Tegl og betontagsten
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- afsyring● Afsyring er rengøring af tegl med stærkt fortyndet saltsyre efter mørtelarbejde. På tage bruges det mod mørtelrester, og det må kun udføres én gang.
- almindelig tagsten● Anvisningernes ord for tegltagsten uden overfladebehandling. Farven kommer fra leret og brændingen, og overfladen er mat og diffusionsåben.
B
- bæreknast● Knasten på tagstenens bagside, som stenen hviler af på lægten med. Højden indgår i tolerancerne, og på taget kaldes den som regel nakken.
- bærelægte● Bærelægten er den vandrette lægte, tagstenene hviler på. Ordet bruges, når lægten skal skelnes fra afstandslisten under den og fra tagfodslægten.
- bæverhale● Flad, aflang tagsten uden fals med afrundet nederste kant, lagt i to lag som dobbeltdækning eller kronedækning. Sjælden i Danmark i dag.
- begitning● Opslæmning af fint ler og vand tilsat farvestoffer og oxider, som tagsten farves med. Et andet ord for engobe.
- betontagsten● Tagsten støbt af cement, tilslag og vand, gennemfarvet og oftest overfladebehandlet. CE-mærkes efter DS/EN 490 og lægges på lægter som tegltagsten.
- bindeknop● Knop på bagsiden af en tegltagsten, som tagstensbinderen griber fat i, så stenen er fastgjort til lægten og ikke kan løftes af vinden.
- bindermønster● Planen for hvilke tagsten der bindes fast til lægten. En diagonal på den frie tagflade og alle sten bundet ved tagfod, gavle, skotrender og gennembrydninger.
- binding af tagsten● Fastgørelse af tagsten med bindere i et diagonalt mønster, så de ubundne sten holdes fast af de bundne. Kilderne er uenige om, hvor tæt mønstret skal være.
- blådæmpning● Blådæmpning er en ekstra brænding uden ilt, der gør røde tegltagsten blåsorte med en mat, diffusionsåben overflade.
- bøjningsstyrke● Målet for, hvor stor en last en tagsten kan tage på tværs, før den knækker. Prøves for tegltagsten efter EN 538 og indgår i CE-mærkningen efter DS/EN 1304.
- brækage● Brækage er de tagsten og skifre, der knækker under transport, ophejs og oplægning. Leverandørerne beder køberen regne med en andel og selv bære den.
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
D
- dækbredde● Dækbredden er den bredde, én tagsten eller én tagplade dækker i den færdige tagflade, altså bredden minus overlægget.
- diffusionsåben overflade● En tagstensoverflade uden tæt belægning, som lader vanddamp passere. Findes på ubehandlede, blådæmpede og naturengoberede tegltagsten.
- dobbeltdækning● Dobbeltdækning er den skiftegang, hvor stenene i samme vandrette række ligger side om side, standardmetoden på danske skifertage ved normal hældning.
- dobbeltvinget tagsten● Tagsten med vinge i begge sider. Den afslutter tagfladen mod venstre gavl, hvor der ingen nabosten er til at dække kanten.
- DS/EN 1304● Produktstandarden for tegltagsten og formsten. Den er grundlaget for CE-mærkning og bestemmer, hvilke egenskaber producenten skal deklarere.
- dyb falstagsten● Falstagsten med dybt, svunget tværsnit. Ordet er producenternes salgsbetegnelse og findes hverken i TEGL 36 eller hos Slots- og Kulturstyrelsen.
E
F
- fæhår● Fæhår er renset dyrehår, der blandes i kalkmørtel for at gøre den sejere. Bruges ved understrygning, forskelling og rygning af tegltage.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falstagsten● Formpresset tagsten med false i kanterne, der griber ind i nabostenen. Falsen låser stenene fast i et mønster og gør tagfladen til en lukket tagdækning.
- folieflange● Plade eller todelt krave, der gør undertaget tæt, hvor et rør føres gennem tagfladen. Bruges til små gennemføringer, store kræver fast underlag.
- formpresning● Fremstilling hvor en lerplade presses mellem to halvforme i en tagstenspresser. Metoden gør false og skarpe profiler mulige på en tagsten.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frostfasthed● Tagstenens evne til at tåle gentagne fryse- og tøcyklusser uden at revne eller skalle. Dokumenteres ved laboratorieprøvning og deklareres af fabrikanten.
