Skifer
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- afstandsliste● Afstandslisten er den liste, der ligger oven på undertaget over spæret og løfter taglægterne fri, så luft og vand kan passere under lægten.
- alulægte● En alulægte er et vandret aluminiumsprofil på afstandslisterne, som skiferkroge eller clips hægtes på i stedet for søm i en trælægte.
B
D
- diagonaldækning● Diagonaldækning er skiferdækning med kvadratiske plader lagt på spidsen, så tagfladen får et rudemønster. Formatet afgør både lægteafstand og pris.
- dobbeltdækning● Dobbeltdækning er den skiftegang, hvor stenene i samme vandrette række ligger side om side, standardmetoden på danske skifertage ved normal hældning.
E
- EN 12326● EN 12326 er den europæiske standard for naturskifer og karbonatskifer til tag, med klasser for tykkelse og vandabsorption. Fibercementskifer er undtaget.
- enkeltdækning● Skiferdækning i ét lag, hvor stenene i samme skifte overlapper hinanden. Bruges på spir, tårne og krumme flader, hvor formen skal følges.
F
- flerdobbelt dækning● Skiferdækning med mere end to lag. Nævnt af Slots- og Kulturstyrelsen som tredje mulighed ved siden af enkelt- og dobbeltdækning, men aldrig forklaret.
- forsænket sømhoved● Sømhovedet ligger i den tragt, hullet efterlader på skiferens overside, så stenen ovenover kan ligge plant og ikke knækker.
- forvitring● Forvitring er den langsomme nedbrydning af et materiales overflade under vejrets påvirkning. På skifer viser den sig som en melet eller støvet overflade.
- fuldkantet plade● En fuldkantet plade er en tagplade af fibercement uden fabriksskåret hjørne. Den bruges, hvor et afskåret hjørne ville kunne ses fra jorden.
G
- genbrugsskifer● Genbrugsskifer er aftaget naturskifer, der sorteres efter tilstand, farve og tykkelse og lægges op igen. Brugt fibercementskifer kan ikke bruges sådan.
- gratzink● Kasseformet zinkafdækning bukket i de to tagfladers vinkel og lagt over brædder på grat eller rygning, mest kendt fra skifertage.
H
I
K
- kalkspringere● Små kalkholdige korn i tagmaterialet. I naturskifer er de en kvalitetsfejl, i tegltagsten sprænger de kratere i overfladen.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klangprøve● Simpel kvalitetskontrol hvor stenen slås let an og bedømmes på lyden. Klar klang betyder hel sten, dump klang betyder revner.
- kløvning● Kløvning er at dele skifer eller træ langs materialets eget spalteplan i stedet for at save det over. Det er sådan tagskifer og tagspån bliver til.
- kobbersøm● Søm af kobber eller kobberlegering til fastgørelse af skifersten. Kobber ruster ikke, men kilderne er uenige om, hvornår det er et krav.
- kunstskifer● Kunstskifer er bevaringsfagets ord for fibercementskifer, en fremstillet skiferefterligning der frarådes til reparation af naturskifer.
L
N
- naturskifer● Naturskifer er kløvet lerskifer, en natursten der har dækket danske tage siden midt i 1800-tallet og adskiller sig fra fremstillet kunstskifer.
- norsk skifer● Norsk skifer er tagskifer brudt i Norge. Den er sjælden på danske tage, tykkere og mere rustik end den walisiske, og ofte kvartsit frem for lerskifer.
O
- omhagning● Omhagning er at bukke kanten af en metalplade om en anden bygningsdel, så pladen holdes fast uden søm og stadig kan bevæge sig.
- omlægning● Tagbelægningen tages af, tagværk og lægter sættes i stand, og belægningen lægges op igen, ofte med genbrug af de gamle sten.
- opskalkning● Opskalkning er det lille svaj forneden på taget, hvor kileformede træstykker, skalke, giver tagfoden en lavere hældning end resten af tagfladen.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
P
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- Port Madoc-skifer● Port Madoc-skifer er den walisiske tagskifer på danske 1800-talstage. Navnet kommer fra udskibningshavnen, ikke fra ét bestemt skiferbrud.
