Værktøj og udførelse
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
B
- bindetråd● Bindetråd er tråden, der holder tækkematerialet fast til lægten på et stråtag. Standarden i dag er rustfri, blødgjort ståltråd på 1 mm.
- bitstang● Lang bit til skruemaskinen, som tækkemanden sætter tækkeskruer med gennem rørlaget og ned i lægten ved skruetækning.
- blæselampe● Blæselampen er en håndholdt brænder med åben flamme. På taget bruges den til detaljer og reparationer, og arbejdet regnes som varmt arbejde.
- boltsaks● Håndværktøj med hærdede skær, der klipper metal koldt over. På taget bruges den mest til bindetråd, kæppe og trådvæv på stråtage.
- bomholder● Beslaget der bærer tækkebommen, den vandrette stang tækkemanden står på, mens stråtaget lægges op. Hægtes i lægten eller i tækketråden.
- brænderhåndtag● Brænderhåndtaget er det greb med gasventil, som tagdækkeren styrer tagbrænderen med. Halsrør og brænderhoved skrues eller klikkes på foran.
- brænderhoved● Brænderhovedet er den forreste, udskiftelige del af tagbrænderen, hvor flammen dannes. Diameteren afgør, om det er til store flader eller detaljer.
- bukkestillads● Fritstående stillads af bukke, forlængersektioner og dæk til arbejde i lav højde. Skal det sikre ved tagfoden, gælder krav om dækbredde og skærm.
- byggepladselevator● Midlertidig elevator på byggepladsen til personer og materialer. Kræver opstillingskontrol og journal, og den må ikke bruges som flugtvej.
- byggestrøm● Byggestrøm er den midlertidige strømforsyning til byggepladsen. Den regnes altid som en ny installation, og reglerne gælder også ved en tagsag.
D
F
- faldblok● En faldblok er en selvoprullende blok, der låser og standser et fald. På tag må den kun bruges, når rækværk eller stillads ikke kan lade sig gøre.
- faldsikringssele● Faldsikringssele er handelsordet for helkropsselen i et personligt faldsikringssystem. Selen alene fanger ingen, det gør linen og forankringen.
- falsåbnertang● Tang, der åbner en lukket stående fals eller dobbeltfals igen, så en metaltagbane kan tages op uden at skære falsen af.
- falsejern● Falsejern er blikkenslagerens smedede håndjern med prismer på 25 og 35 mm, som bukker og lukker stående og liggende false i zink og kobber.
- falsetang● Falsetangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der bukker pladekanten og lukker eller åbner en fals.
- falsning● Falsning er at bukke to metalplader ind i hinanden, så samlingen bliver tæt uden lim, lodning eller søm, og stadig kan bevæge sig.
- falstang● Falstangen er blikkenslagerens tang med brede flade kæber, der kanter pladen op og lukker eller åbner en fals i hånden.
G
- gangbro● Fast gangflade over isoleringen i tagrummet, på selve tagfladen eller som midlertidig platform under tagarbejde. Ordet dækker tre forskellige ting.
- gassømpistol● Sømpistol, der drives af en gaspatron og et batteri i stedet for kompressor og slange. Bruges blandt andet til taglægter og afstandslister.
H
- hjørneafskæring● Hjørneafskæring er det skrå snit i hjørnet af en tagplade, som fjerner det lag, der ellers ville bygge op, hvor fire plader mødes i samme punkt.
- hønsenet● Sekskantflettet trådnet, der lægges over mønningen på et stråtag og holder halm, lyng eller tørv på plads sammen med kragetræerne.
- hulstanser til skifer● Handelsnavn for en tang, der stanser sømhuller i skiferplader. Producenternes vejledninger kalder værktøjet en lokkeramme eller en lokketang.
K
- kæppe● Lange stænger, der lægges oven på tækkematerialet parallelt med lægten og binder rørene fast. Oprindeligt hassel eller pil, i dag oftest metal.
- klamme● En klamme er en lille holder, der klemmer eller griber om en tagdel og holder den fast til underlaget. Ordet bruges i flere fag om forskellige dele.
- klammepistol● Pistol der skyder hæfteklammer. På taget holder den undertaget på plads, indtil afstandslisterne er monteret, og er sjældent den endelige fastgørelse.
