Alle ord / Kanter og gennembrud
Tagafvanding
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afløbskoefficient● Den andel af regnvandet på en flade, der løber videre til afløbet. Tagflader regnes normalt med 1,0, og for grønne tage er kilderne uenige.
- afvandingsareal● Afvandingsarealet er det tagareal, som én rende, ét nedløb eller ét tagafløb skal aflede vandet fra. Det er grundlaget for dimensioneringen.
- afvandingsforhold på flade tage● Samlet betegnelse for fald, afløb og lunker på et fladt tag, altså hele den vej vandet skal tage fra tagfladen og ned i nedløbet.
- aluzinktagrende● Tagrende af stålplade belagt med aluminium og zink. Klikkes i rendejernene og limes, og har hos Plastmo kortere garanti end de øvrige metalrender.
- autoriseret kloakmester● Den virksomhed, der lovligt må udføre og reparere afløb i jord. Autorisationen følger virksomheden, ikke manden med kloakmesterprøven.
B
- bagvulst● Bagvulsten er den ombukkede kant på tagrendens inderside mod huset. Den ligger højere end forvulsten, og tilbehøret hægtes fast i den.
- befæstelsesgrad● Befæstelsesgrad er den andel af en grund, der er dækket af tag og tæt belægning og derfor sender regnvandet videre i stedet for at lade det sive ned.
- bøjning● Bøjningen er vinkelstykket, der leder nedløbsrøret fra tudstykket og ind mod facaden. Den fås i faste gradtal, som ikke justeres på stedet.
- brøndkrave● Kraven, der sidder over kloakrøret i terræn og slutter tæt om nedførslen, så tagvandet kommer ned i røret og ikke ud i jorden omkring det.
E
- ekspansionsstykke● Ekspansionsstykket er den samling i en lang tagrende, der lader renden blive længere og kortere med temperaturen uden at sprænge geringer og samlinger.
- ekspansionstudstykke● Ekspansionstudstykket er tudstykkets bevægelige udgave. Det afleverer vand til nedløbet og optager samtidig rendens temperaturbevægelse, med mål der afhænger af dagens temperatur.
- endebund● Endebunden er det stykke, der lukker enden af en tagrende. Den holder samtidig renden i form og tæller som fikspunkt, når ekspansionen skal regnes.
F
- fælleskloakeret område● Kloakopland hvor spildevand og tagvand løber i samme ledning. Tagvandet må ledes til kloakken, men det må ikke kobles fra uden tilladelse.
- fald på afløbsledning● Afløbsledningens hældning målt i promille. Faldet skal være stort nok til, at vandet river sand og blade med sig, så ledningen renser sig selv.
- fald på tagrende● Tagrendens hældning mod nedløbet. Producenterne anbefaler et lille fald, men tillader også vandret montering. Bagfald er derimod en fejl.
- faldstamme● Faldstammen er det lodrette afløbsrør inde i bygningen. På flade tage er det røret under tagbrønden, i VVS-faget er det spildevandsrøret.
- faskine● Hulrum i jorden af singels, letklinker eller plastkassetter, der opmagasinerer tagvandet og lader det sive ud i jorden i stedet for i kloakken.
- forpatineret zink● Forpatineret zink er bejdset på fabrik, så pladen fra levering har den grå tone, blank zink først får efter år på taget. Det er ikke maling.
- forvulst● Forvulsten er den fortykkede, ombukkede kant på tagrendens yderside, som rendejernets fjeder griber om, og som vandet løber over ved skybrud.
G
- gentagelsesperiode● Gentagelsesperioden er det antal år, der statistisk går mellem to lige kraftige regnhændelser. Den siger, hvor kraftig en regn et anlæg er bygget til.
- gering● Gering er en samling i vinklens halveringslinje. På tagrender er gering også navnet på selve hjørnestykket, der fører renden om et hjørne.
- grenrør● Et grenrør samler to nedløbsrør i ét fælles rør, typisk fordi der kun er én brønd. Vinkel og dimension er ikke ens hos producenterne.
- grønt tag● Fællesbetegnelse for tage med vegetation, fra tynde sedumtage til egentlige taghaver. Taget holder på en del af regnvandet, men erstatter ikke afvandingen.
- gummipakning i rendesamling● Samling af to tagrender med en gummitætning i samlestykket i stedet for lim. Producenterne skriver, at samlingen hverken må limes eller fuges.
H
- hængselstift● Hængselstiften er stiften i muren, som nedløbsrøret holdes fast af. Båndet om røret er hængslet, og deraf kommer navnet.
- halvrund tagrende● Tagrende med halvcirkelformet tværsnit, den klassiske danske rendeprofil, som fås i plast, stål, aluzink, zink og kobber.