- fugebånd● Fugebånd dækker to modsatte ting. I tegltagets rygning skal båndet være ikke-ekspanderende, mens fugebånd i en facadefuge netop skal ekspandere.
- fuglegitter● Fuglegitteret lukker åbningen ved tagfoden, så fugle og smådyr holdes ude. Vælges det forkert, lukker det også for den ventilation, taget skal have.
- fuglegitterbøjle● Fuglegitterbøjlen holder det ventilerede fuglegitter fast på den nederste taglægte, så undertag og fodblik ikke skal skrues igennem.
- fugleklods● Formtilpasset klods, der lukker hulrummet under nederste række tagsten eller under en profileret tagplade, så fugle, insekter og fygesne holdes ude.
G
- gavlkam● Gavlkammen er gavlmurens øverste del, ført op over tagfladen og afdækket foroven, som regel med tagsten lagt i mørtel.
- genbrugstagsten● Gamle tegltagsten, der er taget ned, renset for mørtel, sorteret og lagt op igen. Bruges især på fredede og ældre huse.
- gennemfarvet● Farve i hele materialet og ikke kun i overfladen. Bruges om blådæmpet tegl og om betontagsten, hvor pigmentet sidder i selve betonmassen.
- gennemføringssten● Specialsten med hul, så rør, flexslange eller kabel kan føres gennem tagfladen i samme profil og farve som de øvrige tagsten.
- glansværdi● Glansværdi er tallet for, hvor meget lys en tagstens overflade kaster tilbage. Det bruges i lokalplaner og i sager om genskin fra naboens tag.
- glasur● Kvarts og farvepigment brændt på tagstenen, så overfladen bliver blank og diffusionstæt. Ordet siger intet om, hvor blankt taget bliver.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratbinder● Beslag der holder de tilskårne tagsten fast langs graten, hvor stenens nakke er skåret væk. Fås både med skrue og med tråd til gratplanken.
- gratplanke● Planken langs graten på et valmet tag. Ordet bruges ikke ens af producenterne, og de traditionelle tegltagsanvisninger bruger det slet ikke.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratsten● Formsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader på et valmet tag. Er som regel en helt almindelig rygningssten.
H
- håndbearbejdet tagsten● Maskinfremstillet vingetagsten, der har fået en efterbehandlet overflade, så udtrykket nærmer sig den håndstrøgne sten.
- håndstrøgen tagsten● Tegltagsten formet i hånden oven på en træform. Den har ingen faste mål, patinerer hurtigt og bruges især på fredede bygninger.
- hældningskrav● Kravet til mindste fald eller hældning på en tagflade. På tagpaptage er kravet 1:40, og på tage med tagsten sætter producenten selv mindstehældningen.
- halvsten● En halvsten er en tagsten i halvt format, der lægges ind, hvor hele sten ikke går op. Hos betontagsten halveres bredden, hos vingetegl længden.
- henmuring● Henmuring er at trykke en tagsten eller mursten ned i frisk mørtel, så den holdes af mørtlen i stedet for af lægter og bindere.
- hydraulisk kalkmørtel● Kalkmørtel med hydraulisk kalk som bindemiddel. Bruges til understrygning, forskelling og rygninger på tegltage, hvor cementmørtel er for hård.
I
- inddækningsbånd● Formbart bånd på rulle, der tætner mellem tagfladen og skorsten eller mur. Det formes ned over tagstenens profil og klæber fast som afløser for blyvingen.
- isoindsats● Isoleret rør inde i en taghætte, som holder aftræksluften varm og mindsker kondens i hætten. Erstatter ikke isolering af kanalen i tagrummet.
J
K
- kalkcementmørtel● Kalkcementmørtel (KC-mørtel) har både kalk og cement som bindemiddel. Bruges til rygningssten, skorstenspiber og sokler, hvor ren kalkmørtel er for svag.
- kalkudslag● Hvidt slør af kalk på nye betontagsten. Kosmetisk, regnes ikke som fejl, men kilderne er uenige om, hvornår og om det forsvinder igen.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- konstruktionsbredde● Konstruktionsbredde er tagfladens underlag målt fra yderside til yderside ved de to gavle, og tagstenene skal stikke uden for det mål.
- krampe● Bøjle med to ben, der på tegltaget binder en tagsten, hvor en almindelig binder ikke kan monteres. Samme ord bruges om det U-formede søm.
- kronedækning● Oplægningsmåde for bæverhaler, hvor der ligger to rækker tagsten på hver lægte. Den anden mulighed er dobbeltdækning med én række pr. lægte.
