Tagordbogen

Tagordbogen Arbejdet på taget Værktøj og udførelse

byggepladselevator

Også kaldet materialehejs, personelevator, byggehejs

En byggepladselevator er en midlertidig elevator, der stilles op langs bygningen, mens der bygges eller renoveres, så folk og materialer kan komme op og ned uden at gå ad stiger og stilladstrapper. Arbejdstilsynets regler kalder den en personførende byggepladselevator, og den skal kontrolleres af et uafhængigt inspektionsfirma, hver gang den stilles op, ændres eller flyttes. Den må ikke bruges som flugtvej.

Byggepladselevator, transportplatform og materialehejs

De tre ord bliver brugt i flæng på pladsen, men de dækker tre maskiner. BFA Bygge & Anlæg beskriver byggepladselevatoren som indrettet med en lukket elevatorstol, mens transportplatformen er åben. Begge må køre med personer, og der gælder de samme krav til opstilling, eftersyn og brug. Et materialehejs er derimod kun til materialer, og der skal sidde et skilt på det med teksten PERSONTRANSPORT FORBUDT. Materialehejset kan være lodret eller udført som skråhejs op ad facaden til tagkanten.

I regelsproget er byggepladselevatoren defineret i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler som en midlertidigt opstillet maskine til løft af personer eller personer og gods, beregnet til at betjene faste ladesteder. Ladested er navnet på manøvrearealet foran adgangsåbningen, altså det, man i daglig tale kalder en etage eller et stop.

Hvornår der skal være elevator på pladsen

Bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde bestemmer i § 53, at permanente trapper skal etableres så tidligt som muligt, og at elevator skal etableres til steder, hvor der i mere end 2 måneder foregår arbejde i en højde af mere end 25 meter over terræn, hvis det er teknisk og praktisk muligt. Her er kilderne ikke helt enige. BFA Bygge & Anlæg gengiver kravet uden forbeholdet om, hvad der er teknisk og praktisk muligt, og udvider det til også at gælde arbejde mere end 25 meter nede i dybden. Branchevejledningen anbefaler desuden elevator ved lavere højder, hvilket er en anbefaling og ikke et krav.

Kontrol, journal og dagligt tjek

En personførende byggepladselevator må ikke tages i brug efter opstilling, ændring eller flytning, før et akkrediteret inspektionsorgan har udført opstillingskontrol og sat en inspektionsattest op på eller i elevatoren. Kontrollen omfatter blandt andet fastgørelsen til bygningen, ladestederne, afskærmningen på terræn, faldbremse og bremsesystem samt en belastningsprøve. Står maskinen samme sted i mere end 14 måneder, skal der laves periodisk inspektion med samme indhold. Der skal føres en journal, som opbevares på eller i nærheden af maskinen, og som ved udlejning føres videre af den virksomhed, der bruger den. Tekniske hjælpemidler til løft skal have hovedeftersyn mindst hver 12. måned ved en sagkyndig person. Dertil kommer det daglige eftersyn for synlige skader, som de ansatte skal være instrueret i, og hvor bygherren skal have aftalt, hvem der har ansvaret, når flere firmaer bruger den samme elevator.

Ved tagarbejde

Branchevejledningen om tagdækning nævner elevator som en adgangsvej, der med fordel kan bruges på større opgaver på høje bygninger, mens trappetårn er det, der som minimum skal etableres ved arbejder over tre uger og ved adgang til tag med over 6 meter til tagkant. Materialer og værktøj skal så vidt muligt hejses op i stedet for at bæres, og til tagpapruller og gasflasker peger vejledningen direkte på tekniske hjælpemidler frem for manuel håndtering.

Det skal du være opmærksom på

  • Elevatoren tæller ikke som flugtvej. Det står både i bekendtgørelsen om bygge- og anlægsarbejde § 55 og i branchevejledningen om tagdækning. Samtidig anbefaler BFA i vejledningen om høje bygninger, at der er adgang til en byggeelevator, så akutberedskabet hurtigt kan komme op, og at der kan reserveres elevator til ambulancepersonale. De to ting er ikke i modstrid, men de bliver ofte blandet sammen. Elevatoren er en hjælp ind, ikke en vej ud.
  • Mange henvisninger på nettet peger stadig på bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af personførende byggepladselevatorer. Den blev ophævet med bekendtgørelse nr. 428 af 5. april 2022 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, hvor reglerne nu står. Arbejdstilsynets egne sider om emnet er flyttet, og de gamle adresser svarer ikke.
  • Kald ikke et materialehejs for en elevator. Skiltet om forbud mod persontransport er ikke pynt, og opstilling, nedtagning og ændring af både elevatorer, transportplatforme og materialehejs må kun udføres af særligt oplært og instrueret personale.

Se også

  • op- og nedhejsning. Selve løftet af materialer og affald til og fra taget, som elevatoren eller hejset udfører.
  • taglift. Det andet tekniske hjælpemiddel, der bruges til at komme op på taget.
  • stillads. Den løsning, der oftere bruges som adgangsvej ved tagarbejde af kortere varighed.
  • plan for sikkerhed og sundhed. Her skal ansvaret for fælles maskiner som elevatoren stå, når flere firmaer er på pladsen.
  • arbejdsmiljøkoordinator. Den, bygherren udpeger til at koordinere blandt andet fælles adgangsveje.
  • byggeplads. Området med skure, container og stillads, som elevatoren er en del af.

Kilder