Tagpap og membraner
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afstrøningsmateriale● Det finkornede lag på en tagpapbane, der hindrer at banen klæber sammen i rullen. På nyere baner er det afløst af en tynd folie på undersiden.
- APP-bitumen● Bitumen tilsat plasten APP, ataktisk polypropylen. Termoplastisk og uden elasticitet, stærk over for varme, og sjælden på danske tage.
- armering● Armering er det baneformede materiale, der danner kerne i tagpap, membraner og bitumenbaserede undertage. Kaldes også stammen.
- asfalt● I tagpapsproget bitumen tilsat mineralske stoffer som filler. Ordet bruges også om vejbelægning, og de to betydninger forveksles ofte.
B
- ballast● Ballast er et lag sten eller betonfliser oven på en løst udlagt tagpapmembran, der holder dækningen nede mod vindsug med sin egen vægt.
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- bestrøningsmateriale● Det kornede materiale, oftest knust skifer, der lægges ned i tagpappens varme dæklag som værn mod solens uv-stråler og som bestemmer tagets farve.
- bitumen● Bitumen er det sortbrune bindemiddel i tagpap. Det kommer fra raffinering af råolie og findes destilleret, oxideret og polymermodificeret.
- bitumenkorrosion● Tæring af zink fra syreholdige nedbrydningsprodukter i sollysudsat bitumen. Kontakten mellem bitumen og metal er ikke selve årsagen.
- blister● Blister er tagpapbranchens ord for en blære i tagdækningen. Kilderne bruger ordet forskelligt, og nabobegrebet hedder dampbule.
- blødgøringspunkt● Den temperatur, hvor bitumen bliver så blødt, at en stålkugle synker igennem i kugle- og ringprøvningen efter DS/EN 1427.
- brudpunkt efter Fraass● Den temperatur hvor et tyndt lag bitumen på et stålblad revner, når det bøjes. Et laboratorietal for bitumens sprødhed i kulde, prøvet efter EN 12593.
D
- dækbitumen● Dækbitumen er det øverste, varmt udlagte bitumenlag i en built-up tagdækning, som stenlaget lægges ned i. Ældre kilder kalder laget dækasfalt.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- destilleret bitumen● Bitumen udvundet direkte ved destillation af råolie, uden efterfølgende oxidation. Råvaren til både tagpap og vejasfalt.
- DoP● Ydeevnedeklarationen, DoP, er fabrikantens erklæring om en byggevares målte egenskaber. Den følger CE-mærket og er ikke et kvalitetsbevis.
- duktilitet● Duktilitet, eller strækkelighed, er den længde et prøvelegeme af bitumen kan trækkes uden at briste. Ordet bruges også om metallers sejhed.
E
- EPDM-membran● EPDM-membran er en tagdug af vulkaniseret syntetisk gummi til flade tage. Banerne klæbes eller tapes sammen i overlæggene, ikke svejses.
- et-lags løsning● Tagpapdækning med kun ét lag, hvor overpappen fastgøres direkte til underlaget. Modstykket til to-lags løsning, forbeholdt tage med tilstrækkeligt fald.
F
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- filler● Filler er finkornet mineralsk fyldstof, oftest stenmel eller kalk, der blandes i bitumen for at ændre massens egenskaber i tagpap og asfalt.
- fodbane● Fodbane er den tagpapbane, der afslutter tagfladen ved tagfoden, enten som synlig bane i en listedækning eller som underlag for fodblikket.
- forsegling● Tætning af fuger, overlæg og sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele. Ordet betyder noget andet i asbestreglerne.
- fugeasfalt● Asfaltmasse beregnet til at udfylde og tætne fuger. Ordet står i tagpapbranchens nomenklatur, mens hylden i dag hedder tagfuge.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fuldklæbning● Fuldklæbning betyder, at en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade klæbes på hele fladen og ikke kun i striber eller pletter.
G
- gangbane● Forstærket færdselsareal på et fladt tag, typisk et ekstra lag overpap eller gangplader, som beskytter tagdækningen der hvor der går folk.
- gasbrænder● En gasbrænder er tagdækkerens håndbrænder til flaskegas, der smelter bitumenen på bagsiden af tagpappen, så banen kan svejses fast til underlaget.
- glasfilt● Glasfilt er en armering af sammenlimede glasfibre i tagpap. I dag bruges den mest som flammespærre og som tyndt brandlag i kombiarmeret pap.
- glasvæv● Glasvæv er armering af sammenvævet glasfibergarn i tagpap, membranbaner og tagfolier. Det er ikke det samme som glasfilt, hvor fibrene er limet.
- glatdækning● Glatdækning er tagpapdækning uden lister, hvor banerne ligger plant på underlaget. Den ældste af metoderne med tagpap.
