Metaltag
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- aluminium● Aluminium er det letteste af tagmetallerne. Det bruges til falsede baner, profilplader og beslag, og det tåler ikke vand fra kobber.
- aluzink● Aluzink er en belægning af aluminium, zink og kisel på stål. AZ efter EN 10346 bruges til tagplader, tagrender og profiler som alternativ til ren zink.
- antikondensfilt● Filt klæbet på undersiden af en ståltagplade. Den suger kondensvandet, så det ikke drypper ned, og bruges kun i uisolerede, ventilerede bygninger.
B
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- banebredde● Banebredden er afstanden fra falsmidte til falsmidte på et falset metaltag, altså den bredde man kan se. Den er mindre end båndbredden.
- banelængde● Længden af den enkelte metalbane fra tagfod til rygning. Grænsen sættes af, hvor meget metallet bevæger sig ved temperaturskift.
- belgisk dækning● Belgisk dækning er en listedækning i zink, hvor pladens og skyderens ombukninger griber ind i hinanden, i stedet for at skyderen blot lægges over listen.
- bitumenkorrosion● Tæring af zink fra syreholdige nedbrydningsprodukter i sollysudsat bitumen. Kontakten mellem bitumen og metal er ikke selve årsagen.
- blikkenslager● Blikkenslageren arbejder i tyndplade. På taget er det render, nedløb, inddækninger og falsede metaltage. Uddannelsen hedder blikkenslager og vvs.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- blødlodning● Blødlodning er sammenføjning af zink eller kobber med smeltet loddetin under 450 grader. Den klassiske måde at gøre tagrender og skotrender vandtætte på.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blytækker● Blytækkeren støber, tildanner og lægger blyplader, næsten kun på kirker og fredede bygninger. Faget har ingen registreret uddannelse.
- blytækning● Blytækning er håndværket, hvor blyplader lægges som selve tagfladen på kirker, til forskel fra blyinddækning ved skorsten og kvist.
- bræddeunderlag● Et bræddeunderlag er en tæt flade af smalle brædder oven på spærene, som tagpap, zink, kobber eller skifer lægges på.
- buet rygning● Buet rygning er et rygningsprofil med rundt tværsnit til ståltage. Det bruges både på kip og grat, og andre leverandører kalder det rund rygning.
D
E
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
F
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsejern● Falsejern er blikkenslagerens smedede håndjern med prismer på 25 og 35 mm, som bukker og lukker stående og liggende false i zink og kobber.
- falsemaskine● Falsemaskine er den motordrevne maskine, der kører langs et metaltags opkantede baner og lukker den stående fals. Erstatter falsetang og falsejern.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- fasthafte● En fasthafte låser metalbanen fast til underlaget, så varmeudvidelsen går den vej, den skal. Alle øvrige hafter på en lang bane er glidehafter.
- fikspunkt● Det sted, hvor en metalbane eller en tagrende er låst fast, og som varmeudvidelsen regnes ud fra til hver side.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
G
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- glidehafte● En todelt hafte, hvor overdelen skrider hen over underdelen, så en falset metalbane kan blive længere og kortere med temperaturen.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
H
- hafte● En hafte er et vinkelbukket metalstykke, der sømmes til underlaget og gribes ind i falsen, så metaltaget holdes fast uden søm gennem pladen.
- hafteliste● Gennemgående metalstrimmel, som en zinkinddækning hages fast i, så profilen sidder fast uden at være skruet igennem og stadig kan bevæge sig.
I
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- ir● Ir er det grønne lag, der med årene dannes på kobber i det fri. Det beskytter metallet mod tæring, og det er ikke samme stof som malerens spanskgrønt.
K
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- knærør● Knærør er den vinklede rørdel, der fører nedløbet fra tagrendens tudstykke ind til muren. Sidder næsten altid to og to med et mellemstykke.
- kobber● Kobber er et halvædelt tagmetal, der falses, loddes og med tiden bliver irgrønt. Det tåler flere ombukninger end zink, men må ikke afvandes til zink.
