Alle ord / Kanter og gennembrud
Inddækninger
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- aftrækskanal● En aftrækskanal fører brugt luft fra bad, wc eller køkken lodret op og ud gennem taget. Ved naturlig ventilation skal den føres over tag.
- afvandingsliste● Afvandingslisten er en liste lagt oven på undertaget over en stor gennemføring, så vandet ledes uden om. Den inddækkes ved strimling med tagpap.
- alu-kapsel● Alu-kapslen er det U-formede aluminiumsprofil, der lægges ned over sternbrættets top og dækker sømningen af tagpapinddækningen.
- alu-murklemskinne● Alu-murklemskinnen er aluminiumsprofilet, der skrues fast hen over inddækningens overkant mod muren og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- alu-vindskedeprofil● Aluminiumsprofil, der afslutter tagpaptagets kant og på tage med hældning over 1:5 kan sættes op i stedet for et sternbræt.
- antennegennemføring● Stedet hvor en antennemast eller et antennekabel bryder tagfladen, og tætningen om det. Vandet skal ledes uden om, og hullet lukkes i flere lag.
B
- bladfang● Bladfang er den rist eller indsats i tagbrøndens afløb, der holder blade og grus tilbage, så afløbet ikke stopper til.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blyinddækning● En blyinddækning er en inddækning af blyplade, der bankes i form efter tagstenene. Import og salg af bly til inddækning har været forbudt siden 2002.
- blyvinge● En blyvinge er den strimmel blyplade, der bankes ned over tagstenene og holdes op mod muren af en zinkløskant.
E
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
F
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- flexhætte● Isoleret aftrækshætte til tagpaptage, hvis fodstykke kan indstilles efter taghældningen, så selve hætten står lodret.
- flunkzink● Flunkzink er zinkbeklædningen på en kvists sidevæg. Den lægges på ru brædder over en ventileret spalte og samles som regel med blindfalse.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frontinddækning● Frontinddækning er metalpladen foran på en kvist, som tætner overgangen fra kvistens underkarm ud på tagfladen nedenfor.
G
- galvanisk tæring● Tæring der opstår, når to forskellige metaller sidder sammen i taget med fugt imellem sig. Det uædleste metal nedbrydes hurtigere end normalt.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratstarter● Den lukkede formsten, der lægges nederst på graten ved tagfoden, før de almindelige gratsten. Hedder gratstartsten hos de fleste producenter.
- gratsten● Formsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader på et valmet tag. Er som regel en helt almindelig rygningssten.
I
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningsbånd● Formbart bånd på rulle, der tætner mellem tagfladen og skorsten eller mur. Det formes ned over tagstenens profil og klæber fast som afløser for blyvingen.
- inddækningsflange● Den vandrette plade om foden af en taghætte, et rør eller en tagbrønd, som tagpappen klæbes og svejses fast til, så gennemføringen bliver tæt.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- inddækningszink● Tynd, blød zink på rulle, glat eller plisseret, som blikkenslageren tildanner på stedet til inddækninger ved skorstene, kviste og tagvinduer.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
K
- kabelgennemføring● Stedet hvor et kabel føres ind gennem taget, og tætningen om det. Bruges mest om solcellernes DC-kabler. Hullet skal lukkes i flere lag.
- keltætning● Selvklæbende kile af skum, der lukker mellemrummet mellem tagstenene og skotrenden, så slagregn, fygesne, blade og fugle ikke kommer ind under taget.
- kobberinddækning● En kobberinddækning er overgangen mellem tagflade og skorsten, kvist eller mur udført i kobber. Den må ikke afvandes til zink eller aluminium.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- kopskifte● Et murskifte, hvor stenene vender den korte endeflade udad. På tage bruges udkragede kopskifter som underlag for en indmuret inddækning.
- krave● Ringformet del, der slutter om noget, der stikker gennem taget. Ordet bruges om vidt forskellige dele i tagpap, undertag, dampspærre og skorsten.
- kvistflunke● Kvistflunke er den fulde form af flunke og betegner kvistens sidevæg, altså fladen mellem kvistfronten og den store tagflade.
L
M
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- mørtelrygning● Rygning hvor rygningsstenene lægges i en mørtelpude på kippen i stedet for at skrues fast. Tilladt ved vingetagsten, forbudt ved falstagsten.
- muret inddækning● Inddækning hvor tagstenene mures ind i murværket og udfuges med mørtel i stedet for at blive dækket af metalplader. Den traditionelle løsning på tegltage.
