Alle ord / Kanter og gennembrud
Inddækninger
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- aftrækshætte● Aftrækshætten afslutter et aftræks- eller ventilationsrør over tagfladen. Uden kondensisolering drypper den varme afkastluft ned i konstruktionen.
- aftrækskanal Kanal ført op gennem taget, når aftræk fra bolig- eller arbejdsrum ikke kan gå gennem skorstenen.
- alu-kapsel● Alu-kapslen er det U-formede aluminiumsprofil, der lægges ned over sternbrættets top og dækker sømningen af tagpapinddækningen.
- alu-murklemskinne● Alu-murklemskinnen er aluminiumsprofilet, der skrues fast hen over inddækningens overkant mod muren og lukkes foroven med en elastisk fuge.
- alu-vindskedeprofil● Aluminiumsprofil, der afslutter tagpaptagets kant og på tage med hældning over 1:5 kan sættes op i stedet for et sternbræt.
- antennegennemføring Tæt gennemføring i tagfladen til antennemast eller antennestang.
B
- bladfang Rist eller indsats i tagbrønden, der holder blade og snavs ude, så afløbet ikke stopper.
- blindfals● Blindfalsen er den skjulte zinksamling, hvor en ombukket kant griber om den næste plade, så samlingen holder uden synlige søm.
- bly● Bly er det blødeste af tagmetallerne. Det kan skæres med kniv og bankes tæt om ujævne underlag, men import og salg til tagbrug er forbudt.
- blyinddækning Inddækning af blyplade, der kan bankes i form efter tagstenene. Bly må i dag hovedsagelig bruges på fredede bygninger.
- blyvinge Blystrimmel, der føres ned i første række tagstens løb og op ad muren, fastholdt af en zinkløskant.
E
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
- enkeltfalsning● Enkeltfalsning er en metalsamling, hvor kanterne på to plader bukkes én gang om hinanden. Den kræver mere hældning end en dobbeltfals.
F
- faldstammeudluftning● Faldstammeudluftningen fører afløbssystemets faldstamme op over tagfladen, så vandlåsene ikke tømmes. Røret skal både inddækkes tæt og sikres mod rotter.
- fals● En fals er en rille eller ombukket kant, hvor to dele griber ind i hinanden. Ordet bruges både om tagstenens lås og om blikkenslagerens samling.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- flexhætte Isoleret hætte til gennemføring i fladt tag, typisk 20 gange 20 centimeter.
- flunkzink● Flunkzink er zinkbeklædningen på en kvists sidevæg. Den lægges på ru brædder over en ventileret spalte og samles som regel med blindfalse.
- fodblik● Fodblikket er metalprofilet ved tagfoden, som undertaget klæbes til, så vandet ledes ud i tagrenden. Byggemarkedet sælger det som en tagfod.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forskelling● Forskelling er mørtel påført udefra, som tætner tegltaget de steder, hvor stenene ikke kan nås fra bagsiden og understryges.
- frontinddækning Inddækningen foran på en kvist, under kvistvinduets underkarm.
G
- galvanisk tæring Tæring der opstår, når to forskellige metaller står sammen i taget, fx zinkplader sømmet med kobbersøm.
- grat● Graten er den udadgående skæringslinje mellem to tagflader, typisk mellem valmen og hovedtagfladen, hvor vandet ledes væk til begge sider.
- gratrulle● Selvklæbende bånd i rulle, der tætner mellem gratsten og tagsten på en mørtelfri grat og samtidig skal lade luft slippe ud ved graten.
- gratstarter Formstykke, der afslutter graten nederst, hvor den møder tagfoden.
- gratsten Tagsten der dækker graten, altså det udadgående hjørne mellem to tagflader.
I
- inddækning● En inddækning er den tætte overgang mellem tagfladen og det, den støder op imod, for eksempel en skorsten, en kvist, et ovenlys eller en mur.
- inddækningsflange Krave omkring hættens fod, hvor tagpappen svejses fast, så gennemføringen bliver vand- og damptæt.
- inddækningshøjde● Inddækningshøjden er den færdige højde, tagdækningen føres op ad en lodret flade, målt fra oversiden af tagdækningen.
- inddækningszink Zinkplade foldet op over en kantlægte ved et tagvindue, så undertaget kan klæbes til den.
- indskud● Et indskud er et kort, vinkelbukket metalstykke, der tækkes ind i tagdækningen dér, hvor tagfladen møder en kvist, en skorsten eller en mur.
K
- kabelgennemføring Sted hvor solcellekablerne føres ind gennem taget, typisk via taghætte, tudsten eller skorsten.
- kobberinddækning Inddækning af kobberplade. Dyrest, men mest vejrbestandigt, og udvaskede kobbersalte kan misfarve bygningsdele nedenunder.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- kopskifte Murskifte hvor stenens korte side stikker en kvart sten frem. Bruges som underlag for indmuret inddækning.
L
M
- modfaldskile● Modfaldskilen, i daglig tale svineryggen, er kilen bag en skorsten eller et ovenlys, der leder vandet ud til begge sider af gennemføringen.
- mørtelrygning Rygning hvor stenene lægges i mørtel. Kræver svumning af stenenes underside.
