Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

skønsmand

Også kaldet syns- og skønsmand

En skønsmand er den fagperson, der bliver udpeget udefra til at se på et udført arbejde og svare skriftligt på de spørgsmål, parterne har stillet. Skønsmanden er ikke din rådgiver og ikke håndværkerens, og han afgør ikke sagen. Han leverer et bevis, som retten, voldgiftsretten eller ankenævnet derefter bruger til at træffe afgørelsen. På et tag er det typisk skønsmanden, der skal sige, om undertaget er udført fagmæssigt, hvad årsagen til utætheden er, og hvad det koster at udbedre.

Skønsmanden udpeges af andre end dig

Ved de almindelige domstole beder en part om syn og skøn, og retten træffer afgørelse om, at det skal foretages, jf. retsplejelovens § 196. Først derefter sender parterne deres spørgsmål ind, og først når spørgsmålene ligger der, tager retten skridt til at udpege skønsmanden, jf. §§ 197 og 198. Du må gerne foreslå en person, men retten er ikke bundet af forslaget. Retten skal oplyse, hvem den agter at udpege, og give parterne mulighed for at udtale sig, og indsigelser skal fremsættes inden en uge efter udpegningen. Efter § 199 kan kun uberygtede personer udpeges, og den, der ville være inhabil som dommer i sagen, kan ikke bruges.

Er entreprisen indgået på AB 18, går vejen i stedet til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Efter AB 18 § 66 udmelder Voldgiftsnævnet en eller flere skønsmænd og træffer selv afgørelse om skønstemaets indhold, normalt efter at parterne er hørt. Klager en forbruger til Byggeriets Ankenævn, er det nævnets sekretariat, der udpeger skønsmanden, og efter vedtægternes § 15 sker det først, når forbrugeren skriftligt har taget stilling til at fortsætte sagen med de omkostninger, det medfører.

Erklæringen svarer kun på det, der er spurgt om

Skønsmanden besvarer spørgsmålene i en skriftlig erklæring, og er den mangelfuld, kan retten pålægge ham at omgøre eller supplere den, jf. retsplejelovens § 204. Bagefter kan parterne stille supplerende spørgsmål, og skønsmanden kan indkaldes til et retsmøde for at uddybe, jf. §§ 205 og 206. Byggeriets Ankenævn skriver det direkte på sin egen side. Skønsmanden laver ikke en generel bygningsgennemgang, og han ser altså ikke på resten af taget, hvis klagen kun handler om skotrenden. Er tagfladen først lukket igen, kræver det ofte et destruktivt indgreb at komme ind til det, sagen handler om, og det skal der være taget højde for i spørgsmålene.

Retten kan afvise spørgsmål, der ligger uden for skønsmandens faglige felt, som er uden betydning for sagen, eller som utilbørligt forsøger at lede ham i en bestemt retning, jf. § 197, stk. 2. Det samme gælder spørgsmål, der beder skønsmanden om at afgøre det, som retten selv skal afgøre. Skønsmanden må gerne skrive, at arbejdet ikke er fagmæssigt udført, men det er ikke ham, der afgør, om håndværkeren skal betale.

Ordet er kønnet, og branchen bruger flere ord

Retsplejeloven har heddet skønsmand siden reformen i 2014. Indtil da stod der syns- og skønsmænd, og loven havde en særskilt bestemmelse i den gamle § 197, stk. 2, om at kvinder kunne udmeldes lige så vel som mænd. Bestemmelsen er ophævet, men det kønnede ord står stadig i loven. Byggeriets Ankenævn bruger både skønsmand og syns- og skønsmand på samme side og kalder resultatet en sagkyndig erklæring. AB 18 skelner skarpere, for i § 66 hedder personen skønsmand, mens § 67 om beslutning om stillet sikkerhed bruger sagkyndig om en helt anden rolle, nemlig en, der faktisk træffer en bindende beslutning.

En skønsmand er heller ikke det samme som en byggesagkyndig i huseftersynsordningen, som laver tilstandsrapporten ved et hussalg, og ikke det samme som forsikringens taksator, der arbejder for selskabet.

Det skal du være opmærksom på

  • Spørgsmålene stilles, før skønsmanden kendes, og de er sagens vigtigste dokument. Et upræcist spørgsmål om et tag giver et ubrugeligt svar, og supplerende spørgsmål koster ekstra. Voldgiftsnævnet har siden 1. januar 2015 kørt efter, at den, der stiller et supplerende spørgsmål, også betaler for svaret, og nævnet tager 3.000 kr. i gebyr pr. tillægserklæring.
  • Kilderne er uenige om, hvad en syns- og skønssag koster. Bolius skriver 60.000 til 75.000 kr. for at gennemføre en sag, mens Voldgiftsnævnet opkræver et indledende depot på 50.000 kr. hos rekvirenten plus et opstartsgebyr på 4.000 kr. og en serviceafgift på 7.000 kr. Depotet nedjusteres som udgangspunkt ikke, og skønsmanden honoreres efter tidsforbrug, så beløbene er ikke et loft. Hos Byggeriets Ankenævn er billedet et helt andet. Klagegebyret er 400 kr., og forbrugeren kan efter vedtægternes § 18, stk. 3, højst pålægges 5.000 kr. af skønsomkostningerne, selv om nævnet selv oplyser, at et syn og skøn hos dem i gennemsnit koster omkring 9.100 kr. Bemærk, at ankenævnets beløb er hævet. I vedtægterne frem til 31. januar 2025 var klagegebyret 300 kr. og forbrugerens loft 3.000 kr., og flere sider på nettet citerer stadig de gamle tal. Det er datoen for klagens modtagelse, der afgør, hvilke vedtægter der gælder.
  • Har du en voldgiftsklausul i kontrakten, binder den ikke dig som forbruger. Voldgiftsnævnet spørger altid forbrugeren, om han vil være bundet af aftalen, og siger forbrugeren nej, bortfalder sagen hos nævnet uden gebyr.

Se også

Kilder