- glidning● Glidning er, når hele tagpapdækningen forskyder sig nedad ad tagfladen. Modtrækket er mekanisk fastgørelse i kip og ved tværsamlinger.
- gratbane● Gratbane er tagpapbranchens ord for den bane tagpap, der lægges over graten. PTM-anvisningerne kalder den samme ting en tagpapstrimmel.
- grunder● Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges på underlaget før tagpap klæbes eller svejses. Binder støv og giver bedre vedhæftning.
H
- højvakuumbitumen● Destillationsbitumen, der er destilleret en gang til ved høj temperatur og lavt tryk, så den bliver hårdere. Et råvarebegreb, ikke en tagpaptype.
- homogen membran● Tagmembran uden armering. Den kan formes med varme og bruges til hjørner og gennemføringer, hvor en armeret bane ikke kan følge formen.
I
K
- kappe● Kappe er den strimmel tagpap, der dækker trekantlisten i en listedækning. Den lægges enten over eller under banerne på tagfladen.
- klæbeasfalt● Bitumen til klæbning af tagpap. Ordbøgerne beskriver en fast blok, der smeltes, men produktet på hylden i dag er en kold masse i spand.
- kludepap● Kludepap er ældre tagpaparmering af oprevne uld- og bomuldsklude. Den sad i danske tagpaptage indtil glasfilt og polyesterfilt tog over.
- koldflydende asfalt● Bitumen gjort flydende med et flygtigt opløsningsmiddel, så den kan påføres kold. Bruges til grunding, klæbning og reparation af tagpap.
- koldklæbning● Koldklæbning er klæbning af tagpap, strimler og metalflanger med en flydende klæbemasse ved almindelig temperatur, altså uden gasbrænder og åben ild.
- kombiarmering● Tagpap hvor polyesterfilten er suppleret med et lag glasfilt. Det sker af brandtekniske hensyn og hedder også Kombi eller PF/GF.
- krakelering● Overfladiske revner i et netlignende mønster på tagpap, glasur eller maling. Et tegn på en stiv overflade, ikke i sig selv en utæthed.
L
M
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- membran● Membran er det vandtætte lag i et fladt tag. Ordet bruges snævert om bitumenbaner til vandisolering og bredt om alle tagdækninger i banevarer.
- membranisolering● Membranisolering er vandtætning af beton mod jordfugt og vandtryk, f.eks. på parkeringsdæk, kældre og broer. Ordet handler ikke om varmeisolering.
- murpap● Murpap er en bitumenmembran med polyesterarmering, der lægges i murværk som fugtspærre mod grundfugt. Deklareres efter DS/EN 14967.
N
O
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- overfladebitumen● Det øverste bitumenlag i tagpappen, hvori skiferbestrøningen valses ned og holdes fast. Branchen kalder det også dækmasse.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overpap● Overpap er det øverste, oftest skiferbestrøede lag i en tagpapdækning. Det svejses til underpappen og er det lag, sol, regn og fodtrafik slider på.
- overstrimmel● Overstrimlen er det øverste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til overpappen på tagfladen.
- oxyderet bitumen● Bitumen, der er gjort hårdere ved at blæse luft gennem massen ved høj varme. Den ældre bindemiddeltype i tagpap, i dag fortrængt af SBS-bitumen.
P
- peelstyrke● Peelstyrke er den kraft, der skal til for at skrælle en svejst eller klæbet samling op igen. Den måles i newton pr. 50 mm prøvebredde.
- penetration● Penetration er et mål for bitumens konsistens. Tallet er den dybde i tiendedele millimeter, som en standardnål synker ned i materialet.
- plankedækning● Specialdækning med tagpap, hvor kileskårne planker lægges vandret på tagfladen og giver taget en række markante vandrette linjer.
- polyesterfilt● Polyesterfilt er den filt af sammenbundne polyesterfibre, der udgør armeringen i næsten al moderne dansk tagpap. Forkortes PF i produktnavnet.
- polymerbitumen● Fællesbetegnelse for bitumen tilsat polymer. Dækker både elastomerbitumen med SBS og plastomerbitumen med APP, som opfører sig helt forskelligt.
- punktklæbning● Pletvis klæbning af tagpap eller isolering, hvor kun en del af fladen limes, så luft og damp kan bevæge sig frit under dækningen.
- punktsvejsning● Punktsvejsning er svejsning af tagpap i spredte punkter, så den nye dækning kan trykudligne og fugt i det gamle tag ikke danner dampbuler.
- PVC-membran● Enkeltlags tagmembran af blødgjort PVC. Banerne svejses sammen med varm luft til ét vandtæt lag, og folien tåler ikke kontakt med bitumen.