- kulbrændt tagsten● Tegltagsten brændt i en kulfyret ovn. Kullet giver en mere varieret overflade end brænding i gasovn, som er det almindelige i dag.
L
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- lægtning● Lægtning er arbejdet med at sætte tagets lægter op i den afstand, tagstenen kræver, så tagfladen går op med hele sten fra fod til kip.
- lægtningstolerance● Lægtningstolerance er den tilladte afvigelse på ±3 mm på lægternes placering og på lægtelagets planhed, målt over spærene. Afvigelser må ikke ophobes.
- længde under nakke● Længde under nakke er målet fra nakkens underkant til tagstenens nederste kant. Det er en øvre grænse for lægteafstanden, ikke lægteafstanden selv.
- lem til understrygning● Lem i skråvæg eller skunkvæg, der giver adgang til bagsiden af tagstenene, så understrygningen kan efterses og repareres indefra.
- lille dansk format● Lille dansk format er et mindre vingetegl med kortere lægteafstand end normalformat. Navnet er producentens, ikke en fælles standard.
- løb● Løb er renden i tagstenens overflade, hvor vandet løber ned, og den lodrette række sten ned ad taget. Ordet hører til bevaringssproget.
M
- mansardsten● Formstenen der dækker knækket mellem den stejle og den flade tagflade på et mansardtag. Den fremstilles efter tagets egen knækvinkel.
- maskinfremstillet tagsten● Tegltagsten formet af en maskine i stedet for i hånden. Overfladen er glat og ensartet, og målene svinger mindre end på den håndstrøgne sten.
- mørtelfri rygning● Rygning hvor stenene skrues eller beslagfastgøres til en toplægte i stedet for at ligge i mørtel. Krav på tage med falstagsten ifølge TEGL 36.
- mørtelpude● Mørtelpuden er det lag mørtel med indlagte teglstumper, som rygnings- og gratsten lægges i. Den skal lægges i én arbejdsgang.
- mørtelrygning● Rygning hvor rygningsstenene lægges i en mørtelpude på kippen i stedet for at skrues fast. Tilladt ved vingetagsten, forbudt ved falstagsten.
- multihætte● Multihætte er leverandørernes ord for en plasthætte støbt efter tagstenens profil. Den fører aftræk ud gennem taget og ventilerer ikke tagrummet.
- munke- og nonnetegl● Middelalderligt tegltag af halve, koniske rør. Den brede nonne ligger med hulsiden opad, og den smalle munk lægges i mørtel hen over samlingen.
- munketagsten● Den smalle halve rørsten i et munke- og nonnetag. Den mures fast med hulsiden nedad hen over samlingen mellem to nonner og bindes med kobbertråd.
N
- nakke● Nakken er fremspringet på bagsiden af en tagsten tæt ved overkanten. Den hægter stenen over lægten og er målepunktet for lægteafstanden.
- nakkeklemme● Metalbøjle der hægtes om tagstenens nakke og fast under lægten, hvor der ikke er plads til en sidefalsbinder eller en JP-binder.
- nakket sten● En tagsten hvor det øverste højre hjørne er hugget af, så den passer til en lille lægteafstand. Bevaringsfolk fraråder at genbruge nakkede sten.
- nonnetagsten● Nonnetagsten er den brede halve rørsten, der ligger nederst med hulsiden opad i et munke- og nonnetag. Munketagstenen dækker samlingen ovenpå.
- normalformat● Dansk vingetegl-format på 414 gange 247 mm med lægteafstand 375 mm. Betegnelsen er producentens, ikke en standard, og forveksles med murstenens NF.
- normaltagsten● Den almindelige tagsten i selve tagfladen, til forskel fra de særlige sten ved gavl, rygning og grat. Producenterne skriver også normalsten.
O
- oplægning● Oplægning er selve håndværket med at lægge tagdækningen op på lægterne. På tegltage sker det fra tagets nederste højre hjørne og mod venstre, styret af snor og retholt.
- opskalkning● Opskalkning er det lille svaj forneden på taget, hvor kileformede træstykker, skalke, giver tagfoden en lavere hældning end resten af tagfladen.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overstrygning● Overstrygning er tætning af tegltagets samlinger udefra, i dag oftest som reparation af en understrygning, der ikke længere kan nås indefra.
