Tegl og betontagsten
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afsyring Rengøring af tagsten med stærkt fortyndet saltsyre efter mørtelarbejde. Må kun udføres én gang.
- almindelig tagsten Tagsten uden overfladebehandling, baseret på én lerblanding. Overfladen er mat og diffusionsåben.
B
- bæreknast Knast på bagsiden, som bærer tagstenen af på lægten. Højden indgår i tolerancerne.
- bærelægte De vandrette lægter, som tagstenene hviler på. Mindst 38 gange 73 mm ved en meters spærafstand.
- bæverhale Plan, aflang tagsten uden fals med afrundet nederste ende, lagt i dobbeltdækning eller kronedækning.
- begitning Blanding af fint ler, vand, farvestoffer og farvende oxider, som engoberede tagsten indfarves med.
- betontagsten Tagsten støbt af cement, sand, kalk og vand, gennemfarvet og oftest med overfladebehandling mod mos og alger.
- bindeknop Knast på tagstenens bagside, som tagstensbinderen griber fat om.
- bindermønster Planen for hvilke sten der bindes, typisk hver anden sten diagonalt over tagfladen.
- binding af tagsten Fastgørelse af hver anden sten diagonalt, så de ubundne sten holdes på plads af de bundne.
- blådæmpning Ekstra brænding i klokkeovn uden ilttilførsel, som gør røde sten blåsorte med mat, diffusionsåben overflade.
- bøjningsstyrke Tagstenens modstand mod brud, bestemt efter DS/EN 538 og deklareret på CE-mærket.
- brækage Den andel sten der knækker under oplægningen. Der regnes med op til 3 procent på betontagsten.
- brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Brandsektionsvæggen føres mindst 0,3 m op over taget, målt vinkelret på tagfladen.
D
- dækbredde● Dækbredden er den bredde, én tagsten eller én tagplade dækker i den færdige tagflade, altså bredden minus overlægget.
- diffusionsåben overflade Overflade der lader vanddamp passere. Findes på ubehandlede, blådæmpede og naturengoberede tagsten.
- dobbeltdækning Dækning hvor hvert punkt på taget har to lag skifer. Kun cirka halvdelen af stenen er synlig.
- dobbeltvinget tagsten Tagsten med vinge i begge sider, brugt som afslutningssten mod venstre gavl.
- DS/EN 1304 Produktstandarden for tegltagsten og tilbehør. Grundlag for CE-mærkning af danske tagsten.
- dyb falstagsten Falstagsten med dyb bue i tværsnittet, tættere på vingetagstenens profil end de flade modeller.
E
F
- fæhår Rensede hår fra kreaturhaler eller kohuder, som blandes i mørtlen og øger dens trækstyrke.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falstagsten Formpresset tagsten med false, altså profiler og fordybninger, som får stenene til at slutte tæt sammen.
- folieflange Manchet der tætner undertaget omkring en gennemføring.
- formpresning Fremstilling hvor en lerplade presses mellem to halvforme, så leret fylder formen ensartet ud.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frostfasthed Tagstenens holdbarhed over for frost, bestemt efter prøvningsstandarden DS/EN 539-2.
- fugebånd Ikke-ekspanderende bånd i overlæggene mellem rygningssten, som holder vand og fygesne ude.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- fuglegitterbøjle Bøjle der holder det ventilerede fuglegitter fast ved tagfoden. Den er tilpasset den enkelte tagstenstype og bruges i stedet for skruer, så undertaget ikke perforeres, og gitteret sidder i den rigtige højde.
- fugleklods Klods der lukker hulrummet under den nederste række tagsten.
G
- gavlkam Muret kam på gavlen, som tagstenene mures ind i på traditionel vis.
- genbrugstagsten Gamle tagsten renset for mørtel og sorteret efter form og størrelse til genoplægning.
- gennemfarvet Sten med samme farve for og bag, ikke kun i overfladen. Gælder blådæmpet tegl og betontagsten.
