Flade tage
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- ballast Løst udlagt lag af sten eller belægning, der holder tagdækningen på plads mod vindsug.
- banket Forhøjning på fladt tag, der hæver tagdetaljer som ovenlys op over tagfladens niveau.
- bladfang Rist eller indsats i tagbrønden, der holder blade og snavs ude, så afløbet ikke stopper.
- brandbælte Bælte af ubrændbare materialer, der bryder brandspredningen, for eksempel 1 m bredt i et grønt tag.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- brandvagt Person der overvåger tagfladen under og efter varmt arbejde og kan gribe ind ved brand.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- built-up tagdækning Tagdækning på fladt tag af flere lag tagpap, afsluttet med et lag søsten på 16 til 35 mm eller lignende.
- byggepladsmembran Dampspærre af tagpap, der i byggeperioden også fungerer som midlertidig vandtæt membran.
C
D
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærre i varmt tag Lufttæt bitumenbane under isoleringen i et varmt tag. PE-folie frarådes, fordi lufttætheden ikke kan holdes.
- delvis varmt tag Træbaseret tagopbygning mellem koldt og varmt tag, med sine egne brandtekniske forudsætninger.
- dilatationsfuge Fuge der optager bevægelser i dækket. Skal inddækkes særskilt i membranen.
- drypkant Nedbukket kant, typisk 6 til 8 cm, der får vandet til at dryppe fri af underlaget.
- duo-tag Tag hvor den vandtættende membran ligger mellem to lag isolering.
E
F
- faldopbygning Etablering af fald enten i selve konstruktionen eller med kileskåret isolering.
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fastgørelsesplan Plan for den enkelte tagsag med antal og placering af fastgørelser, beregnet ud fra det regningsmæssige vindsug.
- fladt tag Tag med så lille hældning, at det i praksis opfattes som fladt. Tagpap kan lægges ved meget lave hældninger.
- flammespærre Ubrændbart lag, for eksempel bitumencoated glasfilt eller celleglas, mellem brændbar isolering og svejsearbejdet.
- flangeinddækning Inddækning hvor et profil med flange svejses ind mellem tagpaplagene. Flangebredden skal være mindst 100 mm.
- fliser på fødder Belægning på justerbare fødder over membranen. Let at demontere ved eftersyn og reparation.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- fugeskinne Skinne der klemmer inddækningen fast mod væggen, og som afsluttes foroven med elastisk fuge.
- fugtbelastningsklasse Inddeling af bygningens indeklima i fem klasser efter fugtbelastning. Afgør valget af tagkonstruktion.
G
- gangbane Ekstra lag overpap eller gangplader, der beskytter tagdækningen der hvor der færdes folk.
- gennemføring Gennembrydning af undertaget for rør, hætter eller ovenlys. Skal inddækkes med flange eller krave og mindst 100 mm opkant.
- glidelag Lag, ofte PE-folie og fiberdug, der adskiller belægningen fra membranen, så bevægelser ikke overføres.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
H
I
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- intensivt grønt tag Grønt tag med dybt vækstmedie og planter, der kræver pasning. Bør opbygges som duo-tag eller omvendt tag.
K
- kantfastgørelse Ekstra fastgørelse langs tagets kanter. Er en forudsætning for de formfaktorer der regnes med.
- kasserende● Kasserenden er en nedsænket rende, ofte langs facaden eller murkronen på et fladt tag, der samler vandet og leder det hen til tagbrøndene.
- kileisolering Kileskåret isolering, der giver tagfladen fald mod afløbene.
- kipventilation Afkast af fugtig luft øverst i taget. Typisk en spalte på 10 mm eller studse med 100 kvadratcentimeter samlet åbning.
- koldt tag● Tagkonstruktion hvor isoleringen ligger inde i eller under den bærende konstruktion, så tagunderlaget følger udetemperaturen. Modstykket er varmt tag.
- konvektion Fugttransport med luft gennem utætheder. Flytter langt mere fugt end diffusion og er den hyppigste årsag til kondens i tagrum.
- krave Manchet af tagpap eller metal, der svejses fast omkring en gennemføring og gør den tæt.
- kritisk temperatur Den temperatur i konstruktionen hvor der er risiko for kondens. Bruges ved fugtteknisk vurdering af taget.
- kuvertfald Faldopbygning hvor tagfladen deles i skrå flader mod afløbene, sådan som flapperne på en kuvert. Den anbefalede løsning.
L
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
- lunkekrav Udfaldskrav til lunkers dybde og areal. På tagflader med fald mindst 1:40 er største vanddybde 10 mm.
- lunkeopretning● Lunkeopretning er udbedringen af lunker ved en tagrenovering, typisk ved at lægge kileskåret isolering ud, så tagpaptaget igen får fald mod afløbene.