- konsoljernsbukker● Værktøj, der bukker konsoljern i den rigtige form og vinkel, før tagrenden hænges op. Sælges også under navnet rendejernsbukker.
- kragetæer● Hverdagsform for kragetræer, de sammenkoblede egetræsstykker, der rider over stråtagets rygning og holder mønningen på plads.
- kridtsnor● Snor med kridtpulver, der spændes ud og slippes, så den efterlader en ret hjælpelinje på taget, inden pap, shingles eller plader lægges op.
- krogblad● Knivblad med krum spids, hvor æggen vender ind mod skaftet, så bladet skærer, når det trækkes gennem tagpap, membran eller folie.
L
- løbende meter● Måleenhed for det, der kun tælles i længde. På et tagtilbud står lbm ud for tagrender, rygning og inddækninger, mens tagfladen står i m².
- lægte som tagstige● Nye C18-lægter på 38 x 73 mm med højst 46 cm fra overkant til overkant må bruges i stedet for tagstige, når spærafstanden højst er 1 meter.
- lodning● Lodning er blikkenslagerens måde at samle zink og kobber på. Loddetinnet smelter, pladen gør ikke, og samlingen bliver tæt, men også stiv.
O
- oliekridt● Blødt, pigmenteret markeringskridt til opmærkning på byggepladsen. Skriver på vådt, ru og snavset underlag, hvor en blyant ikke kan ses.
- op- og nedhejsning● Løft af materialer og affald til og fra taget. Reglen retter sig mod pladsen, hvor der hejses, og der skal sikres mod nedstyrtning allerede ved 2 meter.
- opsnøring● Opsnøring er afsætningen af rette hjælpelinjer på tagfladen, før dækningen lægges, så skifter og rækker flugter og går op ved gavl og rygning.
- overfals● Overfalsen er den overliggende halvdel af en stående fals, altså den kant, der krænges ned over nabobanens underfals og lukkes.
P
- påforingsliste● En påforingsliste er en tynd liste på nederste eller øverste lægte, der løfter første og sidste række sten, så de får samme hældning som resten af taget.
- paraplyfalstang● Falstang med dyb kæbe og spidse kæbehjørner, brugt til høje false og til at lukke falsen helt ud i et hjørne.
- pladesaks● Pladesaksen er blikkenslagerens saks til at klippe tynd metalplade koldt, når inddækninger, tagrender og pladetage skal tilpasses.
- pumpesuger● Vådsuger med indbygget pumpe, der suger vand af tagfladen og sender det videre gennem en slange, så beholderen ikke skal tømmes i hånden.
R
- rendejernsbukker● Værktøjet der bukker rendejernet efter taghældningen og giver renden fald. Producenterne er uenige om, hvor meget forkanten skal ligge lavere.
- rendejernsretter● Langskaftet håndværktøj, der retter bøjede rendejern op, mens tagrenden bliver hængende. Kraften går i beslaget, ikke i renden.
- rørudvider● Blikkenslagerværktøj, der udvider enden af et nedløbsrør til en muffe, så næste rør kan skydes ind i det. Samme ord bruges i vvs om noget andet.
- rygningsstillads● Stilladset over tagryggen, som bruges ved arbejde på og ved skorstene. Det bygges nedefra og op, og det har sit eget uddannelseskrav i reglerne.
S
- sækkestrammer● Håndværktøj med spindel og to kroge, der snor og strammer tækketråden om kæppen ved skruetækning af stråtag. Kaldes også sækkelukker.
- schaljern● Schaljern er blikkenslagerens smedede håndjern, som metalpladen formes over, og som ligger som modhold, når en fals bukkes og lukkes i hånden.
- sideoverlæg● Sideoverlæg er den lodrette samling, hvor to plader ved siden af hinanden dækker over hinanden. Målet er bestemt af profilet og kan ikke vælges frit.
- sikkerhedsline● Sikkerhedsline er linen mellem faldsele og forankring på taget. Den erstatter ikke rækværk, og den faste grænse på 2 meter bortfaldt i december 2025.
- sikkerhedsnet● Sikkerhedsnet er et net, der spændes op under tagkonstruktionen og griber en person, der falder igennem. Det må aldrig være den eneste sikring på taget.
