Alle ord / Skader og renovering
Tagskader
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- afskrivning● Nedsættelse af forsikringserstatningen efter bygningsdelens alder. På tage rammer den typisk pap, plast og strå, sjældnere tegl og beton.
- algevækst● Grønt eller sort belæg af alger på tagfladen. Myndigheder og forskning kalder det kosmetisk, mens tagrensefirmaer sælger det som en begyndende skade.
- anmeldelse af skade● Meddelelse til forsikringsselskabet om en skade. Loven kræver anmeldelse uden ophold, men selskabet kan kun afvise, hvis forsinkelsen har skadet det.
- asbestfibre● De mikroskopiske, nåleformede fibre, asbestmineraler spalter til. Farlige først, når de frigøres fra cementen og indåndes.
B
- bagsidekorrosion● Bagsidekorrosion er tæring af en metaltagplade fra undersiden, fordi vand eller kondens står indespærret mod bagsiden og ikke kan tørre væk.
- bitumenkorrosion● Tæring af zink fra syreholdige nedbrydningsprodukter i sollysudsat bitumen. Kontakten mellem bitumen og metal er ikke selve årsagen.
- blafring af undertag● Blafring er, når et frithængende banevareundertag slår op og ned i blæst. Det støjer, og det slider huller i dugen, hvor den rammer lægter og bindere.
- borebiller● Biller hvis larver gnaver gange i træets splintved. De trives i uopvarmede tagrum, og angrebet ses som små runde flyvehuller og boremel.
- brunmuld● Nedbrudt træ efter svampe, der spiser cellulosen og lader ligninen blive tilbage. Træet bliver brunt og sprødt og revner i terninger.
D
F
- flyvehuller● Flyvehuller er de huller, træborende biller efterlader, når de forlader tømmeret. Hullets form og størrelse afslører arten.
- følgeskade● Skade der opstår som følge af en anden skade, for eksempel vand på loftet efter en stormskade. Dækningen afhænger helt af den første skade.
- forvitring● Forvitring er den langsomme nedbrydning af et materiales overflade under vejrets påvirkning. På skifer viser den sig som en melet eller støvet overflade.
- frostsprængning● Skade hvor vand i materialets porer fryser og sprænger overfladen af. Ses på tagsten, mørtel og skorsten, og opstår kun når materialet er meget vådt.
- frugtlegeme● Svampens sporedannende del, altså det man i daglig tale kalder svampen. I tagrum er den ofte det første, nogen får øje på ved et angreb.
- fugtskade● Skade på bygningsdele efter vand eller fugt, der er trængt ind eller hobet sig op. I taget opdages den ofte først, når loftet får skjolder.
- fygesne● Tør sne, som vinden presser ind gennem tagets åbninger og samlinger og lægger på loftet. Skaden opstår først, når sneen smelter.
G
- gennembrydning● En gennembrydning er et sted, hvor tagfladen brydes af et ovenlys, en skorsten, en kvist eller et rør. Det er tagets typiske skadested.
- gennemtæring● Gennemtæring er korrosion, der har ædt sig helt igennem metallet, så der er hul. Ordet bruges også i producenternes garantier på stål og tagrender.
H
I
- isdæmning● Vold af is ved tagfod, i tagrende eller nedløb, som spærrer for smeltevandet, så det stuver op og kan trænge ind under tagdækningen.
- isdannelse i tagrender● Smeltevand fra taget fryser til is i tagrender og nedløb. Isen stopper afløbet, tynger renden og danner istapper over fortovet.
- istapper● Is, der hænger fra tagkant, tagrende og nedløb. Farlig ved nedfald, og et tegn på at smeltevandet ikke kommer væk fra taget.
K
- kondens på tagplader● Vand, der slår sig på undersiden af tagplader af metal, plast eller malet træ og drypper ned, fordi materialet ikke suger fugten.
- kontaktkorrosion● Kontaktkorrosion er tæring, der opstår, når to forskellige metaller står sammen i fugt. Det uædleste af de to tæres, mens det ædleste står uskadt.
- korrosion● Korrosion er kemisk nedbrydning af metal ved fugt, luft og kemikalier. På tage beskytter noget af tæringen overfladen, andet æder pladen op indefra.
L
- lav på tagsten● Skorpeagtig vækst af svamp og alge i symbiose på tagfladen. Teglbranchen og myndighederne kalder det harmløst, tagrensebranchen kalder det en skade.
- løse tagsten● Tagsten der har flyttet sig eller kan løftes fri af lægten. På et tegltag er en del sten dog ubundne med vilje, så løs er ikke i sig selv en skade.
- lunker● Lunker er fordybninger i tagfladen, hvor regnvandet bliver stående. På tagpaptage måles de først cirka to timer efter regnen er hørt op.
M
- misfarvning● Farveændring på tag, undertag eller loft. Ordet beskriver det, man ser, ikke årsagen, og samme plet kaldes både patina, skade og kosmetik.
