Alle ord / Konstruktion og form
Tagkonstruktion
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- anfaldsspær Det første hele spær i en valmkonstruktion, som graterne falder an mod. Udformes typisk som husets øvrige spær.
- ankerbeslag Beslag til samlinger i trækonstruktioner, hvor der ikke er plads til vinkler, standardplader eller bjælkesko.
B
- bjælkelag Trædbjælker, der udgør den bærende del af en etageadskillelse eller et loft.
- bjælkesko Beslag med bund, som bjælken hviler på. Bærer større laster end vinkelbeslag og samler bjælker i samme plan.
- bjælkespær Spær af bjælker i konstruktionstræ eller limtræ afhængigt af spændvidden. Giver en meget rummelig loftkonstruktion.
D
F
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- flunke● Flunken er kvistens sidevæg. Den bygges muret eller af brædder med zink, kobber, skifer eller tagpap uden på, og den skal ventileres for sig.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fodrem Vandret rem forneden i en konstruktion, som bærer den overliggende opbygning.
- forskalling Let bræddelag opsat som underlag for pudsede lofter og vægge, eller form af brædder som beton støbes i.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fygesnenet Net i ventilationsspalten ved tagfoden, som holder fygesne og insekter ude af tagrummet.
G
- gavludhæng Tagets udhæng ved gavlen, båret af udhængsspær og afsluttet med vindskede.
- gesims Fremspringende profileret bygningsdel, der virker som udsmykning eller overgang mellem to bygningsdele, for eksempel mur og tag.
- gitterspær Præfabrikeret trekantet spær med indvendige diagonaler. Selvbærende, hviler kun på ydermuren, og anvendes når tagrummet ikke udnyttes.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratspær Spær i valmens udadgående hjørne. Graterne er omdrejningspunktet, hvor tagfladerne drejer rundt, og har ofte højere tværsnit.
H
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- hanebånd Vandret tømmer, der forbinder spærene i et spærfag. Anbringes i øverste halvdel for at øge styrke og stivhed.
- hanebåndsloft Loftsrum hvis gulv hviler på tagets hanebånd.
- hanebåndsspær Spær med hanebånd i øverste halvdel. Velegnet når tagetagen udnyttes til beboelse, men kræver oftest mellemunderstøtning.
- hjælpespær● Hjælpespær er dels et folkeligt ord for udvekslingsbjælken ved et gennemskåret spær, dels VELUX og FAKROs eget navn for tilbehøret mellem to tagvinduer.
- hovedspær Det gennemgående, bærende spær i konstruktionen, som stikspær og grater fastgøres til.
- hulbånd Perforeret stålbånd, som forankrer tag og vægge. Skal føres mindst 250 mm ned i fundamentets beton.
I
K
- kamsøm Søm med kamme valset på skaftet, så det holder langt bedre mod udtrækning end et glat søm. På taget sømmes lægter, brædder og undertagsplader med korrosionsbeskyttede kamsøm.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- kipbjælke Øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion.
- kopbånd Skråtstillet tømmer, der forbinder drager og stolpe og dermed sikrer stivhed i konstruktionens tværretning.
- krydsfinerunderlag● Fast underlag af tagkrydsfiner under tagpap, skotrende eller fodblik. Pladen skal være CE-mærket og mærket Roof, og tykkelsen følger spændvidden.
- kvist● En kvist er en udbygning i tagfladen med en front, to flunker og sit eget tag, som giver lys, loftshøjde og gulvareal i tagetagen.
L
- lægte● En lægte er et smalt stykke savet træ. På taget er det de vandrette lægter, tagsten og tagplader hænger på, og som håndværkeren går på under arbejdet.
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- loftbjælke Vandret bjælke, der bærer loftet under tagrummet og binder spærfoden sammen.
M
- mansardtag● Mansardtaget er et knækket tag med en stejl nedre tagflade og en flad øvre. Knækket giver plads til en brugbar tagetage.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
- murrem Tømmer indlagt i murkronen som underlag for bjælker eller spær.
O
P
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paralleltag Tag hvor isolering og loft følger tagfladen. Ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal være mindst 45 mm.
- pyramidetag Pyramideformet tag med fire tagflader, der afsluttes i en spids uden tagryg.
R
- rem Vandretliggende tømmer, der bærer en overliggende konstruktion. Udføres som murrem, tagrem, fodrem, kiprem, trempelrem, toprem og skunkrem.
- rygning● Rygningen er afdækningen øverst på taget, hvor de to tagflader mødes. Den holder vand og fygesne ude og er samtidig tagets afkast.
- rygningsbjælke Øverste bjælke eller rem i en bjælkespærskonstruktion.
S
- saksespær Spær hvor spærfødderne krydser under kip og danner et omvendt V. Giver større loftshøjde end almindelige gitterspær.
- shedtag Tagform med skiftevis stejle og jævnt skrånende tagflader, ofte med glas i den stejle del.