- københavnertag● Københavnertaget er en næsten flad tagflade afsluttet med stejle tagflader ned mod facaderne. Formen opstod af en paragraf i Københavns byggelov.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- korrosion● Korrosion er kemisk nedbrydning af metal ved fugt, luft og kemikalier. På tage beskytter noget af tæringen overfladen, andet æder pladen op indefra.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
L
- langfals● Langfalsen er den færdige stående fals, der løber i banernes længderetning på et metaltag, altså fra tagfod mod rygning. Modsætningen er tværfalsen.
- liggende fals● Slots- og Kulturstyrelsens ord for falsen, der ligger vandret på tværs af banerne på et metaltag. Faget kalder samme samling tværfals.
- listedækning● Listedækning er et metaltag, hvor pladerne ligger mellem koniske trælister, og listerne dækkes af en skyder af samme metal.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
M
- metaltag● Metaltag dækker to forskellige ting. Blikkenslagerens falsede tag i zink, kobber, bly eller aluminium, og de skruede profilplader af stål.
- mørtelkorrosion● Tæring af zink, der har været i kontakt med frisk, fugtig mørtel. Mørtlen er stærkt basisk, og zinkens beskyttende patina kan ikke danne sig.
N
O
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opbukning● Opbukning er at bukke en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der står en kant, vandet ikke kan løbe over.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
P
- pandeplade● Pandepladen er den profilerede stålplade, der efterligner et tegltag. Ordet dækker både de gamle jernplader og nutidens fabriksprofil.
- paraplyfals● Tværsamling på falset metaltag, hvor den øverste bane bukkes ned over den nederstes opkant i et niveauspring uden lodning.
- patina● Patina er det tætte lag, der med årene dannes på zink, kobber og bly i det fri, og som bremser den videre tæring af metallet.
- patinering● Patinering er tagfladens naturlige ældning. På metaltage danner den et beskyttende lag, på tegl og beton er den et spørgsmål om udseende.
- polyesterbelægning● Polyesterbelægning er den billigste af de organiske farvebelægninger på stålplader til tag. Den klassificeres RC3 efter EN 10169-2.
- profilplade● En profilplade er en metalplade, der er valset i et profil, så den bliver stiv nok til at bære sig selv mellem lægter eller åse.
R
- reder● Reder er den ældre betegnelse for de tilskårne metalplader, taget dækkes med, for eksempel 66,5x100 cm kobber. Nutidens fagsprog siger bane.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- ruderdækning● Metaltagdækning af kvadratiske plader lagt på spidsen, hvor hver plade har to opadbøjede og to nedadbøjede false, der hages i nabopladerne.
- rygliste● Træliste langs kippen på et zinktag, som pladerne fra begge tagflader bukkes op mod og fastholdes ved, og som dækkes af zinkskydere.
S
- ståltag● Ståltag er hverdagsordet for et tag af stålplader. Fagkilderne skriver metaltag eller tyndplader, og ordet siger intet om profil og belægning.
- sandwichpanel● Fabriksfremstillet tagelement med isoleringskerne limet mellem to stålplader. Det bærer, isolerer og dækker taget i ét og samme lag.
- schaljern● Schaljern er blikkenslagerens smedede håndjern, som metalpladen formes over, og som ligger som modhold, når en fals bukkes og lukkes i hånden.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- sinusplade● En sinusplade er en profileret plade med bløde, runde bølger i stedet for trapezens kantede. Den findes i stål og i plast og bruges på både tag og facade.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skyder● En skyder er det bukkede zinkstykke, der klæder listen på et listedækket zinktag og skjuler sømningen. Ordet bruges også om kappen over ryg og grat.
- skyderhoved● Skyderhovedet er den nederste, tilskårne skyder på et listedækket zinktag. Den lukker listens beklædning af og hages om fodblikkets kant.
- spændingsrække● Rækkefølgen af metaller efter ædelhed. Den afgør, hvilket af to metaller på taget der tæres, når de står sammen i fugt.