R
- radonspærre● Radonspærre er et lufttæt lag mod undergrunden, der holder radon ude af indeluften. Kan udføres i svejst tagpap. BR18 kræver højst 100 Bq/m3.
- rodhæmmende tagpap● Overpap med et additiv i bitumenen, der stopper rodvækst. Testet efter DS/EN 13948 og lagt som øverste lag under vækstopbygningen på et grønt tag.
- rygningsbane● Rygningsbane er den tagpapbane, der lægges midt over kippen og afslutter en listedækning foroven, ligesom fodbanen afslutter tagfladen nedadtil.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
S
- SBS-indhold● Andelen af SBS-gummi i tagpappens bitumen. Producenterne sætter grænsen for, hvornår en pap må kaldes SBS-tagpap, forskelligt. Tallet står ikke i DoP'en.
- SBS-modificeret bitumen● Bitumen tilsat gummien SBS, så den bliver elastisk og holder sig kuldefleksibel. Den bitumentype, næsten al dansk tagpap er bygget op omkring.
- selvklæbende tagpap● Tagpap der lægges uden gasbrænder. Enten er kun overlæggene klæbende og pappen sømmes i fladen, eller hele undersiden er klæbende under en aftræksfolie.
- shingles● Shingles er faconskårne stykker tagpap med bestrøning, som sømmes på et fast underlag og lægges med overlæg, så tagfladen får mønster.
- skridning● Skridning er, når lagene i en tagpapdækning forskyder sig i forhold til hinanden. Modtrækket er mekanisk fastgørelse i toppen af banen.
- sømløs dækning● Sømløs dækning er tagpapdækning, hvor hver bane sømmes i bagkanten, så næste banes overlæg dækker alle søm. Sømmene er der, de er bare ikke synlige.
- sterninddækning● Sterninddækningen er detaljen på et tagpaptag, hvor tagdækningen føres op over sternens overkant og fastgøres der, i en almindelig eller en lav udførelse.
- stød Tæt samling af to tagpapbaner uden overlæg.
- stribesvejsning● Stribesvejsning er tagpap, der kun svejses fast i striber, så der bliver frie kanaler imellem. Kanalerne trykudligner og modvirker dampbuler.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svejsepap Tagpap, hvor bitumen på undersiden smeltes med gasbrænder, så banen smelter sammen med underlaget.
- svejsning● Svejsning er fastgørelse af tagpap med gasbrænder, der smelter bagsidebitumen, så banen klæbes til underlaget eller til laget under.
- syntan Akrylatcoating, der bruges som skillelag mellem bitumenlag eller som erstatning for sand.
T
- tagkit● Tagkit er en koldflydende, fiberholdig asfaltmasse, der bruges til at tætne og reparere mindre revner, fuger og detaljer på tagpaptage.
- tagpap● Tagpap er en bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, oftest bestrøet med skifer. Bruges på flade og lavthældende tage.
- tagpapsøm● Tagpapsøm er et galvaniseret søm med stort, fladt hoved til at søtte tagpap og underpap fast til brædder eller krydsfiner.
- TGA● TGA er ETA-Danmarks frivillige godkendelse, der samler et byggeprodukts egenskaber og holder dem op mod dansk byggelovgivning. Producenten betaler selv.
- tjærepap Ældre tagpap imprægneret med tjære. Tjære og tjæreholdige produkter bruges ikke længere til tagdækning.
- to-lags løsning● En to-lags løsning er en tagpapdækning med både underpap og overpap. Det er standardopbygningen på flade tage, og faldet afgør, hvornår den er påkrævet.
- TOR-anvisning Branchens anvisninger om tagpap. Udgivet af Tagpapbranchens Oplysningsråd, videreført af Phønix Tag Materialer.
- TPO-membran Enkeltlags membran af polypropylen blandet med en elastomer, ofte armeret med polyestervæv. Samlinger svejses.
- trækstyrke Det træk en prøvestrimmel af tagpap eller membran kan belastes med, før den går i stykker.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligningsmembran Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap, så damptrykket kan fordele sig.
U
- underpap● Underpappen er det nederste af de to lag i en tagpapdækning. Den fastgøres til underlaget, og overpappen svejses ovenpå.
- understrimmel● Understrimlen er det nederste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til underpappet på tagfladen.
- undertag● Undertaget er det vandafledende lag under tagstenene. Det fanger regn, smeltevand og fygesne, der slipper forbi den synlige tagdækning.
V
- varmklæbning Klæbning med opvarmet flydende asfalt, for eksempel af isolering til underlaget eller af tagdækning til isolering.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- vindtæt pap Diffusionsåben pap, der er tæt mod vind og slagregn. Bruges på isoleringens kolde side.
Z
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.