- gennemføringssten Sten med hul til gennemføring af aftræk, faldstamme eller kabel.
- glansværdi Beregnet tal for hvor godt tagstenens overflade reflekterer direkte lys.
- glasur Kvarts og farvepigment brændt på stenen. Danner en diffusionstæt, blank overflade med højglans.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratbinder Binder med skrue eller tråd, der fastholder de tilskårne sten langs graten.
- gratplanke Planken langs graten, som gratstenene og gratbåndet fastgøres til.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratsten Tagsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader.
H
- håndbearbejdet tagsten Maskinsten med efterbehandlet overflade og blødere kanter, så udtrykket nærmer sig den håndstrøgne sten.
- håndstrøgen tagsten Tagsten formet i hånden oven på en træform, med varieret overflade og hurtig patinering.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- halvsten Tagsten i halv dækbredde, som gør at rækken går op uden at skære sten.
- henmuring Oplægning af sten direkte i frisk mørtel, for eksempel over gavlmuren og på brandkammen.
- hydraulisk kalkmørtel● Kalkmørtel med hydraulisk kalk som bindemiddel. Bruges til understrygning, forskelling og rygninger på tegltage, hvor cementmørtel er for hård.
I
J
K
- kalkcementmørtel● Kalkcementmørtel (KC-mørtel) har både kalk og cement som bindemiddel. Bruges til rygningssten, skorstenspiber og sokler, hvor ren kalkmørtel er for svag.
- kalkudslag Hvidt slør på nye betontagsten, som vaskes bort med tiden.
- keltætning Tætningsbånd langs skotrenden, der holder fugle og blade ude under tagstenene.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- konstruktionsbredde Målet tværs over bygningen fra yderside til yderside af selve konstruktionen, uanset om den yderste flade er sternbræt eller murværk. Randers Tegls oplægningsvejledning kræver, at tagstenene i tagfladens højre og venstre side har mindst 30 mm fremspring i forhold til konstruktionsbredden.
- krampe Enkel bøjle brugt som supplement, hvor bindere ikke kan monteres, typisk over henmurede sten.
- kronedækning Den anden oplægningsmåde for bæverhaler ved siden af dobbeltdækning.
- kulbrændt tagsten Tagsten brændt med kul, hvilket giver en mere varieret overflade end brænding i gasovn.
L
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lægtningstolerance Den tilladte afvigelse på plus minus 3 mm målt over spærene. Tolerancer må ikke ophobes.
- længde under nakke Målet fra nakkens underkant til stenens nederste kant. Grundlag for beregning af lægteafstanden.
- lem til understrygning Lem i den traditionelt indrettede tagetage, som giver adgang til at vedligeholde understrygningen.
- lille dansk format Mindre dansk vingetegl-format, brugt hvor lægteafstanden på det gamle tag er lille.
- løb Rillen i tagstenens overflade, hvor vandet løber ned. Overlægget i løbene skal være størst muligt.
M
- mansardsten Formsten til knækket mellem den stejle og den flade tagflade på et mansardtag.
- maskinfremstillet tagsten Tagsten fremstillet ved strengpresning, med mere ensartet overflade end den håndstrøgne.
- mørtelfri rygning Rygning uden mørtel, hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til toplægten. Krav ved falstagsten.
- mørtelpude Mørtellaget under rygningsstenene, opbygget i én arbejdsgang med indlagte teglstumper.
- multihætte Plasthætte tilpasset tagstenens profil, leveret med isoindsats og adaptor til ventilationskanalen.
- munke- og nonnetegl Middelalderligt tagdække af halve koniske rør lagt i to lag. Sjældent i Danmark i dag.
- munketagsten Den smallere halve rørsten, der lægges med den konvekse side opad over samlingen mellem nonnetagstenene.
N
- nakke Fremspringet øverst på tagstenens bagside, som hviler af på lægten.
- nakkeklemme Klemme om stenens nakke, brugt hvor der ikke er plads til de almindelige bindere.