- hydraulisk ledningsevne● Jordens evne til at lede vand væk, angivet i m/s. Tallet afgør, hvor stor en faskine tagvandet kræver, og om nedsivning overhovedet kan lade sig gøre.
K
- klimafaktor● Tal, man ganger på den dimensionsgivende regn, så tagafvanding og faskine også kan klare den kraftigere regn, der forventes i fremtiden.
- knærør● Knærør er den vinklede rørdel, der fører nedløbet fra tagrendens tudstykke ind til muren. Sidder næsten altid to og to med et mellemstykke.
- kobbertagrende● Tagrende af kobber. Blikkenslageren nitter og lodder den, byggemarkedets system limes. Må ikke afvande zink, og kan spærre for faskinen.
- konsoljern● Konsoljernet er det rendejern, der skrues direkte på sternbrættet udefra i stedet for at gå op under tagdækningen.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- kvartrund tagrende● En kvartrund tagrende har lige, lodret bagkant og buet forkant. Den kaldes også arkitektrende og er dybere end en halvrund rende af samme bredde.
L
- låsebrik● Lille brik, der limes fast på en plasttagrende mellem to ekspansionstude og giver renden det ene faste punkt, bevægelsen skal fordele sig fra.
- LAR● Fællesbetegnelse for at holde regnvandet på egen grund i stedet for at sende det i kloakken. Tagfladen er som regel den største bidragyder.
- lunke● En lunke er en lavning i tagfladen, hvor vandet bliver stående i stedet for at løbe til afløbet. Små lunker kan ikke helt undgås.
M
- mindstedimension på regnvandsledning● Den nedre grænse for, hvor lille en nedgravet regnvandsledning må være. Normen sætter den ved 75 mm, men i praksis lægges ø110.
- modfald● Modfald er fald, der vender den forkerte vej, så vandet ikke ledes til afløbet. Anvisningerne kalder dog fejlen bagfald og bruger modfald om noget andet.
N
- nedførsel● Nedførsel er stykket, der leder nedløbsrøret ned i brøndkraven. Fås lige eller med buk, når brønden ikke sidder under nedløbet.
- nedløbsbrønd● Nedløbsbrønden er brønden i terræn, som nedløbsrøret ender i. Den opsamler tagvandet i et sandfang og fører det videre til kloak, faskine eller regnvandsledning.
- nedløbsrør● Nedløbsrøret er det lodrette rør, der fører vandet fra tagrenden ned til brønd, faskine eller udkaster. Størrelsen angives i mm.
- nedsivning på grønne arealer● Tagvandet ledes ud på en græsplæne eller et andet grønt areal og siver ned gennem overfladen i stedet for at løbe i kloakken.
- nedsivningstest● Prøve i et gravet hul, hvor man måler hvor hurtigt vandet synker. Resultatet er jordens nedsivningsevne, som faskinen dimensioneres efter.
- nedsivningstilladelse● Kommunens tilladelse til at nedsive tagvand på egen grund, typisk i en faskine. Kravene står i spildevandsbekendtgørelsen.
- nødafløb● Et nødafløb er et afløb, der virker uafhængigt af tagbrøndene og først træder i funktion, når vandet stuver op på taget. Det leder vandet ud i det fri.
O
P
- permeabel belægning● Belægning af sten med brede fuger, porøs asfalt, grus eller græsarmering, hvor regnvandet siver ned gennem fladen i stedet for at løbe mod kloak.
- plastforkrog● Plastdel, der klikkes på et gammelt rendejern og erstatter dets forfjeder, så en ny tagrende kan hægtes fast uden at rendejernene skiftes.
- plasttagrende● Tagrende af hård PVC, der klikkes i rendejernene og samles med tagrendelim, og som bevæger sig mere ved temperaturskift end render af zink og stål.
- punktafvanding● Punktafvanding er fald mod ét punkt, typisk en afløbsrist eller en brønd. Modsætningen er linjeafvanding, hvor fladen har fald mod en rende.
R
- regnbed● Beplantet lavning i haven, hvor tagvandet fra nedløbet samles og siver ned i jorden i stedet for at løbe i kloakken.
- regnintensitet● Den regnmængde pr. tid, tagafvandingen dimensioneres efter. Kilderne bruger vidt forskellige tal for samme opgave.
- regnrække● Statistisk model for regnens intensitet, varighed og gentagelsesperiode på et bestemt sted. Grundlaget bag tallene i tagafvandingens dimensionering.
- regnvandsopsamling● Opsamling af tagvand fra nedløbsrøret til havevanding eller til wc-skyl og tøjvask. Kun tagflader må bruges, og flere tagtyper er uegnede.
