Stråtag
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- brandhæmmende plade Pladebeklædning under taget, ofte suppleret med mineraluld, der lukker for lufttilgangen ved brand.
- brandhage Lang træstage med kraftig jernkrog og tov, brugt siden 1700-tallet til at rive brændende strå ned fra taget.
- brandkam Sikring mod brandsmitte over tagfladen. Brandsektionsvæggen føres mindst 0,3 m op over taget, målt vinkelret på tagfladen.
- brandkamserstatning Brandsikring af taget en meter til hver side af en brandvæg. Lukker den normale tagfodsventilation, så der skal ventileres på tværs.
- brandsikkert stråtag Stråtag tækket direkte på en EI30-konstruktion uden ventilationsspalte. Giver ret til 5 meters afstand til skel.
- brandsikring af stråtag Frivillig konstruktion, der forsinker brandforløbet fra 30 minutter til 2 timer og kan give nedslag i præmien.
- broof (t2)● BROOF(t2) er brandklassen for tagdækning prøvet for ild udefra. Den hed før klasse T tagdækning og afgør afstanden til naboskel.
- bundet tag Tækkemetode hvor rørene presses fast til lægterne med kæppe lagt parallelt med lægterne. Findes på Bornholm, Sjælland, Lolland-Falster, Østfyn, Samsø og Djursland.
D
E
- egnstradition Lokale forskelle i materialer, tækkemetode, mønningstype og udhæng, som bør følges ved nyt stråtag.
- elefantgræs Græs dyrket på tør jord, brugt som supplement til tagrør enkelte steder i Danmark.
- engtørv Tørv skåret på eng, brugt til mønning. En græstørvsmønning holder ofte 25 til 30 år.
- enkeltsyning Den mest almindelige syning, hvor tråden lægges i ét greb om lægten pr. binding.
F
G
- gennemstikning Syning hvor en hjælper under taget stikker tækkenålen tilbage til tækkemanden. Var tidligere det almindelige.
- gentækning Ny tækning oven på eller i stedet for et eksisterende stråtag, ofte hvor brandsikringen skal kunne demonteres.
- gnaversikret kabel El-kabel med jernbevikling, som rotter og mus ikke kan ødelægge. Anbefales i huse med stråtag.
- gnistfang Net på skorstenspiben. Anbefales ikke længere, da det sænker røghastigheden og dermed øger risikoen for gnister.
H
- halmmønning Mønning af halm eller lyng, ofte fastholdt af galvaniseret net. Skal skiftes hvert fjerde til sjette år.
- halmsime Snoet bånd af halm, det oprindelige bindemateriale før jerntråden. Bruges også som rygningsmateriale.
- halvvalm Gavlens udformning, hvor tagfladen føres helt eller delvist ned over gavlen. Følger egnstraditionen.
- holstensk mønning Mønningstype påvirket sydfra, kendt fra Lolland-Falster og Sønderjylland.
K
- kantlægte● Kantlægte er enten lægten langs en skotrende, et grat eller en udskæring, eller lægten der løfter et tagvindues vinkeljern over tagfladen.
- kehlspær Spæret i bunden af skotrenden, som kantlægterne fæstnes til.
- kerre Bundtet rør som leveres i faste bundter på omkring 60 cm i diameter målt i rodenden.
- kip● Kippen er tagets øverste linje, hvor to tagflader mødes. Det er linjen selv, ikke den rygning eller mønning, der lukker den.
- klapbræt Bræt som tækkemanden banker tagfladen ensartet og stramt op med.
- kobbertråd Alternativ til rustfri jerntråd som bindetråd i stråtage.
- kokosgarn Naturligt bindemateriale. Bruges kokos, skal der desuden sys med jerntråd over redningsåbningerne.
- kragetræ Spejlkløvet egetræ på 100 til 125 cm, sat parvis over rygningen med 30 til 50 cm afstand og samlet med trædyvel.
- krumnål Buet tækkenål, hvor tækkemanden selv fører tråden ud til sig. Er i dag den mest brugte.
L
- lægteafstand● Lægteafstanden er afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant. Den bestemmes af tagstenens længde og fals, ikke af dækbredden.
- langhalm Nyhøstet rug eller hvedehalm, langtærsket, ca. 125 cm lang, uden korn, mug og smulder. Holder cirka halvt så længe som rør.
