Stråtag
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- bindetråd● Bindetråd er tråden, der holder tækkematerialet fast til lægten på et stråtag. Standarden i dag er rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm.
- brandhæmmende plade● Plade under stråtaget, der lukker for luften til stråenes underside og bærer mineralulden. Ordet er branchesprog, ikke en klasse i BR18.
- brandhage● Lang træstage med kraftig jernkrog og tov, brugt til at rive brændende strå ned fra et stråtag, så ilden ikke når tagtømmer og nabohuse.
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
- brandsikkert stråtag● Stråtag tækket direkte på en bygningsdel mindst klasse EI 30 uden hulrum bagved. Det er den præaccepterede løsning, der giver 5 meter til skel.
- brandsikring af stråtag● Brandsikring af stråtag er en lukket underside, der forsinker brandforløbet. Frivillig på eksisterende huse, men afgørende for afstanden til skel ved nybyggeri.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- bundet tag● Stråtag hvor rørene presses fast til lægterne med kæppe, der ligger parallelt med lægterne. Den østdanske tækkemetode, modsat det syede tag.
D
E
- egnstradition● Lokale forskelle i tækkemateriale, tækkemetode, mønning, tagskæg og gavl på stråtag. Sjældent et krav, men ofte en bevaringsværdi.
- elefantgræs● Elefantgræs, i tækkefaget kaldt tækkemiscanthus, er et dansk dyrket tækkemateriale, der bruges på tag på samme måde som tagrør.
- engtørv● Tørv skåret på eng og brugt som mønning på stråtag. Lægges i overlappende stykker hen over tagryggen, oftest med græssiden nedad.
- enkeltsyning● Den almindelige syning på et stråtag, hvor tråden føres i ét greb om lægten pr. sting. Historisk fagord, som nutidens vejledninger ikke bruger.
F
G
- gennemstikning● Gennemstikning er syning af stråtag med lige nål, hvor en hjælper inde under taget stikker nålen tilbage til tækkemanden. I dag bruges mest krumnål.
- gentækning● Gentækning er ny tækning på et hus, der har været tækket før. De gamle rør tages ned, tagværket efterses, og tagfladen tækkes forfra.
- gnaversikret kabel● El-kabel med stålarmering under kappen, som mus og rotter ikke kan gnave igennem. Anbefales i stråtækte huse, men er ikke et krav i en bolig.
- gnistfang● Net eller gitter over skorstenens udmunding, der skal fange gløder i røgen. På stråtækte huse frarådes det af både bevaringsfolk og tækkebranchen.
H
- halmmønning● Mønning af løs havrehalm på stråtagets ryg, holdt på plads af trådnet og rygningstræer. Den slides før resten af taget og skal fornys flere gange.
- halmsime● Reb snoet af halm, brugt til at binde stråtaget fast og enkelte steder som rygningsmateriale. Afløst af tråd og kendes i dag mest fra museer.
- halvvalm● Valm, hvor kun den øverste del af gavlen er skåret af og dækket af tagfladen. Resten af gavlen står som mur eller træbeklædning.
- holstensk mønning● Mønningstype fra Lolland-Falster og Sønderjylland, hvor tækkerør fra begge tagsider bøjes op og syes sammen over tagryggen uden kragetræer.
K
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- kehlspær● Kehlspæret er spæret i det indadgående hjørne mellem to tagflader. Det tager stikspærene fra begge sider og danner underlag for skotrenden.
- kerre● Kerre er tækkefagets ord for et bundt tækkerør, bundet sammen i rodenden. Kilderne måler bundtet vidt forskelligt.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- klapbræt● Tækkemandens håndredskab. En plade på et skaft, som tagrørene bankes op med, så tagfladen bliver ensartet og tagskægget får skarp kant.
- kobbertråd● Kobbertråd er det tilladte alternativ til rustfri ståltråd som bindetråd i stråtag. Den skal være mindst 1,25 mm og lakeret, hvis den bindes mod jernkæppe.
- kokosgarn● Kokosgarn er bindegarn af kokosfiber, som stråtage før blev syet med. Tækkefaget forbyder det i dag, mens Slots- og Kulturstyrelsens hæfte tillader det.
- kragetæer● Hverdagsform for kragetræer, de sammenkoblede egetræsstykker, der rider over stråtagets rygning og holder mønningen på plads.
- kragetræ● Sammenkoblede egetræer, der rider parvis hen over stråtagets rygning og klemmer mønningsmaterialet fast. Kaldes også rygningstræ eller kragtræ.
