer, som ikke skal åbnes til daglig. Rammeløse vinduer er hærdet glas monteret direkte på vinduesrammens inderside. Koblede rammer er en ramme, der kobles på selve vinduesrammen, hvilket kræver, at der fræses i karm og poster. Styrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til koblede rammer på fredede bygninger, netop fordi originalt træ fjernes, og vinduet bliver tungt. Den gængse glastykkelse er 4 mm, og styrelsen tillader som udgangspunkt enkeltlags floatglas, eventuelt energiglas, hvis glasset er klart og uden grønligt skær. Grænsen er glidende i praksis. Vadstrup kalder den fabriksmonterede indvendige ramme i det isolerede støbejernstagvindue for en forsatsramme, selv om den er hængslet sammen med den gående ramme og altså fungerer som en koblet ramme.

Hvad bygningsreglementet kræver

Sætter man en forsatsløsning på et eksisterende vindue, regnes det som ombygning. Efter BR18 § 279 og bilag 2, tabel 3, må nye forsatsvinduer højst have en U-værdi på 1,40 W/m²K, og renoverede forsatsvinduer højst 1,65 W/m²K. Udskifter man i stedet hele tagvinduet, gælder § 258, hvor energibalancen for ovenlysvinduer og glastage ikke må være mindre end 10 kWh/m² pr. år. Bolig- og Planstyrelsens egen eksempelsamling om energi skriver stadig, at mindstekravet for ovenlysvinduer er 0,0 kWh/m² pr. år, og den er altså ikke fulgt med reglementet. Fredede bygninger er efter § 278 undtaget fra §§ 274 til 282, hvis energikravene strider mod bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier, og det samme gælder bevaringsværdige bygninger omfattet af bevarende lokalplan, byplanvedtægt, bevaringsdeklaration eller kommuneplanudpegning. På en fredet bygning kræver også en indvendig forsatsløsning tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, og styrelsen giver som udgangspunkt ikke støtte til at etablere forsatsvinduer, medmindre bygningen oprindeligt er opført med dem.

Det skal du være opmærksom på

  • Tætningen skal sidde indvendigt. Bolius forklarer dug mellem ruderne med, at varm og fugtig indeluft trænger ind i hulrummet og fortættes på den kolde yderrude, og rådet er derfor at tætne selve forsatsrammen. I Slots- og Kulturstyrelsens anvisning om energiforbedring af gamle vinduer står det modsatte som normal praksis ved koblede rammer, hvor man netop undgår at tætne mellem rammerne for ikke at få kondensproblemer. Kilderne er uenige om, hvor tæt hulrummet må være, og i et tagvindue er konsekvensen større end i et facadevindue, fordi kondensvandet løber ned i lysningen og videre ind i træværket.
  • Tallene fra bevaringssiden og fra reglementet passer ikke sammen. Vadstrups vejledning kalder en samlet U-værdi på 1,7 W/m²K for det isolerede støbejernstagvindue «ganske pænt», mens BR18 kræver højst 1,40 W/m²K for et nyt forsatsvindue ved ombygning. Uden for undtagelsen for fredede og bevaringsværdige bygninger holder løsningen altså ikke reglementets tal.
  • Er tagvinduet husets redningsåbning, må forsatsruden ikke spærre den. Efter BR18 § 98 skal redningsåbninger kunne åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr. En fast forsatsrude skruet op i lysningen opfylder ikke det.

Se også

  • støbejernsvindue. Den vinduestype, forsatsruden oftest sættes bag i et ældre tag.
  • tagvindue. Overbegrebet for vinduer, der ligger i tagfladen.
  • ovenlysvindue. Den moderne type, som bygningsreglementets Eref-krav er skrevet til.
  • kondens. Det problem, forsatsruden både løser og kan flytte til et nyt sted.
  • fredet bygning. Her kræver selv en indvendig forsatsløsning tilladelse.
  • redningsåbning. Kravet, der afgør, om forsatsruden må være fast.

Kilder