Tagpap og membraner
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afstrøningsmateriale Finkornet materiale påført tagpappen, så banen ikke klæber sammen i rullen.
- APP-bitumen Bitumen tilsat termoplast. Termoplastisk uden elastiske egenskaber, men med gode varmetekniske egenskaber.
- armering Baneformet materiale, der danner kerne i tagpap. Kan være filt, væv eller folie af glas, polyester, plast eller metal.
- asfalt I tagpapsproget bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler. Ordene asfalt og bitumen bruges dog ofte i flæng.
B
- bane● En bane er den enkelte strimmel tagdækning fra tagfod til rygning. På metaltage er banebredden ikke det samme som båndbredden.
- bestrøningsmateriale Kornet mineralsk materiale, oftest skiferflager, på pappens overflade som værn mod solens uv-stråling.
- bitumen Sortbrunt termoplastisk stof, der fremkommer som restprodukt ved raffinering af råolie. Bindemidlet i tagpap.
- blister Små halvkugleformede uregelmæssigheder, der kan dannes på tagpappens overflade.
- blødgøringspunkt Temperaturen hvor materialet bliver så blødt, at det synker under en stålkugle i kugle- og ringmetoden.
- brudpunkt efter Fraass Temperaturen hvor et tyndt lag bitumen på et stålblad brister, når bladet bøjes til en bestemt bue.
D
- dækbitumen Det øverste bitumenlag i en built-up dækning, som stenmaterialet lægges ned i.
- dampbuler● Dampbuler er de buler, der rejser sig på et tagpaptag, når solen varmer fugt op i en lukket luftlomme mellem to lag tagpap.
- destilleret bitumen Bitumen udvundet direkte ved destillation af råolie, uden efterfølgende oxidation.
- DoP Producentens erklæring om byggevarens ydeevne. Skal foreligge for alle CE-mærkede tagpapprodukter.
- duktilitet Den længde i cm et prøvelegeme kan strækkes uden at briste under standardiserede forsøgsbetingelser.
E
F
- fast undertag● Fast undertag er et undertag på et bærende underlag af brædder, krydsfiner eller OSB, oftest med tagpap ovenpå, i stedet for en dug der hænger frit.
- filler Finkornet mineralsk stof tilsat bitumen for at forbedre egenskaberne.
- fodbane Bane tagpap lagt parallelt med tagfoden som afslutning nedadtil. Den synlige del er normalt 300 til 400 mm.
- forsegling Tætning af fuger, overlæg eller sammenskæringer mellem tagdækning og tilstødende bygningsdele.
- fugeasfalt Asfaltkomposition, der er særligt egnet til udfyldning og tætning af fuger.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fuldklæbning● Fuldklæbning betyder, at en tagpapbane, en membran eller en isoleringsplade klæbes på hele fladen og ikke kun i striber eller pletter.
G
- gasbrænder Brænder der bruges til at svejse tagpap fast på underlaget.
- glasfilt Armering af et tyndt lag sammenlimede glasfibre. Bruges ofte af brandtekniske grunde.
- glasvæv Armeringsmateriale af sammenvævet glasfibergarn, brugt i tagpap og membranbaner.
- glatdækning Tagdækning hvor pappen lægges plant på underlaget uden lister. Den ældste og enkleste dækningsmetode.
- glidning Forskydning af hele tagdækningen i nedadgående retning.
- gratbane Tagpap, der lægges over graten på et tag.
- grunder● Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges på underlaget før tagpap klæbes eller svejses. Binder støv og giver bedre vedhæftning.
H
I
K
- kappe Strimmel tagpap, der dækker trekantlisten i en listedækning. Kan lægges overliggende eller underliggende.
- klæbeasfalt Ren bitumenblok med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur. Opvarmes til cirka 200 grader.
- kludepap Ældre råpap fremstillet af oprevne uld- og bomuldsklude, brugt som armering i de tidligste tagpaptyper.
- koldflydende asfalt Asfalt gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel.
- koldklæbning Klæbning med klæbemasse ved almindelig temperatur, uden gasbrænder og åben ild.
- kombiarmering Polyesterfiltarmering suppleret med en tynd glasfilt eller glasfilamenter af brandtekniske hensyn.
- krakelering Overfladiske revnedannelser, der danner et netlignende mønster.
L
M
- mekanisk fastgørelse● Mekanisk fastgørelse holder tagdækningen fast med skruer, søm eller beslag i stedet for med klæbning, svejsning eller ballast.
- membran Vandisolerende bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, eventuelt med metalfolieindlæg.
- membranisolering Isolering mod vandtryk.
- murpap● Murpap er en bitumenmembran med polyesterarmering, der lægges i murværk som fugtspærre mod grundfugt. Deklareres efter DS/EN 14967.
N
O
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- OSB-underlag● OSB-underlag er et fast underlag af OSB-plader til tagpap eller metaltag. Alle pladesamlinger skal understøttes, og pladen tåler mindre fugt.