- nakket sten Sten hvor det øverste højre hjørne er hugget af, så den passer til en lille lægteafstand.
- nonnetagsten Den bredere halve rørsten, der ligger nederst med den konkave side opad.
- normalformat Dansk tagstensformat. Højslev vingetegl normalformat måler 414 gange 247 mm.
- normaltagsten Den almindelige tagsten i en serie, altså den der ligger i selve tagfladen, til forskel fra de særlige sten som rygningssten, gratsten, tudtagsten, vindskedesten og dobbeltsten. Producenterne skriver også normalsten, men pas på, for i murerfaget betyder normalsten en mursten i dansk normalformat.
O
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- opskalkning At påsætte et kileformet træstykke, en skalk, på et spærs tagfod for at give taget et lille svaj.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overstrygning Reparation af understrygningen udført udefra, hvor undersiden ikke længere kan nås.
P
- palle Den enhed, tagsten leveres på. Producentens oplægningsvejledning oplyser antal sten pr. palle sammen med vægt og antal sten pr. m2, så mængden i tilbuddet kan holdes op mod det, der bliver kørt ind på grunden.
- prøveoplægning Udlægning af to rækker med tolv sten for at fastlægge den korrekte dækbredde og lægteafstand.
- pultsten Afslutningssten til øverste række på et pulttag, hvor der ikke er nogen rygning.
- pultvindskedesten Vindskedesten til pulttag, hvor tagfladen slutter lodret foroven.
R
- randzone Områderne langs tagets kanter og hjørner, hvor vindsuget er størst og fastgørelsen derfor tættest.
- renskæring Afskæring af overskydende mørtel langs rygningen, så kanten virker som vandnæse.
- romerfalstagsten Kantet falstagsten, som efterligner munke- og nonnetagsten samlet i én sten.
- rygningsbånd Selvklæbende bånd, der tætner mellem rygningssten og tagsten og samtidig lader luft passere.
- rygningsbeslag Beslag i rustfrit stål, der fastgør rygningsstenen til toplægten eller topplanken.
- rygningsplade Plade der lukker rygningen der, hvor almindelige rygningssten ikke kan bruges.
- rygningsplanke Planken langs kippen, som rygningsstenenes beslag eller skruer fastgøres i, når rygningen lægges uden mørtel. TEGL 36 kalder den topplanke eller toplægte og kræver, at den sidder så lavt, at rygningsstenene ligger ned til, men fri af, tagstenene i tagfladerne.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
S
- sidefals Falsen i tagstenens side. Sidefalsbinderen sætter fast her.
- sidefalsbinder Binder der griber om falstagstenens sidefals. Kan ikke bruges i den yderste række.
- sidefalsclips Klips til betontagstenens sidefals, som kan monteres uden værktøj.
- skærv Den ubrændte, tørrede tagsten, som engobe eller glasur påføres inden brænding.
- skiftegang Den vandrette række sten på tagfladen. Taget skal gå op med hele skiftegange ved rygning og tagfod.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendetagsten Let konkav tagsten, der traditionelt danner inddækningen i skotrenden.
- skrå hjørneafskæring Det afskårne hjørne på vingetagsten. Bestemmer hvor tæt stenene kan pakkes, tilstræbt 5 til 10 mm.
- slutrygningssten Rygningssten der lukker rygningsrækken i den anden ende.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- specialbinder Binder til specialsten, skårne tagsten og særligt udsatte steder.
- specialsten Fællesbetegnelse for de formsten, der afslutter og gennembryder tagfladen.
- startrygningssten Rygningssten udformet som begyndelsen af rygningsrækken, ofte lukket i enden.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- strengpresning Fremstilling hvor leret presses frem mod et mundstykke med tagstenens tværsnit.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- svummemørtel Cementmørtel påført rygningsstenens underside, så mørtelpuden hæfter. Skal hærde et døgn før oplægning.
