Tagordbogen

Tagordbogen Regler og økonomi Økonomi og aftaler

ansvarsforsikring

Også kaldet erhvervsansvarsforsikring, erhvervs- og produktansvarsforsikring

Ansvarsforsikring er den forsikring, en entreprenør eller håndværker har mod de erstatningskrav, han kan pådrage sig, når hans arbejde skader andres ting eller personer. Forsikringsbranchen kalder den erhvervsansvarsforsikring. Ved tagarbejde er det typisk den, der kommer i spil, hvis regnen løber ned i boligen fra et åbnet tag, eller hvis stilladset knuser naboens carport. Den dækker derimod ikke, at taget selv er lagt forkert.

Hvad aftalegrundlaget kræver

AB Forbruger § 8 siger, at entreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler, og at entreprenøren på anmodning skal dokumentere, at forsikringen er i kraft. Ordlyden er ordret den samme som i AB 92 § 8, stk. 3. AB 18 skifter derimod sprog og kræver i § 11, stk. 3 en sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring, med dokumentationspligt for begge parter i stk. 4. Forskellen er, at de ældre tekster beskriver dækningen, mens AB 18 bruger forsikringsmarkedets produktnavne. Pligten følger af aftalen og ikke af loven. Ingen af de tre regelsæt er lovgivning, og de gælder kun, hvis parterne har aftalt dem. Til sammenligning er arbejdsulykkesforsikringen for de ansatte lovpligtig, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan kræve erstatningen tilbage fra en arbejdsgiver, der ikke har tegnet den. Bemærk også, at det efter AB Forbruger § 8, stk. 2 er forbrugeren selv, der tegner og betaler brand- og stormskadeforsikringen under byggeriet, og at entreprenøren kan kræve at blive medforsikret på den.

Hullet mellem ansvar og forsikring

Ansvarsforsikringen dækker skade på tredjemands ting eller person, ikke skade på entreprenørens eget arbejde. I ETU Forsikrings betingelser for erhvervsansvar er skade på ting undtaget, når den sikrede har påtaget sig at klargøre, installere, reparere, montere eller på anden måde bearbejde eller behandle tingen, og skaden sker under arbejdets udførelse. På en tagsag er den ting netop taget. Dækning for den slags skader kræver et tilvalg, som i disse betingelser hedder behandling og bearbejdning, og selv da dækkes værditilvæksten fra arbejdet ikke. Advokat Heising skriver i Molios klumme om byggeriets forsikringer det samme, nemlig at mangler ved entreprenørens egen ydelse falder uden for dækningen, fordi de ikke knytter sig til tredjemand. En mangel er altså ikke en forsikringssag, men et krav mod entreprenøren.

Varmt arbejde er en selvstændig faldgrube

Tagdækning regnes som varmt arbejde efter DBI's Brandtekniske Vejledning 10 og 10A. Forsikringsbetingelserne skærper vilkårene tilsvarende. Hos ETU Forsikring gælder en særlig selvrisiko på 150.000 kroner for brandskader, der helt eller delvist skyldes varmt arbejde, og den bortfalder kun, hvis der kan fremlægges en godkendt aftaleblanket underskrevet af virksomhedsleder, brandvagt og udførende håndværker, inden arbejdet blev sat i gang, og hvis de udførende havde certifikat i varmt arbejde. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men kombinationen af blanket og certifikat går igen som betingelse.

Hvem der ender med regningen

Bolius' forsikringskonsulent beskriver den formelle rækkefølge sådan, at håndværkeren anmelder skaden til sin erhvervsansvarsforsikring, og at den dækker, hvis han har handlet uagtsomt. Har han taget de forholdsregler, en fagmand kan og bør, er der intet ansvar, og skaden ryger på husejerens egen forsikring. Samme kilde beskriver praksis anderledes. Håndværkere afviser typisk ansvar og henviser til boligejerens forsikring, og mange selskaber betaler uden at gøre ansvaret gældende, så boligejeren sidder tilbage med en selvrisiko, som juridisk skulle have været betalt af håndværkerens ansvarsforsikring.

Det skal du være opmærksom på

  • Bed om dokumentation for, at forsikringen er i kraft, ikke bare et policenummer i bunden af tilbuddet. Både AB Forbruger og AB 18 giver dig udtrykkelig ret til at kræve det.
  • Udsagnet «vi er fuldt forsikrede» siger intet om, hvorvidt der er tilkøbt dækning for skade på det, håndværkeren arbejder på. Spørg specifikt til bearbejdningsdækning, når arbejdet foregår på et hus, du bor i.
  • Ansvarsforsikringen løser ikke dårligt håndværk. Er taget lagt forkert, er vejen reklamation over for entreprenøren, og går firmaet konkurs, er en garantiordning som Byg Garanti noget helt andet end en forsikring.

Se også

  • entrepriseforsikring. Tingsforsikringen, der dækker selve byggeriet i byggeperioden, til forskel fra ansvarsforsikringens dækning af skade på andre.
  • AB Forbruger. Standardaftalen, hvis § 8 stiller kravet om sædvanlig ansvarsforsikring ved arbejde for private.
  • AB 18. Den professionelle standard, der i § 11, stk. 3 kalder den samme forsikring erhvervs- og produktansvarsforsikring.
  • varmt arbejde. Tagdækning hører under det, og forsikringsbetingelserne stiller særlige krav, når det udføres.
  • brandvagt. En af de underskrifter, aftaleblanketten for varmt arbejde kræver, før selvrisikoen kan undgås.
  • selvrisiko. Det beløb, striden mellem håndværkerens og boligejerens forsikring i praksis handler om.
  • Byg Garanti. Garantiordningen for medlemsvirksomheder, som ofte forveksles med en ansvarsforsikring.

Kilder