- skiferhammer● Håndværktøj til skifertage. Ordet dækker både den spidse hammer til sømhuller og den æggede skiferøkse til tilhugning.
- skiferridsekniv● Kniv der ridser en rille i en skiferplade, så den kan knækkes over en skarp kant. Hører til fibercementskifer, ikke til naturskifer.
- skifersaks● Skifersaks er en håndsaks der klipper naturskifer til facon ved skotrender og kviste, men egner sig ikke til store udskæringer i stenen.
- skiferskærer● Værktøj til rene, gennemgående snit i skiferplader. Ordet bruges både om en maskine med skærehjul og om en håndsaks, man klipper med.
- skifersømudtrækker● Fladt, langt værktøj der føres op under en skifersten og fanger sømmet, så det kan hugges over eller trækkes ud ved reparation.
- skiferstol● Rullende arbejdssæde til skiferlægning. Ordet står i grossisternes kataloger, men ikke i oplægningsvejledningerne fra skiferleverandørerne.
- sømpistol● Håndværktøj der driver søm i træ med trykluft, gas eller batteri. På taget bruges den til lægter, afstandslister og undertag.
- spidshammer● Spidshammeren er skifertækkerens hammer med hammerbane i den ene ende og en spids i den anden. Spidsen slår sømhullet, banen slår sømmet i.
- stilladshorn Beslag der forlænger stilladset op langs tagfladen.
- støvende arbejde● Støvende arbejde er tagarbejde, hvor materialet bearbejdes, så partikler kommer op i luften. Reglerne kræver, at støvet begrænses ved kilden.
- strimling● Strimling er tætning af en samling med en tagpapstrimmel, der klæbes eller svejses på, for eksempel over elementsamlinger og over afstandslister.
- systemrækværk Rækværk ved tagkant, der sikrer mod nedstyrtning. Typen afhænger af faldhøjde og opgave.
T
- tækkebræt Fladt bræt der banker tækkerørene på plads, så tagfladen bliver jævn.
- tækkejern Rustfri stang på cirka 4 mm, der lægges parallelt med lægten og presser rørene fast.
- tækkekniv Kniv til at markere og skære, hvor knipperne skal ende på taget.
- tækkenål Lang nål, som tækketråden føres gennem tagfladen med ved syning.
- tækkeskovl Skovlformet værktøj der retter og river tagfladen op i stråtaget.
- tækkeskrue Specialskrue, der sammen med rustfri tråd fastholder rørene til lægten. Udbredt siden 1980erne.
- tækketrappe Stige eller trappe der giver tækkemanden fodfæste på det færdige stråtag.
- tagbrænder● Tagbrænderen er den gasdrevne brænder, der svejser tagpap fast med varme. Arbejdet er varmt arbejde med krav om uddannelse og ofte brandvagt.
- tagfodskanter Værktøj der bukker kanten på pladen ved tagfoden, typisk 250 mm.
- taglift Lift til at komme op på taget. Skal bruges efter leverandørens anvisning, blandt andet med sikkerhedsline.
- tagpapkniv Kniv med krogblad til at skære tagpap og membran.
- tagpapsømpistol Sømpistol beregnet til at fastgøre tagpap og underpap.
- tagstige Stige der lægges op ad tagfladen og hages fast, så man kan færdes på et glat eller skrøbeligt tag.
- trykrulle● Håndværktøj med en fritløbende rulle, der trykker et varmt overlæg sammen lige efter brænderen eller varmluftsdysen, så sømmen bliver tæt.
V
- vådskæremaskine Skæremaskine hvor klingen køles med vand, så stenstøvet bindes i stedet for at ryge ud i luften. TEGL 36 kræver, at tagsten skæres på stationære vådskæremaskiner, der står på stillads, på terræn eller på en platform på lægterne.
- vådsuger Støvsuger der kan opsamle vand og vådt materiale på taget.
- varmt arbejde● Varmt arbejde er arbejde med åben ild, gnister eller anden brandfarlig opvarmning på taget, som svejsning af tagpap og lodning af zink.
- vinkeldobbeltfalser Værktøj der lægger dobbeltfals i vinkel, typisk 220 mm.
- vinkelfalslukker Værktøj der lukker falsen i vinkelsamlinger.
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.