- lynafleder Ekstra sikring mod lynnedslag. Skal kontrolmåles hvert eller hvert andet år.
M
- marehalm Strandgræs, som sammen med hvede, havre, lyng og tang tidligere blev brugt til tækning.
- mønning Betegnelsen for rygningen, især på stråtag, hvor overgangen mellem tagfladerne lukkes med tang, lyng eller kragetræer.
- mønningslinje Kvistens tagflade skal holde sig 80 til 90 cm under tagryggen, altså under mønningslinjen.
- mønningstørv Engtørv på cirka 8 cm tykkelse, 25 cm bredde og 150 til 180 cm længde, lagt med græssiden nedad.
N
R
S
- sækkelukker Håndværktøj, der strammer tækketråden om jernstængerne ved skruetækning.
- sepatec Brandsikringssystem, som fra 2016 til midt i 2021 gav ret til 5 meters afstand. Godkendelsen bortfaldt med BR18.
- sikring over redningsåbning Stråtaget skal sikres mod nedskridning ved brand over døre og redningsåbninger, for eksempel med to lag gipsplader.
- skorstenseffekt Luftstrøm langs tagets underside, som får branden til at udvikle sig hurtigt. Hindres ved at tætne ved tagudhænget.
- skorstenspibe over stråtag Piben skal føres mindst 0,8 m over tagryggen på huse med stråtag inden for 6 meters afstand.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skruetækning Tækketråden skrues fast til lægtens overside med selvskærende skruer og strammes op til vandrette tækkekæppe.
- slidlag Den udvendige del af stråtykkelsen, der slides op. Ved bundne tage mindst 10 cm over tækkekæppene.
- spidsrygning Rygningstype hvor materialet føres op i en spids over kippen, uden kragetræer.
- stråtag● Stråtag er tagdækning af tagrør eller halm, bundet, syet eller skruet fast til lægterne i lag. Brandreglerne bestemmer, hvor tæt på skel huset må ligge.
- strølag Lag ind mod lægterne, der sørger for at stråene bliver liggende uden på lægterne.
- sugfjæl Bræt der lukker mellemrummet mellem tagskæg og murværk, så taget ventileres uden fugtophobning.
- syet tag Tækkemetode hvor rørene sys direkte til lægterne knippe for knippe i én fortløbende syning. Bruges i resten af landet.
T
- tækkekæp Traditionelt en 1 til 2 cm tyk pile eller hasselkæp lagt parallelt med lægten. I dag ofte 3,5 til 5 mm galvaniseret rundjern.
- tækkemand Håndværker, der lægger stråtag. Uddannelsen kom først ind i det autoriserede uddannelsessystem i 2000.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkerør Vinterfældede etårige sivrør på 125 til 180 cm, rette, rensede og fri for blade og råd.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketråd Rustfri blødgjort 1 mm jerntråd. Galvaniseret tråd må ikke bruges, da forzinkningen ikke holder længe nok.
- tækkevejledningen Branchens tekniske regelsæt for korrekt udført stråtag, udgivet af tækkemandslauget.
- tækning Håndværket med at lægge strå eller tagrør op i lag på lægter, så vandet ledes af tagfladen.
- taggrat Udadgående sammenskæring mellem to tagflader. Skal sys kraftigere fast på grund af vindpåvirkning.
- tagrør Vandplanten, som tækkerør høstes af. Holder væsentligt længere end halm.
- tagskæg Tagets nederste afslutning. Skal bestå af en hel kerre plus cirka en halv og stå med knivskarpt tværsnit.
- tagskægskvist Lille kvist eller halvtag over indgangsdøren, så brændende strå ikke spærrer udgangen.
- tagtykkelse Stråtagets samlede tykkelse, mindst 25 cm, dog lidt tyndere op mod kippen.
- toplægte De øverste lægter tæt ved kippen, som rygningens materiale sys fast til.
- trædyvel Kraftig egetræstap, der samler kragetræerne i toppen.
U
V
- vandbræt Bræt der leder vandet væk fra en udsat kant. Vedligeholdes med maling ligesom vindskeder og dækbrædder.
- vidje Bøjeligt skud af pil, tidligere brugt til at fastholde stråene. Afløst af jerntråd omkring år 1900.
- vindskede● Brættet på kant langs gavlen, der lukker for vind og fygesne under tagdækningen. På tagpaptage bruges ordet om et profil ved tagkanten.
Z
Ø
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.