- regnvandssamler● Indsats i nedløbsrøret, der tapper en del af tagvandet af til en regnvandstønde og sender resten videre ned gennem røret.
- rektangulær tagrende● En rektangulær tagrende har et firkantet tværsnit med lige sider og bruges især til nyt, minimalistisk byggeri.
- rendejern● Rendejernet er det bøjede fladjern, der bærer tagrenden. Blikkenslagerens priskurant kalder den samme del et anker.
- rendejernsbukker● Værktøjet der bukker rendejernet efter taghældningen og giver renden fald. Producenterne er uenige om, hvor meget forkanten skal ligge lavere.
- rendejernskapsel● Kapsel der trykkes uden på et gammelt rendejern, så jernet kan blive siddende under en ny tagrende. Producenten fraråder den på rustne jern.
- rørholder● Rørholderen er beslaget, der holder nedløbsrøret fast til facaden, enten som en ring, der skrues på, eller som den ældre type, der bankes ind i muren.
- rørsamlemuffe● Rørsamlemuffen er kraven, der samler to længder nedløbsrør. Plastmo foreskriver mindst 20 mm luft i bunden, så røret kan udvide sig.
S
- samlestykke● Samlestykket forbinder to tagrendelængder på langs og limes eller monteres med gummipakning, alt efter om renden er af plast eller metal.
- samlevulst● Samlevulsten er den løse vulst, der skubbes ind over samlingen mellem to Arkitekt-render og klemmer de to forkanter sammen om limfugen.
- sandfang● Sandfang er den del af brønden under tagnedløbet, hvor sand og grus bundfældes, så afløbsledningen eller faskinen ikke stopper til.
- sandfangsbrønd før faskine● Brønden med sandfang, som tagvandet skal igennem, før det når faskinen. Den fanger sand og blade, og den skal tømmes, ellers stopper faskinen til.
- separatkloakeret område● Kloakopland med to ledninger, hvor tagvandet løber i regnvandsledningen ud til vandløb eller hav, og spildevandet alene går til renseanlæg.
- sikkerhedsfaktor● Det samlede tillæg, der ganges på regnen, når en faskine eller en regnvandsledning dimensioneres. Består af klimafaktor, fortætning og modelusikkerhed.
- skjult tagrende● En skjult tagrende er bygget ind i selve tagkonstruktionen, oftest bag sternbrættet, og beklædt indvendigt med zink eller bly.
- skotrende● Skotrenden er den indadgående sammenskæring mellem to tagflader, hvor vandet fra begge sider samles og ledes ned til tagrenden.
- skybrud● Skybrud er over 15 mm regn på 30 minutter ifølge DMI. På taget betyder det opstuvet vand, som nødafløbet skal aflede, ikke nedløbsrøret.
- ståltagrende● En ståltagrende er en tagrende af varmforzinket stålplade med en pålagt overfladebelægning, solgt under mærker som Lindab Rainline og Plastmo Stål Plus.
T
- tagafvanding Samlet system af render, brønde og rør, der leder regnvand fra tagfladen væk fra bygningen.
- tagbrønd● Tagbrønden er afløbet i det flade tags laveste punkt. Den inddækkes i tagdækningen, forsynes med bladfang og fører vandet ned i nedløbet.
- tagfald● Tagfald er det fald, en tagflade har mod afløbet. På flade tage angives det som et forhold, og anvisningerne regner 1:40 for mindstemålet.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tagrende● Tagrenden er den vandrette rende ved tagfoden, der samler vandet fra tagfladen og leder det hen til nedløbet.
- tagrendelim● Tagrendelim er en speciallim, prefabrikerede tagrendesystemer samles med i stedet for lodning, og der findes én type til plastrender og en anden, silikonebaseret type til metalrender.
- trekantkile● Trekantet kile mellem sternbræt og tagrendens konsol, der udligner et sternbræt, som ikke står lodret. Kilen giver vinklen, ikke rendens fald.
- tudstykke● Tudstykket er stedet, hvor vandet forlader tagrenden og går ned i nedløbsrøret. Hullet i renden skærer håndværkeren selv.
U
- udkaster● Det bøjede endestykke nederst på nedløbsrøret, som kaster tagvandet ud på terræn, hvor nedløbet ikke er koblet på kloak.
- udspyer● Udstående afløb gennem murkrone eller tagkant. På flade tage er udspyeren nødafløbet, der leder vandet frit ud, når tagbrønden svigter.
- UV-system Tagafvanding med vandfyldte rør og vakuumvirkning. Giver stor kapacitet i tynde rør.
V
Z
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.