- skalk Udadgående svaj forneden på et tag. Skalken fører regnvand ud over gesims, spærender og facader.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skunk Det lave hulrum bag skråvæggen mellem tagflade og etagedæk. Skal ventileres og isoleres uden at spærre luftvejen.
- skunkrem Vandret rem i skunkvæggen, hvor skunkstolperne samles med spæret.
- skunkstolpe Lodret stolpe i skunkvæggen, der indgår i spærfaget og bærer overgangen mellem tagflade og loft.
- skunkvæg Den lodrette væg, typisk 50 til 100 cm høj, som lukker af mod skunkrummet i en udnyttet tagetage.
- spær● Spær er det skråtstillede tømmer, der bærer taget. Spærene sidder parvis i spærfag og fører tagets vægt, sne og vindsug ned i husets vægge.
- spærafstand● Afstanden mellem to spær målt fra midte til midte. Den er ikke et frit valg, men følger af lasten, spærets dimension og lægtens spænd.
- spærfag Konstruktion af spær, gitter eller diagonaler eller hanebånd samt eventuelt spærfod og skunkstolper. Ældre betydning: rummet mellem to spær.
- spærfod Nederste vandrette bjælke i et spærfag. Bruges også om spærets nederste ende ved remmen.
- spærhoved Spærets øverste del oppe ved kippen, hvor de to spær mødes. Vandrer, hvis taget ikke er afstivet.
- spærstiver Kortere eller længere stiver indsat mellem spær og tværbjælke for at afstive spærfaget.
- spærtræ Styrkesorteret nåletræ til spær, typisk C18 eller C24, leveret skibningstørt i dimensioner fra 45x145 mm og op.
- spidsloft Det øverste trekantede tagrum over tagets hanebånd og under tagryggen.
- spredt forskalling Forskallingsbrædder monteret med afstand som underlag for afsluttende overflader på lofter og vægge.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sternbræt● Sternbrættet er det enkelte bræt på højkant i tagets forkant langs facaden. Det sidder for enden af spærene og bærer ofte tagrendens konsoller.
- stikspær Afkortet spær, der ender mod et gratspær, en skotrende eller en åbning i en ellers regelmæssig spærkonstruktion.
- styrkesortering● Sortering af tømmer efter dokumenteret styrke og stivhed, så spær og lægter kan beregnes. Den siger intet om, hvordan træet ser ud.
- styrtrum Loftsrum, som opstår ved at det øverste bjælkelag er placeret et stykke under murkronen.
T
- tagdækning● Tagdækningen er det yderste lag på taget, altså tagsten, plader, skifer, tagpap, metal eller strå. Ordet bruges også om selve arbejdet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagkassette Tagelement bestående af en isoleringsfyldt ramme og tagbeklædning.
- taglægte● Taglægten er den vandrette lægte i tagfladen, som tagstenene hænges på. Den er en konstruktionsdel med krav til styrke, mærkning og sømning.
- tagrem Vandret rem øverst i tagkonstruktionen, hvor spær eller stolper samles. Holder konstruktionen sammen på langs.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagværk Den bærende trækonstruktion, der giver tagfladen dens form.
- tandplade Perforeret stålplade med udstansede tænder, der presses ind i træet og samler et præfabrikeret gitterspær.
- toprem Øverste vandrette rem i en væg eller spærkonstruktion.
- træbjælkelag Bjælkelag udført i træ som bærende del af etageadskillelse eller loft under tagrummet.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trempel Lodret vægdel ved facaden, der giver ekstra rumhøjde og areal i tagetagen.
U
- udhæng● Udhænget er den del af tagkonstruktionen, der rager ud over facaden og holder slagregn væk fra muren, vinduerne og træværket.
- udhængsbrædder Beklædning af udhængets underside.
- udhængsspær Det yderste spær i gavlen bag vindskeden. Bærer og afslutter gavludhænget sammen med stern og underbeklædning.
- udskramning Udskæring i træ, der giver plads eller luftgennemgang, for eksempel et hak i underlaget så rendejernet kan ligge i plan. Blokeres et spærfag af et ovenlys, skrammes spærets sider ud, og PTM-anvisningen regner med 75 cm2 i hvert sidespær.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
V
- valm● Valmen er den skrå tagflade i husets ende, hvor gavltrekanten ellers ville have været. Graten skiller den fra hovedtagfladen.
- valmbuk Afkortet bærende spær, der er dimensioneret til at optage lasten fra grater og stikspær i en valm.
- valmspær Specielt tildannede spær til valmede tagflader. De yderste valmspær tilpasses vinklen mod gratspærene.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindbræt Fællesbetegnelse for sternbræt og vindskede.
- vindkryds Diagonal afstivning af stålbånd eller lægter på tværs mellem spærene, som modvirker sideværts bevægelser i taget.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vindtrækbånd Varmforzinket, perforeret stålbånd spændt diagonalt hen over spærene, som afstiver taget mod vindtryk.
- vinkelbeslag Vinkelformet beslag til samling af trækonstruktioner, for eksempel mellem spær og rem.
Å
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.