Skifer
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afskalning Overfladelag som kalk, maling eller puds løsner sig og falder af, ofte efter frost eller salte.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- alulægte Lægte af aluminium som skiferkroge hægtes på ved krogmontage.
B
D
E
F
- flerdobbelt dækning Dækning med mere end to lag skifer, brugt hvor tagform eller hældning kræver ekstra tæthed.
- forsænket sømhoved Sømhovedet ligger i plan med skiferens overside, så den overliggende sten ligger stabilt.
- forvitring Overfladen nedbrydes langsomt af vejret. Tagpladen kan se medtaget ud, uden at taget er utæt.
- fuldkantet plade● En fuldkantet plade er en tagplade af fibercement uden fabriksskåret hjørne. Den bruges, hvor et afskåret hjørne ville kunne ses fra jorden.
G
H
I
K
- kalkspringere Små kalkholdige urenheder i skiferpladen. I større mængder forkorter de pladens levetid.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klangprøve Kvalitetskontrol hvor stenen holdes op og slås an. Klar klang er god, skrukke sten kasseres.
- kløvning Bearbejdning hvor skiferblokken deles på midten igen og igen, til pladen har ønsket tykkelse.
- kobbersøm● Søm af kobber eller kobberlegering til fastgørelse af skifersten. Kobber ruster ikke, men kilderne er uenige om, hvornår det er et krav.
- kunstskifer● Kunstskifer er bevaringsfagets ord for fibercementskifer, en fremstillet skiferefterligning der frarådes til reparation af naturskifer.
L
N
O
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- omlægning Nedtagning og genoplægning af skifertaget, typisk med cirka 80 års mellemrum.
- opskalkning At påsætte et kileformet træstykke, en skalk, på et spærs tagfod for at give taget et lille svaj.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
P
R
S
- saltsyreprøve Kvalitetstest hvor fortyndet saltsyre dryppes på pladen. Bruser den, er der urenheder i stenen.
- skældækning Skifer med afrundet underkant der giver et blødt udtryk. Ses ofte på kirker og herregårde.
- skel Ved enkeltdækning lægges stenene i samme skifte delvist ind over hinanden. Overlappet kaldes skel.
- skiferbrud Det sted skiferen brydes. Farve og holdbarhed varierer fra brud til brud.
- skiferkit● Skiferkit er den kitmasse, der tætner fugerne mellem skiferstenene. Ordet dækker i dag to vidt forskellige produkter, linoliekit og bitumenkit.
- skiferkrog Krog der hægtes på lægte eller aluskinne. Skiferen sættes ned i krogen i stedet for at blive sømmet.
- skiferøkse Økse med æg i den ene side, hammer og spids i enderne. Bruges til at tilhugge sten og trække søm.
- skifersaks Saks til at klippe mindre stykker af en skifersten. Ikke egnet til store udskæringer.
- skiferskærer Moderne bordværktøj til at skære og tildanne skiferplader.
- skifersøm● Skifersøm er det korte søm med stort fladt hoved, som holder skiferstenen fast til lægten. Der sættes normalt to søm i hver sten.
- skifersten Den enkelte kløvede plade, i Danmark ofte 14x24 tommer, hvoraf kun halvdelen er synlig.
- skifertag● Et skifertag er tækket med tynde, kløvede stenplader, der sømmes til lægterne og lægges med overlæg, så hver sten dækker samlingen under sig.
- skifte En vandret række skifersten på tagfladen.
- skjult inddækning Inddækning lagt ind under skiferen. Synlige inddækninger oven på taget kan ikke holdes tætte på sigt.
- sømtrækker Langt fladt værktøj med slidser der føres op under stenen og hugger eller trækker sømmet over.
- spansk skifer Importskifer fra Spanien, ofte tykkere end den walisiske og med mere svingende kvalitet.
- spidshammer Hammer med spids i den ene ende. Bruges til at slå sømhuller og til at sømme stenene fast.
- stormklamme Lille klamme eller krog mellem pladerne der holder skiferen fast mod vindsug.
- svovlkis Jernsulfid i skiferen som kan give rustudtræk. Klassificeres T1, T2 eller T3 efter EN 12326.
T
- t-kitning Udvendig kitning af stenens overkant og de lodrette fuger, så kitten dækkes af overliggende sten.
- tækket rygning Rygning hvor skiferen føres helt sammen fra begge tagflader over en vinkelbøjet zinkstrimmel.
- trempelkonstruktion Tagkonstruktion med langsgående remme ført ud i gavlene. Typisk under plane skifertage med stort udhæng.
- tykkelsessortering● Tykkelsessortering er den sortering af naturskifer i tre tykkelser før oplægningen, hvor de tykkeste sten lægges nederst på tagfladen og de tyndeste øverst.
- tysk dækning Diagonalt lagte kvadratiske plader. Bruges på tårne og kviste, hvor mønstret følger krumme flader.
U
V
W
Z
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.