- overfladebitumen Det øvre lag i tagdækningsmaterialet, hvori bestrøningen valses ned og fastholdes.
- overlæg● Overlæg er det stykke, hvor tagdækningen ligger ind over sig selv. Målet afhænger af materiale, taghældning og om samlingen svejses.
- overpap● Overpap er det øverste, oftest skiferbestrøede lag i en tagpapdækning. Det svejses til underpappen og er det lag, sol, regn og fodtrafik slider på.
- oxyderet bitumen Bitumen, hvor der er blæst luft gennem massen ved høj varme, så afstanden mellem brudpunkt og blødgøringspunkt øges.
P
- peelstyrke Overlæggets styrke målt ved afskrælning. Afgørende for mekanisk fastgjorte dækninger, også efter ældning.
- penetration Mål for bitumens konsistens. Dybden i tiendedele millimeter, som en standardnål synker ned i materialet.
- plankedækning Specialdækning med tagpap lagt i brede baner, der giver et rustikt udtryk.
- polyesterfilt Armeringsmateriale af sammenbundne polyesterfibre. Hovedarmeringen i moderne dansk tagpap.
- polymerbitumen Fællesbetegnelse for bitumen tilsat polymer, altså elastomerbitumen og plastomerbitumen.
- punktklæbning Pletvis klæbning, for eksempel fem pletter á 400 cm2 pr. m2, svarende til cirka 20 procent af fladen.
- punktsvejsning Svejsning i punkter på cirka 20 cm i diameter, forskudt for hinanden, så den nye dækning kan trykudlignes.
- PVC-membran Enkeltlags tagmembran af polyvinylchlorid. Banerne svejses sammen til et sammenhængende vandtætningslag.
R
S
- SBS-indhold Andelen af SBS i bitumenvægten. Først ved cirka 10 til 14 procent opstår en kontinuert SBS-fase, så pappen må kaldes SBS-tagpap.
- SBS-modificeret bitumen Bitumen tilsat styren-butadien-styren. Overvejende elastiske egenskaber og gode kuldeegenskaber. Standard i Danmark.
- selvklæbende tagpap Tagpap med selvklæbende overlæg, der ikke kræver gasbrænder. Fastgøres typisk ved sømning i overlæggene.
- shingles Faconstykker skåret af tagpap med bestrøning, som lægges i mønster.
- skridning Forskydning af de enkelte lag inde i tagpappen eller af tagpaplagene indbyrdes.
- sømløs dækning Dækning hvor hver bane sømmes i bagkanten, så alle søm skjules af den næste banes overlæg.
- stød Tæt samling af to tagpapbaner uden overlæg.
- stribesvejsning Svejsning i striber i stedet for på hele fladen, så der kan ske trykudligning under dækningen.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- svejsepap Tagpap, hvor bitumen på undersiden smeltes med gasbrænder, så banen smelter sammen med underlaget.
- svejsning Opvarmning af svejseasfalten med gasbrænder, så asfalten bliver klæbende. Udføres som fuldsvejsning eller stribesvejsning.
- syntan Akrylatcoating, der bruges som skillelag mellem bitumenlag eller som erstatning for sand.
T
- tagkit Koldflydende plastisk asfaltmasse med fibre, brugt til tætning af mindre detaljer.
- tagpap● Tagpap er en bane af bitumenimprægneret armering med asfaltdæklag på begge sider, oftest bestrøet med skifer. Bruges på flade og lavthældende tage.
- tagpapsøm Galvaniserede søm med stort hoved. Ved 25 mm tagbrædder skal de være type 25/25.
- TGA Tredjepartscertifikat, der kan dokumentere en bestemt levetid for en tagløsning.
- tjærepap Ældre tagpap imprægneret med tjære. Tjære og tjæreholdige produkter bruges ikke længere til tagdækning.
- to-lags løsning● En to-lags løsning er en tagpapdækning med både underpap og overpap. Det er standardopbygningen på flade tage, og faldet afgør, hvornår den er påkrævet.
- TOR-anvisning Branchens anvisninger om tagpap. Udgivet af Tagpapbranchens Oplysningsråd, videreført af Phønix Tag Materialer.
- TPO-membran Enkeltlags membran af polypropylen blandet med en elastomer, ofte armeret med polyestervæv. Samlinger svejses.
- trækstyrke Det træk en prøvestrimmel af tagpap eller membran kan belastes med, før den går i stykker.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
- trykudligningsmembran Underpap beregnet til at ligge løst eller punktvist på gammelt tagpap, så damptrykket kan fordele sig.
U
V
- varmklæbning Klæbning med opvarmet flydende asfalt, for eksempel af isolering til underlaget eller af tagdækning til isolering.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- vindtæt pap Diffusionsåben pap, der er tæt mod vind og slagregn. Bruges på isoleringens kolde side.
Z
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.