- muret inddækning Traditionel løsning, hvor tagstenene mures ind i murværket og udfuges med hydraulisk kalkmørtel i stedet for metal.
- musetrappe Udkragede sten i brandkam, skorstenssokkel eller kvistflunke, hvor tagstenene skydes ind under de fremspringende sten.
O
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- opbuk Opadbukket kant på metalpladen, der sikrer, at understrygningsmørtlen tætner mod tagstenen og ikke løber ind under taget.
- opkant● Opkanten er den opadgående kant, tagdækningen føres op ad ved tagkant, dør, skorsten eller ovenlys, så vand ikke kan løbe ind bagved.
P
R
- reces Indhak muret i skorstenens sokkel, hvor tagstenene kan føres et par centimeter ind og fuges tæt.
- rygningsholder Beslag der fastholder rygningsstenene til rygningslægten uden mørtel.
- rygningsinddækning Profil eller sten, der lukker tagfladen langs kippen, hvor de to tagflader mødes.
- rygningslægte Lægte langs kippen, som rygningsholderne skrues fast i.
- rygningssten● Rygningsstenen er formstenen, der dækker kippen, hvor de to tagflader mødes. Den lægges enten i mørtel eller mørtelfrit på en toplægte.
- rygningsudluftning Profil i kippen, der ventilerer tagkonstruktionen på tagpaptage med hældning over 10 grader.
S
- selvklæbende inddækning Formbart bånd, ofte polyisobutylen med aluminiumstrækgitter, der erstatter bly ved skorstene, brandmure og afslutninger.
- siderende● En siderende er den skjulte metalrende, der ligger på indersiden af vindskedebrættet under tagpladerne og leder vandet ned i tagrenden.
- skjult inddækning Inddækning lagt ind under skiferen. Synlige inddækninger oven på taget kan ikke holdes tætte på sigt.
- skorstensinddækning● Skorstensinddækningen er den tætte samling hele vejen rundt om skorstenspiben, hvor den bryder tagfladen. Den mures ind eller udføres i metal.
- skorstensvange Skorstenens side, som zinkinddækningen fastgøres til med en løskant.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skotrendesten Særlig formet tagsten, der lægges i bunden af skotrenden, så renden kan udføres helt i tegl og mørtel.
- snefang● Snefang er beslag, gitre eller rør på tagfladen, der holder sne og is tilbage, så det ikke skrider ned over indgange, fortov og tagrender.
- specialinddækning Inddækning fremstillet efter mål, når standardprofilerne ikke passer til tagfladen eller kvisten.
- stern● Sternen er den opretstående afslutning på tagfladen langs facaden, oftest sat for enden af spærene. På flade tage er den også tagets kant.
T
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagfod● Tagfoden er tagfladens nederste afslutning over tagrenden. I byggemarkedet er tagfod samtidig navnet på det profil, anvisningerne kalder et fodblik.
- taggennemføring Sted hvor et rør, en kanal eller et kabel føres gennem tagfladen og skal gøres tæt.
- taginddækning Samlebetegnelse for de beslag og profiler, der lukker tagfladen ved rygning, gavl, tagfod, skotrende og gennembrydninger.
- tørrygning Rygning uden mørtel, hvor stenene holdes af rygningsholdere og et tætningsbånd. Nødvendig på tage med undertag.
- trappeformet løskant Løskant, der følger tagfladens hældning i trin op ad murværket, i modsætning til den lige løskant.
- trekantliste● En trekantliste er en trekantet liste, der bryder det skarpe hjørne mellem tagflade og opkant, så tagpappen ikke skal bukkes i en ret vinkel.
U
- udsparing Planlagt åbning i tagkonstruktionen til vindue, hætte eller anden gennemføring.
- understrygning● Understrygning er den traditionelle tætning af et tegltag, hvor mørtel stryges ind i fugerne mellem tagstenene indefra i stedet for undertag.
- universalgennemføring Standardiseret gennemføringsløsning, der kan bruges til flere rørtyper og dimensioner.
V
- væginddækning Inddækning der tætner, hvor tagfladen støder op mod en lodret mur, med eller uden fræset fuge.
- vandkantliste● Vandkantlisten er den smigskårne træliste i skotrendens sider, der holder vand og fygesne ude under tagstenene og bærer undertag og rendebeklædning.
- varmforzinkning● Varmforzinkning er dypning af færdigt stål i smeltet zink. På taget er det den rustbeskyttelse, søm, rendejern, beslag og bindere har.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
- vindskedekapsel● Vindskedekapslen er det smalle metalprofil, der lægges ned over vindskedebrættets overkant. Ordet bruges også om en hel gavlafslutning til stålpandetage.
Z
- zink● Zink er et blødt tagmetal til inddækninger, render og falsede tage. Zinknummeret i et tilbud er pladens tykkelse, ikke rendens størrelse.
- zinkhafte Lille holder sømmet til underlaget, som fastholder zinkpladen uden at forhindre den i at udvide sig.
- zinkinddækning● En zinkinddækning er en inddækning udført i valset zink. Zink er stivere end bly og kan ikke uden videre bankes ned over profilerede tagsten.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.