P
- palle● Den enhed tagsten leveres på. Antal og vægt pr. palle står i producentens datablad og varierer kraftigt fra type til type.
- prøveoplægning● Prøveoplægning er en måling med sten fra den faktiske leverance, hvor tagets endelige dækbredde og lægteafstand fastlægges før oplægningen.
- pultsten● Formstenen der lukker øverste række på et tag med ensidig taghældning, hvor der ingen rygning er. Fås hel og halv, i både tegl og beton.
- pultvindskedesten● Hjørnestenen der afslutter et pulttag der, hvor den øverste række og vindskedestenene mødes. Findes i en højre og en venstre udgave og er ofte skaffevare.
R
- randzone● Randzone er bæltet langs tagets kanter, hvor vindsuget er størst. Bredden regnes ud fra bygningens højde og bredde, ikke efter et fast mål.
- renskæring● Afskæring af overskydende mørtel ved en muret rygning eller grat, så mørtelfladen skråner indad og stenens kant står fri som vandnæse.
- romerfalstagsten● Falstagsten med fladt eller kantet profil og kraftige false. Romerfals er handlens ord for gruppen, mens myndighederne blot skriver falstagsten.
- rygningsbånd● Rygningsbånd er et selvklæbende bånd, der lægges under rygnings- og gratsten. Det tætner mod slagregn og fygesne og skal samtidig lade luft slippe ud.
- rygningsbeslag● Beslaget der holder rygningsstenen fast til toplægten på en mørtelfri rygning. Normalt ét pr. sten, og ved udsat beliggenhed skrues stenene i stedet.
- rygningsholder● Handelsord for et beslag ved kippen. Hos leverandørerne dækker det toplægteholderen, i daglig tale også rygningsbeslaget, der holder stenen.
- rygningsplade● Fladt teglformstykke, der lukker enden af rygningen. I byggemarkeder bruges ordet også om den bukkede rygning til stål- og bølgepladetage.
- rygningsplanke● Planken øverst i kippen, som rygningsstenene skrues eller beslagfastgøres til, når rygningen lægges uden mørtel.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
S
- sidefals● Sidefalsen er den profilerede rille langs tagstenens side, hvor nabostenen låser fast. Den bestemmer dækbredden og er der, sidefalsbinderen griber.
- sidefalsbinder● Binderen til falstagsten. Den hægtes om lægten og griber om tagstenens sidefals, så vinden ikke kan løfte stenen. Kan ikke sidde yderst ved gavlen.
- sidefalsclips● Klips til betontagstenens sidefals, der trykkes fast med hånden og hægtes om lægten. Producenterne skriver clips om beton og binder om tegl.
- skærv● Skærven er teglstenens egen lerkrop. I TEGL 36 er det den tørrede, ubrændte tagsten, som engobe eller glasur påføres inden brændingen.
- skiftegang● Skiftegang er en vandret række tagsten på tagfladen. På fredede bygninger skal taget gå op med hele skiftegange ved både tagfod og rygning.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendetagsten● Let konkav formsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel i stedet for zink eller bly.
- skrå hjørneafskæring● Det skråt afskårne hjørne på en vingetagsten, som giver plads, hvor fire sten mødes, og bestemmer hvor tæt stenene kan pakkes.
- slutrygningssten● Slutrygningsstenen er den rygningssten, der lukker rygningsrækken i den ende, hvor stenene slutter. Den er støbt eller brændt lukket i den ene ende.
- snefangsrør● Snefangsrør er et rør af sort plastnet, der lægges i tagets ventilationsåbning, så fygesne holdes ude. Det halverer samtidig åbningen.
- specialbinder Binder til specialsten, skårne tagsten og særligt udsatte steder.
- specialsten Fællesbetegnelse for de formsten, der afslutter og gennembryder tagfladen.
- startrygningssten Rygningssten udformet som begyndelsen af rygningsrækken, ofte lukket i enden.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
- strengpresning Fremstilling hvor leret presses frem mod et mundstykke med tagstenens tværsnit.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- svummemørtel Cementmørtel påført rygningsstenens underside, så mørtelpuden hæfter. Skal hærde et døgn før oplægning.
- systemrygning Samlet sæt af toplægteholder, gratbånd og beslag til en mørtelfri, ventileret rygning.
T
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- tagfodselement● Tagfodselementet samler fodblik, ventilation og fuglegitter i én del til tagfoden på tegltage. Tegl 36 anbefaler løsningen for at sikre ventilationen.