- krumnål● Krumnålen er den buede tækkenål, som tækkemanden kan føre tråden om lægten og ud til sig selv med, uden en hjælper inde på loftet.
L
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- langhalm● Langhalm er langstrået rug eller hvedehalm til tækning. Materialet er stort set forladt af branchen, men bruges stadig i rygninger og på gamle huse.
- lynafleder● Anlæg der fanger et lynnedslag og leder det uden om bygningen ned i jorden. Det er ikke et lovkrav i Danmark, men forsikringen kan kræve det.
M
- marehalm● Klitgræs, der tidligere blev brugt til tækning langs de sandede kyster. Bruges ikke som tækkemateriale i dag, og må ikke høstes i klitfredede områder.
- mønning● Afdækningen øverst på et stråtag, hvor de to tagflader mødes. Udføres traditionelt med halm, lyng, tang eller græstørv, ofte holdt af kragetræer.
- mønningslinje● Linjen på et stråtag hvor mønningen slutter og den almindelige tagflade begynder. Bruges som grænse for hvor højt en kvist må gå op.
- mønningstørv● Græstørv skåret på eng og lagt som afdækning hen over stråtagets ryg. Skæres med skrå kanter og lægges med stort overlæg, ofte over et lag halm.
N
R
- raftetag● Ældre stråtag bygget op på rafter, altså afkvistede stammer. Kilderne er uenige om, om rafterne var underlag eller selve den bærende tagflade.
- rodende● Rodenden er den afskårne ende af tækkerøret nærmest roden. I tagfladen vender den nedad, og den er fagets målepunkt for bundt, stød og rygning.
S
- sækkelukker● Håndredskab lånt fra sækkebranchen, som tækkemanden bruger til at sno tækketråden stram om tækkekæppen ved skruetækning.
- sepatec● Brandsikringssystem til stråtag med glasvævsdug over lægterne og stenuld langs kanterne. Retten til 5 meter til skel fulgte ikke med over i BR18.
- sikring over redningsåbning● Brandsikker konstruktion over døre og redningsåbninger, der skal hindre, at brændende strå skrider ned og spærrer vejen ud af et stråtækt hus.
- sivrygning● Dagligdags ord for en rygning af tagrør på et stråtag. Fagsproget kalder den syet rygning, og siv er husejerens ord for tagrør.
- skorstenseffekt● Luftens opdrift i et skråt hulrum. Den ventilerer taget tørt, men den får også en brand under tagfladen til at brede sig opad.
- skorstenspibe over stråtag● Den del af skorstenen, der bryder gennem et stråtag. Højden over mønningen og murværkets tykkelse gennem taget er begge brandkrav med uklar hjemmel.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skruetækning● Tækkemetode, hvor tækketråden skrues fast oven på lægten og strammes op om en kæp af rundjern i stedet for at blive syet rundt om lægten.
- slidlag● Den del af stråtaget, der ligger uden på bindetråden og kæppen, og som vejret slider væk. Skal være mindst 10 cm og mindst 40 procent af tagtykkelsen.
- spidsrygning Rygningstype hvor materialet føres op i en spids over kippen, uden kragetræer.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- strølag Lag ind mod lægterne, der sørger for at stråene bliver liggende uden på lægterne.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- syet tag Tækkemetode hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe i én fortløbende syning. Bruges i resten af landet.
T
- tækkekæp Traditionelt en 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp lagt parallelt med lægten. I dag ofte 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketråd Rustfri blødgjort 1 mm jerntråd. Galvaniseret tråd må ikke bruges, da forzinkningen ikke holder længe nok.
- tækkevejledningen Branchens tekniske regelsæt for korrekt udført stråtag, udgivet af tækkemandslauget.
- tækning Håndværket med at lægge strå eller tagrør op i lag på lægter, så vandet ledes af tagfladen.
- taggrat Udadgående sammenskæring mellem to tagflader. Skal sys kraftigere fast på grund af vindpåvirkning.
- tagrør Vandplanten, som tækkerør høstes af. Holder væsentligt længere end halm.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagtykkelse Stråtagets samlede tykkelse, mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen.
- toplægte De øverste lægter tæt ved kippen, som rygningens materiale sys fast til.
- trædyvel Kraftig egetræstap, der samler kragetræerne i toppen.
U
V
- vandbræt Bræt der leder vandet væk fra en udsat kant. Vedligeholdes med maling ligesom vindskeder og dækbrædder.
- vidje Bøjeligt skud af pil, tidligere brugt til at fastholde stråene. Afløst af jerntråd omkring år 1900.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
Z
Ø
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.