- musetrappe● Række udkragede mursten, der trapper op ad tagfladen, så tagstenene kan skydes ind under dem og fuges. Traditionel muret inddækning uden zink.
O
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opbuk● Opbuk er en kant bukket opad på en metalplade eller tagplade, så vand, fygesne og mørtel ikke kan løbe ind under tagdækningen.
- opbukning● Opbukning er at bukke en pladekant opad eller føre en bane op ad en lodret flade, så der står en kant, vandet ikke kan løbe over.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
- overstrimmel● Overstrimlen er det øverste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til overpappen på tagfladen.
P
R
- reces● Indhak i murværket, typisk i en skorstenssokkel, hvor tagstenene kan føres et stykke ind og fuges tæt. Murerfaget kalder som regel det samme for en fals.
- rygningsholder● Handelsord for et beslag ved kippen. Hos leverandørerne dækker det toplægteholderen, i daglig tale også rygningsbeslaget, der holder stenen.
- rygningsinddækning● Rygningsinddækning er den afdækning, der lukker taget langs kippen. Ordet bruges mest af pladeleverandørerne, mens anvisningerne blot skriver rygning.
- rygningslægte● Rygningslægten er lægten langs kippen, som rygningsstenene skrues eller beslagfastgøres til. Kaldes også toplægte, kiplægte eller topplanke.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsudluftning● Rygningsudluftning er et metalprofil over kippen på et tagpaptag, som lukker luft ud af tagkonstruktionen gennem åbninger i siderne bag et insektnet.
S
- selvklæbende inddækning● Fælles navn for inddækninger, der holdes fast af klæb i stedet for søm og false. Klæbet stiller krav til underlag, vejr og temperatur ved montering.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- skjult inddækning● Inddækning lagt ind under tagdækningen, så metallet ikke ses på tagfladen. Den traditionelle løsning på skifertage med korte zinkindskud.
- skorstensinddækning● Skorstensinddækningen er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, hvor den bryder tagfladen. Den mures ind eller udføres i metal.
- skorstensvange● Skorstensvangen er den lodrette murede side af en skorsten. Over taget er det den flade, inddækningens løskant fastgøres i.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendesten● Skotrendesten er en formet tegltagsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel uden zink.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- specialinddækning Inddækning fremstillet efter mål, når standardprofilerne ikke passer til tagfladen eller kvisten.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
- sterninddækning● Sterninddækningen er detaljen på et tagpaptag, hvor tagdækningen føres op over sternens overkant og fastgøres der, i en almindelig eller en lav udførelse.
T
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- taggennemføring Sted hvor et rør, en kanal eller et kabel føres gennem tagfladen og skal gøres tæt.
- taginddækning Samlebetegnelse for de beslag og profiler, der lukker tagfladen ved rygning, gavl, tagfod, skotrende og gennembrydninger.
- tørrygning Rygning uden mørtel, hvor stenene holdes af rygningsholdere og et tætningsbånd. Nødvendig på tage med undertag.
- trappeformet løskant● En trappeformet løskant er en zinkløskant, der følger murværkets vandrette skiftegang i trin, brugt hvor tagfladen møder muren på skrå.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
U
- udsparing Planlagt åbning i tagkonstruktionen til vindue, hætte eller anden gennemføring.
- understrimmel● Understrimlen er det nederste af de to lag tagpap i en inddækning mod stern, murkrone eller væg. Den svarer til underpappet på tagfladen.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- universalgennemføring Standardiseret gennemføringsløsning, der kan bruges til flere rørtyper og dimensioner.
V
- væginddækning● Væginddækning er overgangen, hvor en tagflade støder op mod en lodret mur, fx en gavl eller brandkam, ikke mod en skorsten eller en vandret tagkant.
- valset bly● Valset bly er blyplade, der er valset maskinelt og leveres i ruller. Det bruges mest til inddækninger, og handlen kalder det bly i ruller.
- vandkantliste● Vandkantlisten er den smigskårne træliste i skotrendens sider, der holder vand og fygesne ude under tagstenene og bærer undertag og rendebeklædning.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
Z
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
- zinkhafte Lille holder sømmet til underlaget, som fastholder zinkpladen uden at forhindre den i at udvide sig.
- zinkinddækning● En zinkinddækning er en inddækning udført i valset zink. Zink er stivere end bly og kan ikke uden videre bankes ned over profilerede tagsten.
- zinkindskud● Zinkindskud er et kort, vinkelbukket zinkstykke, der tækkes skjult ind mellem skiferstenene ved skorsten, kvist eller mur.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.