Fugt og ventilation
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
D
- dampbremse Membran med mindre dampmodstand end en dampspærre. Lader en del af vanddampen passere, så konstruktionen kan tørre ud.
- dampspærre● Dampspærren er det lufttætte lag på isoleringens varme side, der holder fugtig indeluft ude af tagets isolering og træværk.
- dampspærretape Tape eller klæber, mindst 50 mm bred, der lukker dampspærrens overlæg og tilslutninger lufttæt.
- diffusion Vanddamps vandring gennem et materiale drevet af forskel i damptryk. Sker også i stillestående luft.
- dugpunkt Den temperatur hvor luftens vanddamp begynder at kondensere. Overflader koldere end dugpunktet bliver våde.
F
- fisk Ventil i undertaget nær kip. Må kun bruges ved hældninger over 10 grader, ellers løber vand ind gennem den.
- fugleliste Gitter ved tagfod eller kip der holder fugle ude, uden at lukke for luften.
- fugtadaptiv dampspærre Dampspærre hvis dampmodstand ændrer sig med luftfugtigheden. Tæt om vinteren, åben om sommeren, så konstruktionen kan tørre.
- fugtbufferende materiale Materiale der optager og afgiver fugt og dermed udjævner svingninger i tagrummets fugtforhold. Træ virker sådan.
- fugtophobning Fugt der samler sig i konstruktionen, fordi der kommer mere ind, end der kan slippe ud. Nævnes direkte i bygningsreglementet.
- fugtrisikoklasse Inddeling af byggeriets konstruktioner efter hvor stor risikoen for fugtskade er. Styrer kravene til dokumentation og kontrol.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
- fugtteknisk vurdering Beregning af fugtforholdene i en konstruktion. Kræves blandt andet ved husdybder over 16 meter og ved usædvanlige opbygninger.
- fugttransport Samlet betegnelse for fugtens bevægelse gennem en konstruktion ved diffusion, konvektion og kapillarsugning.
G
H
I
K
- kapillarsugning Transport af flydende vand gennem et materiales porer. Medvirker blandt andet ved udtørring af beton og murværk.
- kipventilation Afkast af fugtig luft øverst i taget. Typisk en spalte på 10 mm eller studse med 100 kvadratcentimeter samlet åbning.
- klemning Mekanisk fastholdelse af dampspærrens samlinger mellem en liste og et fast underlag, så samlingen holder tæt over tid.
- kondens Vanddamp der bliver til flydende vand, når den rammer en overflade koldere end luftens dugpunkt.
- kondensdryp Kondensvand der drypper ned fra undersiden af undertag eller metaltag. Ligner en utæthed, men skyldes fugt indefra.
- konvektion Fugttransport med luft gennem utætheder. Flytter langt mere fugt end diffusion og er den hyppigste årsag til kondens i tagrum.
- kritisk fugtindhold i træ Træ til undertag må højst have 20 procent fugt ved oplægning. Inddækkede afstandslister højst 12 procent.
- kritisk fugtniveau Det fugtniveau hvor skimmelvækst kan begynde. Sættes normalt til 75 procent relativ luftfugtighed, når producenten ikke oplyser andet.
L
M
O
P
R
S
- SBi-anvisning 224 Grundanvisningen om fugt i danske bygninger. Indeholder blandt andet vejledning om ventilationsåbningers størrelse afhængigt af husdybde og taghældning.
- sd-værdi Tykkelsen af det luftlag, der har samme dampmodstand som materialet. Angives i meter. Lav værdi betyder diffusionsåbent.
- skimmelvækst Svampevækst på fugtige overflader i tagrum og på undertagets underside. Kan give dårligt indeklima og skal fjernes.
- skunk Det lave hulrum bag skråvæggen mellem tagflade og etagedæk. Skal ventileres og isoleres uden at spærre luftvejen.
T
- tagets fugtbalance Forholdet mellem den fugt der tilføres taget og den der fjernes ved ventilation, diffusion og udtørring.
- taghætte● En taghætte er en hætte på tagfladen, der fører luft ud. Til ventilation af flade tage frarådes den, til aftræk og faldstamme er den nødvendig.
- tagrum● Tagrummet er hulrummet mellem loftets isolering og tagfladen. Det kan stå tomt og koldt eller være indrettet, og det afgør, hvordan taget skal ventileres.
- tifoldsreglen Tommelfingerregel om, at diffusionsmodstanden på konstruktionens inderside skal være mindst ti gange større end på ydersiden.
- tudsten● En tudsten er en tagsten med en tud, altså en åbning i tagfladen. Kilderne er uenige om, hvorvidt tuden er til ventilation eller til et rør.
- tværventilation Ventilation på tværs til næste spærfag, når tagfodsventilationen er lukket, for eksempel ved en brandkamserstatning.
U
- udluftning ved tagfod Indtag af udeluft nederst i tagfladen. Normalt en spalte på 15 mm, som øges til 30 mm med insektnet.
- udluftningsventil ved tagfod Ventil monteret mellem første og anden lægte, når der ikke kan skabes ventilationsspalte i selve tagfoden.
- udtørring At indbygget fugt forlader konstruktionen igen ved diffusion, ventilation eller opvarmning.
- underafkøling Tagfladen bliver koldere end udeluften, fordi den udstråler varme mod himlen. Giver kondens på bagsiden af metaltage.
- uventileret tagkonstruktion Tagopbygning uden luftspalte, der forudsætter diffusionsåbent undertag og en helt tæt dampspærre.
V
- ventilation af koldt tag● Luftskifte med udeluft i hulrummet over isoleringen i et koldt tag. Luften skal kunne gå fra stern til stern eller fra stern til kip.
- ventilationsåbning Åbning ved tagfod, kip eller i undertaget. Samlet areal svarer normalt til 1/500 af det bebyggede areal.
- ventilationshætte● Ventilationshætten lukker fugtig luft ud af tagrummet gennem tagfladen. På tagpaptage hedder den klipfisk, og under 10 graders hældning frarådes den.
- ventilationsspalte● Ventilationsspalten er det hulrum, hvor udeluft kan strømme gennem tagkonstruktionen og føre fugt væk. Kilderne er uenige om, hvor høj den skal være.
- ventilationsstuds Studs med flange monteret i undertaget, så hulrummet kan ventileres. Typisk 50 kvadratcentimeter fri åbning pr. spærfag nær kip.
- ventileret tagrum Uopvarmet tagrum over isoleringen, hvor udeluft strømmer ind ved tagfoden og ud ved kip og fjerner fugten.
- vindafdækning Afdækning yderst over isoleringen, der forhindrer at blæst river varmen ud af isoleringen, men holder luftspalten fri.
Z
#
- 1/3-reglen Dampspærren må højst ligge en tredjedel inde i isoleringen målt fra den varme side, ellers kan der dannes kondens bag den.
- 1/500-reglen Tommelfingerreglen for hvor store ventilationsåbningerne i et tagrum skal være. Åbningerne ved tagfod og kip skal tilsammen udgøre 1/500 af det bebyggede areal og være jævnt fordelt.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.