M
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- merisolering● Merisolering er et nyt lag isolering oven på et fladt tags eksisterende tagdækning. BR18 og Energistyrelsen kalder det efterisolering.
- modfald Fald den forkerte vej, så nedbøren ikke ledes til afløbet.
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- modtagekontrol Kontrol af at leverede materialer og det færdige underlag svarer til projektets specifikationer.
- murkrone● Murkronen er murens øverste afslutning. Ved flade tage uden udhæng er den tagkanten, hvor tagpappen føres op og afdækkes med kapsel eller profil.
N
O
- omvendt tag Tag hvor isoleringen ligger oven på den vandtætte membran, så membranen ligger beskyttet.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overstrimmel Strimmel tagpap øverst i en inddækning. Ved fald 1:5 kan et-lags inddækning af overstrimmel bruges alene.
P
- paralleltag Tag hvor isolering og loft følger tagfladen. Ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal være mindst 45 mm.
- parkeringsdæk Køredæk over en konstruktion, hvor membranen skal tåle trafiklast. Deklareres efter DS/EN 14695.
- punktafvanding Afvanding gennem enkeltstående brønde i tagfladen, modsat linjeafvanding i en rende.
R
- randzone Områderne langs tagets kanter og hjørner, hvor vindsuget er størst og fastgørelsen derfor tættest.
- renovering af lavhældningstag Ny tagdækning oven på den eksisterende. Overpappen må ikke fuldsvejses til det gamle tagpap.
- retvendt tag Tag hvor hele isoleringen ligger under den vandtætte membran.
S
- scepter Lodret stolpe gennem tagfladen, som inddækkes med flange og afsluttes med fuge foroven.
- sektionering Opdeling af det varme tags isolering, så en utæthed senere kan spores og afgrænses.
- semi-intensivt grønt tag Mellemform med vækstlag på 120 til 250 mm, hvor stauder og mindre buske kan vokse. Kræver moderat vedligehold.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- snitteknik Måden tagpappen skæres og foldes i hjørner, så inddækningen bliver tæt og pæn.
- sømning● Sømning er fastgørelse af tagpap med tagpapsøm i et sømbart underlag af brædder eller krydsfiner, typisk af første lag pap.
- SRI Tagets evne til at afvise solvarme. Standard sort er 0 og standard hvid er 100.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sterninddækning Inddækning af tagdækningen op over og ned bag sternbrættet. Kan udføres lav ved tilstrækkeligt fald.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svanehals● Svanehals er blikkenslagerens bløde bue mellem tagrende og nedløb. På flade tage betyder ordet en bøjet gennemføring til kabler gennem tagpappen.
T
- tagbrædder Traditionelt underlag for tagpap. Ru side opad, med fer og not, typisk 1 x 4 eller 1 x 5 tommer.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- taghældning● Tagfladens vinkel med vandret. Den afgør hvilke tagdækninger der må bruges, og den måles i grader, forholdstal, procent eller cm pr. meter.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- tagryg● Tagryggen er tagets øverste linje, der hvor to tagflader mødes. Ordet bruges også om det højeste punkt, en lokalplan måler bygningshøjden til.
- tagterrasse Tagflade indrettet til ophold. Udføres sikrest som omvendt tag eller duo-tag på betondæk.
- trapezplade● En trapezplade er en profileret plade med trapezformede bølger. Profilhøjden bestemmer bæreevnen, og pladen bruges på både tag, facade og som bærende tagdæk.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligning Udligning af lokale overtryk under tagdækningen til yderluften gennem luftspalter eller hætter.
- trykudligningshætte Hætte i tagfladen, der lader damptryk fra fugtansamlinger under dækningen slippe ud.
U
- udfaldskrav Kravene til det færdige underlag og den færdige tagflade, blandt andet planhed, spring og lunker.
- understrimmel Strimmel tagpap, der lægges først i et hjørne som forstærkning, inden dækningen føres op.
- UV-afløb Afvandingssystem hvor vandet suges gennem fyldte rør. Kræver tilstrækkelig vandføring for at være selvrensende.
V
- vækstmedie Jordlaget på et grønt tag. Inddækningshøjden måles fra oversiden af vækstmediet og skal være mindst 200 mm.
- vandafledningsplade Plade der virker som vandreservoir på oversiden og dræn på undersiden i grønne tage.
- vanddampdiffusion Vanddamps vandring gennem en konstruktion, når damptrykket er større på den ene side end på den anden.
- varmt arbejde Arbejde med åben ild eller varme værktøjer på taget. Kræver særlige brandforanstaltninger og uddannelse.
- varmt tag Tag hvor isoleringen ligger direkte på den bærende del uden ventileret hulrum. Konstruktionen følger indeklimaet hele året.
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindsug Sug fra vinden på tagfladen. På høje og udsatte bygninger skal fastgørelsen beregnes efter det.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.