- systemrygning Samlet sæt af toplægteholder, gratbånd og beslag til en mørtelfri, ventileret rygning.
T
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagfodselement Blik og plade ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden.
- tagfodslægte Den nederste lægte, cirka 20 mm højere end de øvrige, fordi nederste række ikke hviler på andre sten.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- tagsten Den enkelte formede sten af tegl eller beton, der lægges i overlappende rækker på lægterne og sammen med de øvrige danner tagfladen. Murerhåndbogen skriver, at tagsten betegnes efter form, formgivning og farve, altså med eller uden fals, håndstrøgen eller maskinfremstillet, og rød, gul, brun, blådæmpet eller glaseret.
- tagstensbinder Beslag der binder tagstenen til lægten. Skal være mærket med type og passe til lægtedimensionen.
- tagstensklemme Klemme fastgjort midt på tagstenen, brugt ved gavl og andre udsatte steder.
- tagstenskrog Krog der hægtes over tagstenen og fastgøres til lægten.
- tagstenslim Lim der holder små tildannede stykker tagsten fast til nabostenen ved skotrender og ovenlys.
- tegl Byggemateriale fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. På en tilbudsliste står ordet oftest alene som materialebetegnelse for tagstenene, som når posten hedder oplægning af rød gammel dansk tegl.
- teglhætte Lodret udluftningshætte i tegl til aftræk gennem tagfladen, leveres med isorør og folieflange.
- tegltag Tag hvor tagfladen er dækket med tagsten af brændt ler. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som et tungt tag, der består af et tagværk beklædt med tagsten, og gør opmærksom på, at et tegltag ikke i sig selv er tæt, men skal tætnes med undertag, understrygning eller forskelling.
- tegltagsten Tagsten af brændt ler, brændt ved omkring 1000 grader og CE-mærket efter produktstandarden DS/EN 1304.
- toplægteholder Justerbart beslag, der bærer toplægten i den rigtige højde over kippen.
- topplanke Den øverste lægte eller planke i kippen, som rygningsstenene fastgøres til.
- topsten Tagsten uden skrå hjørneafskæringer, brugt i øverste række og ved gavl.
- trekvartsten Tagsten i trekvart bredde til tilpasning af rækken.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
U
- udsat beliggenhed Kystnære, høje eller vindudsatte bygninger, hvor alle tagsten skal bindes eller skrues fast.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertagsstrammer Beslag der holder et frithængende undertag stramt, så det ikke slides mod tagstensbinderne.
V
- valmklokke Formsten der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
- vandgennemtrængelighed Deklareret egenskab for hvor meget vand tagstenen lader passere, bestemt efter DS/EN 539-1.
- ventilationsbånd Bånd med fast ventilationsareal, der bruges ved kip og grat.
- ventilationsliste Præfabrikeret liste ved tagfoden, som sikrer den krævede fri åbning på 200 kvadratcentimeter pr. meter.
- ventilationssten Tagsten med net og et fast ventilationsareal, typisk mellem 13 og 28 kvadratcentimeter.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret rygning Rygning med fri luftspalte og fugebånd i overlæggene, så hulrummet under tagstenene ventileres.
- vindskedesten Tagsten med nedbukket kant, der afslutter tagfladen mod gavlen. Findes til højre og venstre side.
- vingefalstagsten Falstagsten med vingetagstenens buede profil, altså kombinationen af den klassiske form og den tætte fals.
- vingekant Yderkanten af vingen på en vingetagsten. Dækbredden på et tag med vingetagsten måles fra vingekant til vingekant, og producentens mål er kun vejledende, så den skal fastlægges endeligt ved prøveoplægning med de leverede sten.
- vingetagsten● Den klassiske danske tegltagsten med buet tværsnit og en vinge, der dækker ind over nabostenen. Uden fals er taget åbent i samlingerne.
- vridning Tolerancekrav for tagstenens skævhed. Middelværdien skal ligge inden for 1,5 procent af længde plus bredde.
Y
Æ
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.