R
S
- saltsyreprøve● Håndprøve hvor fortyndet saltsyre dryppes på en skiferplade. Bruser syren, indeholder stenen kalk, og kvaliteten regnes for forringet.
- skældækning● Dækning med sten, hvis synlige underkant er rundet, så fladen kommer til at ligne skæl. Ordet er sjældent i dansk faglitteratur.
- skel● Grænsen mellem to matrikulære ejendomme. Skellet afgør, hvor tæt tag og tagudhæng må komme på naboen, og hvor tagvandet må ende.
- skiferbrud● Skiferbrud er det sted, tagskiferen brydes. Farve, tykkelse og indhold af kalk og svovlkis skifter fra brud til brud og står i CE-mærkningen.
- skiferkit● Skiferkit er den kitmasse, der tætner fugerne mellem skiferstenene. Ordet dækker i dag to vidt forskellige produkter, linoliekit og bitumenkit.
- skiferkrog● En skiferkrog er en lille krog af rustfrit stål, som skiferen hænges ned i, så pladen holdes fast uden søm gennem stenen.
- skiferøkse● Skiferøksen er håndværktøjet til at hugge skifersten til i facon, med en æg til at rette kanten og en spids til at slå sømhuller.
- skifersaks● Skifersaks er en håndsaks der klipper naturskifer til facon ved skotrender og kviste, men egner sig ikke til store udskæringer i stenen.
- skiferskærer● Værktøj til rene, gennemgående snit i skiferplader. Ordet bruges både om en maskine med skærehjul og om en håndsaks, man klipper med.
- skifersøm● Skifersøm er det korte søm med stort fladt hoved, som holder skiferstenen fast til lægten. Der sættes normalt to søm i hver sten.
- skifersten● Skiferstenen er den enkelte kløvede plade på et skifertag. Kun den nederste del af stenen er synlig, resten ligger under de overliggende sten.
- skifertag● Et skifertag er tækket med tynde, kløvede stenplader, der sømmes til lægterne og lægges med overlæg, så hver sten dækker samlingen under sig.
- skifte● Et skifte er en vandret række sten på tagfladen. Ordet er lånt fra murværket og bruges om skifer, spån og tegl, ikke kun om skifersten.
- skjult inddækning● Inddækning lagt ind under tagdækningen, så metallet ikke ses på tagfladen. Den traditionelle løsning på skifertage med korte zinkindskud.
- sømtrækker● Sømtrækkeren er det lange håndværktøj, der hugger de gamle skifersøm over, når en sten skal skiftes eller et skifertag repareres.
- spansk skifer Importskifer fra Spanien, ofte tykkere end den walisiske og med mere svingende kvalitet.
- spidshammer● Spidshammeren er skifertækkerens hammer med hammerbane i den ene ende og en spids i den anden. Spidsen slår sømhullet, banen slår sømmet i.
- stormklamme● En stormklamme er en lille kobberklamme, der bukkes ned over en fibercementskiferplades nederste spids og holder den fast mod vind, efter at pladen er sømmet.
- svovlkis Jernsulfid i skiferen som kan give rustudtræk. Klassificeres T1, T2 eller T3 efter EN 12326.
T
- t-kitning Udvendig kitning af stenens overkant og de lodrette fuger, så kitten dækkes af overliggende sten.
- tækket rygning Rygning hvor skiferen føres helt sammen fra begge tagflader over en vinkelbøjet zinkstrimmel.
- trempelkonstruktion Tagkonstruktion med langsgående remme ført ud i gavlene. Typisk under plane skifertage med stort udhæng.
- tykkelsessortering● Tykkelsessortering er den sortering af naturskifer i tre tykkelser før oplægningen, hvor de tykkeste sten lægges nederst på tagfladen og de tyndeste øverst.
- tysk dækning Diagonalt lagte kvadratiske plader. Bruges på tårne og kviste, hvor mønstret følger krumme flader.
U
V
W
Z
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.