- tagfodslægte Den nederste lægte, cirka 20 mm højere end de øvrige, fordi nederste række ikke hviler på andre sten.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- tagsten Den enkelte formede sten af tegl eller beton, der lægges i overlappende rækker på lægterne og sammen med de øvrige danner tagfladen. Murerhåndbogen skriver, at tagsten betegnes efter form, formgivning og farve, altså med eller uden fals, håndstrøgen eller maskinfremstillet, og rød, gul, brun, blådæmpet eller glaseret.
- tagstensbinder● Fællesbetegnelsen for de beslag, der binder en tegltagsten fast til lægten, så vinden ikke løfter den. Skal være mærket og passe til lægtedimensionen.
- tagstensklemme Klemme fastgjort midt på tagstenen, brugt ved gavl og andre udsatte steder.
- tagstenskrog Krog der hægtes over tagstenen og fastgøres til lægten.
- tagstenslim Lim der holder små tildannede stykker tagsten fast til nabostenen ved skotrender og ovenlys.
- tegl Byggemateriale fremstillet ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. På en tilbudsliste står ordet oftest alene som materialebetegnelse for tagstenene, som når posten hedder oplægning af rød gammel dansk tegl.
- teglhætte Lodret udluftningshætte i tegl til aftræk gennem tagfladen, leveres med isorør og folieflange.
- tegltag Tag hvor tagfladen er dækket med tagsten af brændt ler. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver det som et tungt tag, der består af et tagværk beklædt med tagsten, og gør opmærksom på, at et tegltag ikke i sig selv er tæt, men skal tætnes med undertag, understrygning eller forskelling.
- tegltagsten● Tagsten af brændt ler. Formes ved strengpresning eller i presse, brændes ved omkring 1.000 grader og skal være CE-mærket efter DS/EN 1304.
- toplægteholder● Toplægteholderen er et justerbart metalbeslag, der bærer toplægten i den rette højde ved kip eller grat, så rygningsstenene kan lægges mørtelfrit.
- topplanke Den øverste lægte eller planke i kippen, som rygningsstenene fastgøres til.
- topsten● Topsten er tagstenen uden skrå hjørneafskæring foroven. Den bruges i øverste række ved kippen og i den yderste række mod gavlen.
- trekvartsten Tagsten i trekvart bredde til tilpasning af rækken.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tudtagsten Tagsten med rørstuds, der kan bruges til at føre kabler eller ventilation gennem tagfladen.
U
- udsat beliggenhed Kystnære, høje eller vindudsatte bygninger, hvor alle tagsten skal bindes eller skrues fast.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- undertagsstrammer Beslag der holder et frithængende undertag stramt, så det ikke slides mod tagstensbinderne.
V
- valmklokke Formsten der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes på et valmet tag.
- vandgennemtrængelighed Deklareret egenskab for hvor meget vand tagstenen lader passere, bestemt efter DS/EN 539-1.
- ventilationsbånd● Ventilationsbånd er handelsnavnet for det bånd, der lægges under rygnings- og gratsten, og som skal tætne og samtidig lade et bestemt luftareal passere.
- ventilationsliste● Præfabrikeret liste ved tagfoden, der holder åbningen under tagstenene fri, så luften kan komme ind over undertaget. Navnet dækker to helt forskellige varer.
- ventilationssten Tagsten med net og et fast ventilationsareal, typisk mellem 13 og 28 kvadratcentimeter.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret rygning Rygning med fri luftspalte og fugebånd i overlæggene, så hulrummet under tagstenene ventileres.
- vindskedesten● Vindskedesten er tagstenen med lodret flig, der afslutter tagfladen mod gavlen uden vindskedebræt. Den findes i en højre og en venstre udgave.
- vingefalstagsten Falstagsten med vingetagstenens buede profil, altså kombinationen af den klassiske form og den tætte fals.
- vingekant Yderkanten af vingen på en vingetagsten. Dækbredden på et tag med vingetagsten måles fra vingekant til vingekant, og producentens mål er kun vejledende, så den skal fastlægges endeligt ved prøveoplægning med de leverede sten.
- vingetagsten● Den klassiske danske tegltagsten med buet tværsnit og en vinge, der dækker ind over nabostenen. Uden fals er taget åbent i samlingerne.
- vridning Tolerancekrav for tagstenens skævhed. Middelværdien skal ligge inden for 1,5 procent af længde plus bredde.
Y
Æ
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.