- misfarvning efter skimmelvækst på krydsfinerundertag● Grå og sorte pletter på undersiden af et fast undertag af krydsfiner. Misfarvningen er skimmelvækst og skyldes fugt, ikke råd i træet.
- mørtelkorrosion● Tæring af zink, der har været i kontakt med frisk, fugtig mørtel. Mørtlen er stærkt basisk, og zinkens beskyttende patina kan ikke danne sig.
- mosbelægning● Laget af mos på en tagflade. Selve materialet tager sjældent skade, men tykke mospuder kan bremse vandet og give en rød bemærkning i tilstandsrapporten.
- mycelium● Svampens trådnet af hyfer, der vokser skjult i træ og murværk. Myceliet er selve svampen, mens frugtlegemet kun er formeringsdelen.
N
- nedbøjning● Nedbøjning er det stykke, en bærende del bøjer ned under last. På tage afgør den både udseendet, revnerne og om vandet kan komme væk.
- nedbrydning af undertagsfolie● Når et undertag af banevare mister styrke og tæthed, så det revner, smuldrer eller slides hul, længe før tagstenene er slidt op.
O
- opfugtning af lægter og spær● Opfugtning af lægter og spær er, at bæretræet under tagdækningen bliver vådt og bliver ved med det, enten fra utætheder eller fra kondens.
- ophobning af sne● Sne, der fyger eller glider sammen i læ på en del af taget, så belastningen bliver langt større lokalt end den jævnt fordelte snelast.
P
R
- råd● Nedbrydning af træ efter langvarig fugt. Fagligt er råd og svamp samme proces, men forsikring og handel skelner mellem de to ord.
- rådne vindskeder● Råd i vindskedebrættet langs gavlen. Opdages ved at stikke en syl i træet, og skaden sidder ofte videre inde i udhængsspær og tagfod.
- revnedannelse● Sprækker i tagsten, mørtel, tagpap eller murværk. Mønster og retning peger på årsagen, og en revne er ikke i sig selv det samme som en utæthed.
- rødborebille● Dagligsprogsform af rådborebille. En borebille, der kun går i nåletræ, som råd eller svamp allerede har nedbrudt, blandt andet i tagtømmer.
S
- saltudblomstring● Saltudblomstring er hvide saltaflejringer, der følger fugten ud til overfladen af murværk eller tagsten og krystalliserer, når vandet fordamper.
- selvrisiko● Selvrisiko er den del af en dækket skade, du selv betaler. Beløbet står i policen, men nogle selvrisici er fastsat ved lov og kan ikke forhandles.
- skadesbegrænsning● Sikredes pligt til straks at afværge eller begrænse en skade, for eksempel ved at lukke et hul i taget med en presenning. Pligten står i forsikringsaftaleloven.
- skimmelsvamp● Skimmelsvamp er mikrosvampe, der vokser på fugtige overflader i tagkonstruktionen. Fugten er betingelsen, og den kommer oftest indefra.
- smeltevand● Vand fra sne og is, der smelter på eller i tagkonstruktionen. Nævnt i BR18 § 338 side om side med regn, men det opstår i frostvejr.
- snelast● Snelast er den lodrette last fra sne på tagfladen. Den regnes efter Eurocode 1 med dansk anneks, hvor terrænværdien er 1,0 kN pr. m2.
- sneskred● Sne, der glider samlet af en tagflade og styrter ned. Sker typisk i tøvejr, og ejeren hæfter for det, sneen rammer på vej ned.
- sommerkondens Kondens i tagkonstruktioner med tagmembran, som opstår i den varme årstid.
- stormskade Skade fra vind. Forsikringen dækker typisk ved vindstyrke fra 17,2 meter i sekundet.
- stormskader på tagdækninger Vindens opadrettede kræfter river tagdækningen op, oftest ved tagfladens kanter.
- stormskader på tagkonstruktioner Skader på selve den bærende tagkonstruktion efter kraftig vind.
- strengmycelium Lange, tynde strenge af mycelium, som er kendetegnende for ægte hussvamp.
- svampeangreb Aktivt angreb af trænedbrydende svamp, som kræver professionel sanering.
T
U
- undertryk ved tagudhæng Undertryk på undersiden af tagudhænget på vindsiden, hvor skaden ofte begynder.
- utæt skotrende Skotrenden lækker, typisk fordi ophobet snavs har tæret hul i zinken.
- utæt undertag Huller eller rifter i undertaget. Giver alvorlige følgeskader i tagkonstruktionen.
- utæthed Sted, hvor vand kan trænge gennem tagfladen og ind i konstruktionen.
V
- vandindtrængning Vand trænger ind gennem defekter i tagdækning, fuger eller inddækninger.
- vindlast Last fra vindtryk og vindsug på tag og facader. Fastlægges efter DS/EN 1991-1-4 med dansk nationalt anneks.
- vindsug● Vindsug er den opadrettede kraft, vinden skaber på tagfladen. Suget er størst ved kanter og hjørner, og fastgørelsen dimensioneres efter det.
Æ
Ø
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.