- stående dobbeltfals● Stående dobbeltfals er samlingen, hvor to metalbaners opbukkede kanter lukkes om hinanden med to ombukninger. Den er metaltagets normale langsamling.
- stående fals● En stående fals er en samling mellem to metalbaner, hvor de opbukkede kanter falses sammen, så samlingen står op vinkelret på tagfladen.
- stående vinkelfals● Stående vinkelfals er den stående metalsamling, hvor kun én flig bukkes om. Den markerer samlingen og kræver mere taghældning end en dobbeltfals.
- stenbelagt stålplade● En stenbelagt stålplade er en tynd stålplade formet som tagsten og belagt med stengranulat. Den vejer få kilo pr. kvadratmeter og sømmes til lægterne.
- stengranulat● Stengranulat er de knuste, indfarvede stenkorn, der limes fast på tagplader af stål med akryl. Laget giver farve og skærmer bindemidlet mod uv-lys.
- støbt blyplade● Blyplade støbt på stedet ved at hælde smeltet bly ud i en sandfyldt træform. Bruges til blytækning af kirker og andre historiske tage.
- strukturmåtte● En strukturmåtte er et åbent lag krøluld mellem underlaget og metalpladen. Den dræner bagsiden af zinken, udligner sømhoveder og dæmper regnstøj.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
T
- tætningsbånd i fals● Tætningsbånd lægges ind i den stående dobbeltfals, inden den lukkes, så vand ikke suges gennem samlingen på flade tage eller under is og sne.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagstensprofil● Stålplade valset og præget, så tagfladen ligner et tegltag. Lægteafstanden følger den prægede stenlængde og er derfor kort.
- termisk længdeændring Pladens bevægelse ved temperaturskift. Skal optages af glidehafter og falsenes udformning.
- titanzink● Titanzink er den zink-kobber-titan-legering, al moderne tagzink valses af. DS/EN 988 fastlægger sammensætning, tykkelse og bukkeevne.
- tombak Legering af kobber og zink med 80 til 95 procent kobber og gylden til brunrød farve.
- træhammer Hammer af træ eller plast der bruges på metalpladen, så den ikke revner.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
- tværfals● Tværfalsen er den falsede samling på tværs af banerne på et metaltag, altså der hvor to plader samles i banens længderetning.
U
- udglødning Opvarmning af kobber til cirka 300 grader, så metallet bliver blødt igen efter bearbejdning.
- udpunsling Håndbearbejdning hvor tredimensionelle dekorationer bankes op i blød kobberplade.
- udvidelseskoefficient Tal for hvor meget metallet udvider sig pr. meter pr. grad. Bruges til at beregne ekspansionen.
- umbrakit Tætningsmasse brugt i false på udsatte steder som høje spir.
- underfals● Underfalsen er den underliggende halvdel af en stående fals på et metaltag, altså den kant, overfalsen krænges ned over og lukkes fast til.
V
- væltet fals Fals der lægges ned, typisk hvor en tværfals krydser en langsgående fals.
- valset bly● Valset bly er blyplade, der er valset maskinelt og leveres i ruller. Det bruges mest til inddækninger, og handlen kalder det bly i ruller.
- valset zink● Valset zink er titanzink uden fabriksbehandling af overfladen. Den er blank ved levering og danner selv sin grå patina over nogle år på taget.
- vandkasse Kasseformet overgang fra tag til nedløb, typisk 220x220x220 mm, brugt hvor tagrenden ikke skal ses.
- vandret overlæg● Vandret overlæg er det stykke, hvormed en tagplade dækker ned over pladen under sig. Målet står i montagevejledningen, ikke i en fælles regel.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshulrum● Det luftfyldte lag mellem undertag og den forskalling, metaltaget ligger på. Zinkproducenterne opgiver flere forskellige mindstehøjder for det samme lag.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
- vulst● Vulst er det runde zinkprofil, der skydes ind over pladernes ombukkede opkant ved rygning og grat på et listedækket zinktag.
Z
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.