Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Metaltag

ruderdækning

Også kaldet rudedækning

Ruderdækning er en dækning med kvadratiske metalplader, der lægges på spidsen, så fladen kommer til at ligne et net af ruder. Hver plade har to opadbøjede og to nedadbøjede false, der griber ind i de tilstødende plader, og pladerne holdes af hafter, der er sømmet i et bræddeunderlag. Dækningen ses oftest i zink, og den udføres af blikkenslageren på stedet, ikke med færdige systemplader fra en hylde.

Falsene og hafterne holder pladen

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om metaltage beskriver ruderdækning som kvadratiske zinkplader af varierende størrelse, hvor hver plade har to opadbøjede og to nedadbøjede false, og hvor hafterne hages om pladernes ombukning foroven og sømmes til brædderne. Byggeskikbladet om zinktag fra 1949 er mere detaljeret om selve tildannelsen. Hjørnerne slidses op, de to øverste kanter bukkes ind over pladen og de to nederste ind under, så pladerne kan hages sammen. Hver plade fastholdes af 4 cm brede zinkhafter, to stykker i hver side, sømmet med hver to galvaniserede 1" rørsøm. Der er altså ingen synlige befæstelser i fladen. Samme hæfte understreger, at zinkplader hverken må loddes sammen i fladen eller sømmes direkte til underlaget, fordi metallet skal kunne bevæge sig ved temperaturskift.

Pladen har ingen standardstørrelse

Både Slots- og Kulturstyrelsen og byggeskikbladet skriver, at pladens nøjagtige mål bestemmes ved at inddele den aktuelle tagflade. Bladet fra 1949 sætter dog en øvre grænse på 50 gange 50 cm og angiver zink nr. 12, altså 0,66 mm. Det betyder i praksis, at to ruderdækkede tage sjældent har samme rudestørrelse, og at en reparation kræver, at nye plader klippes og falses efter det mål, der allerede ligger på taget.

Kvadder, rude og storrude

Ordet skifter med kilden. Slots- og Kulturstyrelsen skriver ruderdækning, byggeskikbladet fra 1949 kalder det flad dækning med kvaddere eller kvadderdækning, og i daglig tale hører man også rudedækning. Rheinzink Danmark bruger ordet rude om noget andet, nemlig storruder, som er et industrielt fremstillet system i faste mål på 333 gange 600, 400 gange 800 og 500 gange 1000 mm i 0,8 mm titanzink, samlet med hagefals og fastgjort med hafter på 50 mm eller haftelister på 600 mm. Storruderne kan monteres lodret, vandret eller diagonalt og må efter producentens systembeskrivelse bruges fra 10 graders taghældning med regntæt underdækning, og fra 25 grader direkte på forskalling af massivt træ. En storrude er dermed ikke en traditionel ruderdækning, selv om ordene ligner hinanden.

I skifer hedder den samme geometri noget tredje. Producenterne kalder kvadratiske plader monteret på spidsen for diagonaldækning, for eksempel Swisspearls 40 gange 40 diagonal i formatet 400 gange 400 mm, som kræver mindst 18 graders taghældning med undertag. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skifertage bruger ordet rudemønster om mønsteret, ikke om dækningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne er uenige om, hvor dækningen hører hjemme. Byggeskikbladet fra 1949 anviser kvadderdækning til lodrette eller næsten lodrette flader af mindre udstrækning, mens Slots- og Kulturstyrelsen omtaler ruderdækning som en tagdækning uden at nævne nogen hældningsgrænse. Få derfor afklaret hældningen og fladens størrelse, før arbejdet bestilles.
  • Fordi rudestørrelsen er bestemt af den enkelte tagflade, findes der ingen reservedele. En enkelt skadet plade skal tildannes efter naboerne.
  • Slots- og Kulturstyrelsens metalhæfte oplyser to forskellige holdbarheder for zinktage i samme publikation. Brug det ikke som facit for, hvor længe en zinkdækning holder.

Se også

  • listedækning. Den anden klassiske zinkdækning på bræddeunderlag, hvor pladerne ligger mellem koniske lister.
  • diagonaldækning. Skiferens navn for samme mønster med kvadratiske plader på spidsen.
  • hafte. Det vinkelbukkede metalstykke, der holder hver enkelt rude uden synlige søm.
  • blindfals. Tværsamlingen, der lader zinken arbejde, og som byggeskikbladet bruger ved stejle flader.
  • bræddeunderlag. Det faste underlag, ruderdækningen forudsætter.
  • titanzink. Den moderne legering, som storruder og andre nyere systemer fremstilles af.

Kilder